Børn i familier med vold - teorierne bag behandlingsmodellerne

Tusindvis af børn i Danmark lever i familier med vold og trusler som en del af deres hverdag. Det stiller krav til professionelle behandlere og andre fagfolk, der kommer i kontakt med disse børn og familier. For hvordan støtter og behandler man børn, der er eller har været udsat for så alvorligt et svigt fra den, der skulle være barnets omsorgsgiver?
Børn i familier med vold - teorierne bag behandlingsmodellerne

Aarhus, Skanderborg, Randers, Odense og Haderslev kommuner har i tre år arbejdet systematisk med at udvikle, afprøve og beskrive modeller for behandling af børn, der er eller har været udsat for vold i hjemmet.

Behandlingsmodellerne er baseret på fire psykologiske teorier - traumeteori, kognitiv teori, narrativ teori og mentalisering - som er beskrevet i denne bog. Den er tænkt som inspiration til alle, der har med voldsramte børn at gøre - inspiration til at læse yderligere teori som baggrund for arbejdet med disse børn og familier. Desuden kan bogen inspirere i behandlingsarbejdet med andre former for omsorgssvigt. Bogen kan med fordel læses i sammenhæng med bogen Børn i familier med vold - behandlingsmodeller, udgivet af Servicestyrelsen i samme serie.


Hent publikationen