Bedre tværfaglig indsats - for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse

Projektet "Bedre Tværfaglig Indsats" blev igangsat september 2006 med det formål at udvikle en samarbejdsmodel, som kommuner og regioner kan bruge i det tværgående indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse. Resultatet er her samlet i et idékatalog samt fem pjecer.
Bedre Tværfaglig Indsats

Børn og unge, som vokser op med en mor eller far, der har sindslidelse eller et misbrug af alkohol eller stoffer, får ikke altid den støtte og hjælp, de har brug for. En af årsagerne er, at de ansatte, der møder børnene og deres familier i deres arbejde, ikke i tilstrækkelig grad arbejder sammen på tværs af faggrupper og sektorer.

Dette var baggrunden for, at Socialstyrelsen i september 2006 iværksatte projektet "Bedre Tværfaglig Indsats" for at kvalificere indsatsen for børn og unge i familier med sindslidelse eller misbrug.

Samarbejdsmodellen er udviklet og afprøvet i samarbejde med en række kommuner, regioner og organisationer. Konkret blev modellen til ved, at medarbejdere fra kommuner og regioner, i grupper på tværs, arbejdede med at identificere problemer i samarbejdet - og med at finde løsninger.

Idékataloget præsenterer de vigtigste resultater af projektet. Mappen indeholder en videns- og erfaringsindsamling, den overordnede struktur for samarbejdsmodellen, anbefalinger til metoder og redskaber, eksempler på best practice samt endelig en vejledning til, hvordan modellen kan implementeres.

Idékataloget skal både kunne anvendes af kommuner og regioner, der ønsker at anvende hele eller dele af modellen, men skal derudover også kunne give inspiration til organisering og tilrettelæggelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring børn og unge generelt.

Desuden er der udarbejdet fem pjecer til forskellige faggrupper, der kortfattet præsenterer modellen og idékataloget.

Idékataloget er i 2012 blevet opdateret med ændringerne i Barnets Reform. Alle materialerne kan du downloade nedenfor.


Hent publikationen

Pjece til politikere og ledere (pdf)

Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje (pdf)

Pjece til medarbejdere på skoler og SFO'er (pdf)

Pjece til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere (pdf)

Pjece til medarbejdere i behandlings- og socialpsykiatri (pdf)