Forside > Udgivelser > Bilagsrapport: Kortlægning og analyse af efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge

Bilagsrapport: Kortlægning og analyse af efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge

Denne bilagsrapport indgår i en samlet kortlægning af efter- og videreuddannelse på området for udsatte børn og unge. I denne bilagsrapport kortlægges den eksisterende viden og evidens på området.

Kortlægningen og analysen har til formål at bidrage med viden om, hvorvidt den eksisterende vifte af efter- og videreuddannelsestilbud på børne- og ungeområdet i Social- og Integrationsministeriets regi matcher de politiske intentioner med efter- og videreuddannelsesudbuddet og de kommunale behov for efter- og videreuddannelse. Herudover skal kortlægningen give
input til, hvordan et fremtidigt udbud af efter- og videreuddannelsestilbud kan tilrettelægges optimalt i forhold til at understøtte kommunernes efter- og videreuddannelse
og omsætte erhvervet viden og kompetencer i det daglige arbejde.

Kortlægningen og analysen skal danne afsæt for det videre arbejde med målretningen af de eksisterende efter- og videreuddannelsestilbud i Social og Integrationsministeriets regi.

Kortlægningen gennemføres af Deloitte for Socialstyrelsen i perioden april til oktober 2013. I forbindelse med gennemførelsen af kortlægningen udarbejdes tre bilagsrapporter:

1. Bilag 1: Kortlægning af eksisterende viden og evidens på området for
udsatte børn og unge.
2. Bilag 2: Kortlægning af udbuddet af efter- og videreuddannelse på området
for udsatte børn og unge.
3. Bilag 3: Kortlægning af anvendelse af og behov for efter- og
videreuddannelse på området for udsatte børn og unge.

Resultaterne fra denne bilagsrapport indgår endvidere som en væsentlig del af de øvrige delanalyser, der har til formål at kortlægge udbuddet af, behovet for og efterspørgslen efter efter- og videreuddannelse.


Hent publikationen