Hvordan bruges kvalitetsmodellen?

Socialtilsynet skal anvende kvalitetsmodellen ved vurderingen af kvaliteten i tilbuddene både ved godkendelse og i det driftsorienterede tilsyn.

I kvalitetsmodellen er de 7 kvalitetstemaer, som fremgår af § 6 i lov om socialtilsyn, konkretiseret i en række kvalitetskriterier.

Kriterierne er udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kvalitetskriterium er der fastlagt 1 eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.

Vurderingen af, om tilbuddet har fornøden kvalitet, beror på en samlet faglig vurdering af kvaliteten inden for temaerne.

Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal inddrage i vurderingen af kvaliteten i tilbuddet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet, men som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier.

Den samlede faglige vurdering af kvaliteten sker under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Der er ingen automatik i forhold til, hvilke følger eventuel lav kvalitet i forhold til enkelte indikatorer eller kriterier skal have, og der er ikke fastsat grænseværdier for fornøden kvalitet.

Kvalitetsbedømmelsen på baggrund af indikatorer og kriterier føder altså ind til vurderingen af, om tilbuddet har fornøden kvalitet. Kvalitetsvurderingen indgår i socialtilsynets samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse.

Dette kan vises på følgende måde:

illustration til kvalitetsbedømmelse

• Socialtilsynet skal, både ved godkendelse og i det driftsorienterede tilsyn, foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved godkendelse og det driftsorienterede tilsyn

Kvalitetsbedømmelse ved godkendelse

Ved godkendelse bedømmer socialtilsynet tilbuddets eller plejefamiliens forudsætninger for og forventede evne til at opfylde indikatorer og kriterier.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen, og for hver indikator bedømmes et af følgende:

• Tilbuddet forventes at kunne opfylde indikatoren
• Tilbuddet forventes ikke at kunne opfylde indikatoren.

Bedømmelsen af indikatorerne giver grundlag for bedømmelse af kriterierne og derudfra en samlet skriftlig bedømmelse inden for hvert tema.

Bedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet eller plejefamilien forventes at kunne levere fornøden kvalitet.

Hvordan afgør socialtilsynet om et nyt tilbud opfylder en indikator?

Der vil altid være et fagligt skøn forbundet med bedømmelsen af, om et tilbud har forudsætninger for og forventet evne til at opfylde de enkelte kriterier.

Det faglige skøn foretages på baggrund af de oplysninger, som socialtilsynet har og indhenter fra forskellige kilder. Socialtilsynet vurderer, hvilke oplysninger der er nødvendige for at belyse og foretage en velbegrundet bedømmelse af indikatorerne og kriterierne.

En forventet evne til at levere den fornødne kvalitet kan blandt andet følge af oplysninger på Tilbudsportalen, tilbuddets ansøgning, nedskrevne retningslinjer, og de kan sandsynliggøres ved samtaler med ansøgeren samt besigtigelse af stedet.

At et tilbud, hvis målgruppe er børn/voksne med autisme, har forudsætninger for at opfylde indikator 14.a:
”Borgerne trives med de fysiske rammer”, kan fx afspejle sig i, at tilbuddet har fagligt velfunderede overvejelser over og planer for, hvordan de indretter de fysiske rammer, så borgerne har mulighed for at deltage i fællesarealerne på en måde, hvor der tages hensyn til borgernes behov for at være skærmet, uden at de skal trække sig fra fællesskabet.
At en plejefamilie har forudsætninger og forventet evne til at opfylde indikator 4.a.:
”Plejefamilien kender de mål, der er opstillet i barnets handleplan”, kan fx afspejle sig i, at plejeforældrene kender til servicelovens bestemmelse om handleplaner for børn, der anbringes, og at de gør sig relevante overvejelser i forhold til handleplanernes betydning for deres pædagogiske indsats.

Kvalitetsvurdering ved godkendelse

Bedømmelsen af indikatorer og kriterier føder ind til og understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om det er sandsynligt, at tilbuddet eller plejefamilien vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne.

I vurderingen af kvalitet kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.

Vurderingen af, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere fornøden kvalitet, beror på en samlet faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Der er ingen faste regler for (ingen automatik i forhold til), hvilke følger eventuelle mangler i opfyldelsen af de enkelte indikatorer skal have, ligesom der ikke er fastsat grænseværdier for fornøden kvalitet.

Socialtilsynet skal dog vurdere, om kvalitetsvurderingen giver anledning til efterfølgende at foretage et mere intensivt driftsorienteret tilsyn, selvom det samlet set er vurderet, at tilbuddets kvalitetsniveau er tilstrækkeligt. Med andre ord: om socialtilsynet skal holde ekstra øje med stedet. Det kan fx være, fordi tilbuddet vil anvende uprøvede metoder eller faglige tilgange, der ikke er velbeskrevne eller dokumenterede.

 

Der er ikke faste krav til fx en bestemt personalenormering eller brug af bestemte metoder. Det betyder, at fx en plejefamilie, der godkendes til børn uden særlige problematikker, ikke nødvendigvis skal have en formel uddannelse ud over det lovpligtige grundkursus og efteruddannelse.

Omvendt vil et tilbud, der har en målgruppe med meget specielle behov, have svært ved at kunne opnå godkendelse uden særlige, dokumenterede uddannelsesmæssige kompetencer.

Kvalitetsvurderingen foretages skriftligt på temaniveau og offentliggøres på tilbudsportalen, hvis tilbuddet godkendes.

Kvalitetsbedømmelse ved driftsorienteret tilsyn

Ved det driftsorienterede tilsyn skal eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i bedømmelsen af kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien.

Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. Indikatorerne bedømmes efter følgende skala:

5) I meget høj grad opfyldt
4) I høj grad opfyldt
3) I middel grad opfyldt
2) I lav grad opfyldt
1) I meget lav grad opfyldt.

Hent Definition af centrale begreber i kvalitetsmodellen

På baggrund af bedømmelsen af indikatorerne foretages en bedømmelse af kriterierne, som resulterer i en samlet skriftlig bedømmelse for hvert tema.

Hver indikator gives samtidig en værdi (score). Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne kvantitative bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et ”spindelvæv”.

Kvalitetsbedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet eller plejefamilien har fornøden kvalitet.

Hvordan bestemmer socialtilsynet, i hvilken grad en indikator er opfyldt?

Der vil altid være et fagligt skøn forbundet med bedømmelsen af, i hvor høj grad tilbuddene opfylder de enkelte indikatorer. Det faglige skøn foretages på baggrund af de oplysninger, som socialtilsynet har og indhenter fra forskellige kilder. Socialtilsynet vurderer, hvilke oplysninger der er nødvendige for at belyse og foretage en velbegrundet bedømmelse af indikatorerne.

Socialtilsynets faglige bedømmelse af, i hvilken grad tilbud i drift opfylder en indikator, skal ske ud fra indikatorens ordlyd. Socialtilsynet skal med andre ord alene forholde sig til, i hvilken grad tilbuddet opfylder indikatoren, sådan som indikatoren er formuleret. Dette kan fx illustreres i forhold til indikator 1.c for sociale tilbud:
”Borgerne har et stabilt fremmøde i deres uddannelse, beskæftigelse, beskæftigelsesfremmende aktivitet eller samværs- og aktivitetstilbud”.
Kun tilbud, hvor alle, eller en meget stor andel af borgerne, har et stabilt fremmøde, kan bedømmes med værdien 5 svarende til, at indikatoren er: ”I meget høj grad opfyldt”.

Det kan også illustreres i forhold til Indikator 4.a for plejefamilier:
”Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets handleplan”.
Indikatoren er kun opfyldt "i høj grad", hvis plejefamilien kender målene. Dette uanset, hvad årsagerne til det manglende kendskab til målene måtte være - fx at kommunen, der har ansvaret for borgeren i tilbuddet, ikke har udleveret relevante dele af handleplanen til familien. Og uanset, at familien har gjort, hvad de kunne, for at få handleplanen.

Hvis indikatoren er "i lav grad opfyldt", skal socialtilsynet, i den samlede vurdering af kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien, tage stilling til, hvilke følger dette eventuelt skal have (se nedenfor).

Kvalitetsvurdering ved driftsorienteret tilsyn

Såvel den kvalitative som den kvantitative bedømmelse føder ind til og understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet eller plejefamilien har fornøden kvalitet.

I vurderingen af kvalitet kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier.

Hvordan vurderer socialtilsynet om tilbud i drift har fornøden kvalitet?

Socialtilsynet foretager på baggrund af bedømmelsen af indikatorerne og kriterierne, inden for hvert af de 7 temaer, en samlet faglig vurdering af, om tilbuddet har fornøden kvalitet, herunder om resultaterne for borgerne, som indikatorerne omhandler, er opnået.

Vurderingen af, om tilbuddet har fornøden kvalitet, beror på en samlet faglig vurdering under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Der er ingen faste regler for (ingen automatik i forhold til), hvilke følger eventuelle mangler i opfyldelse af de enkelte indikatorer skal have, ligesom der ikke er fastsat grænseværdier for fornøden kvalitet.

Hvorvidt eventuel lav kvalitet på enkelte indikatorer skal føre til fx skærpet tilsyn eller ophør af en godkendelse, afhænger blandt andet af tilbuddets resultater og borgernes trivsel.

I eksemplet med plejefamilien, som er beskrevet i det foregående afsnit, betyder det, at hvis barnet trives i familien, og plejefamilien i øvrigt når de resultater, som de øvrige indikatorer omhandler, og hvis plejefamilien har været opsøgende i forhold til at få viden om målene for barnets anbringelse, så kan socialtilsynet fx vurdere, at der samlet set er fornøden kvalitet, selvom familien ikke kender målene i handleplanen. Socialtilsynet skal dog have ekstra opmærksomhed på forholdet, og på at det forbedres.

En lav bedømmelse bør i alle tilfælde medføre, at socialtilsynet er opmærksom på det pågældende område og give anledning til en vurdering af, om det skal have betydning for tilbuddets godkendelse. Det kan fx give anledning til, at socialtilsynet fører et mere intensivt tilsyn med tilbuddet for at sikre sig, at kvaliteten er fornøden.

Læs mere på siden Om risikobaseret tilsyn og tilsynsintensitet

Kvalitetsvurderingen foretages skriftligt på temaniveau og offentliggøres på Tilbudsportalen, hvis tilbuddet fortsat er godkendt. "Spindelvævet" offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Det giver overblik over kvalitetsbedømmelsen inden for hvert tema og bruges i dialogen med plejefamilien om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet.

Sidst opdateret 26/08 2016