Observation

Observationer er en vigtig kilde til viden om kvaliteten i sociale tilbud og plejefamilier. 

Her kan du læse om:

Fold alle teksterne ud eller ind

Observation som metode til godkendelse og tilsyn

Observation indgår som en metode til indhentning af oplysninger om sociale tilbud og plejefamilier i forbindelse med både godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. 

Observationer består primært af besigtigelse af de fysiske rammer ved godkendelse af nye sociale tilbud, som endnu ikke er i drift. Ved godkendelser af nye plejefamilier kan besigtigelse af hjemmet suppleres med fx observationer af familiens samspil. 

I det driftsorienterede tilsyn og ved godkendelse af eksisterende tilbud og plejefamilier kan observationer i højere grad supplere de øvrige kilder til viden. Her indgår den tilsynsførendes iagttagelser i vurderingen af, om det, der skrives og siges om tilbuddet eller plejefamilien, også fremgår af praksis. 

Observationer kan bidrage til at opbygge et solidt vidensgrundlag for den tilsynsførendes faglige vurderinger og bedømmelse af kvalitet. Det forudsætter dog både planlægning og visse metodiske overvejelser at indhente gode observationsdata. 

Planlæg - men vær åben for nye indtryk

I planlægningen af tilsynsbesøget indgår en række overvejelser om, hvordan besøget kan tilrettelægges, så den tilsynsførende får adgang til de nødvendige oplysninger.

Overvej eksempelvis:

  • Hvad er formålet med tilsynsbesøget? Er der indsamlet oplysninger forud for tilsynsbesøget og kan der planlægges et særligt fokus for besøget. Det kan fx være oplysninger, som skal efterprøves eller suppleres med observationer.
  • Hvornår skal tilsynsbesøget finde sted? Tidspunkt for besøget hænger sammen med besøgets formål og kan planlægges ud fra den tilsynsførendes kendskab til tilbuddets eller plejefamiliens hverdag og dagsstrukturer. Det kan være relevant at deltage i et måltid, et husmøde eller andre aktiviteter og arrangementer. Deltagelse i et personalemøde kan fx give indsigt i de ansattes tilgang til borgere og egen praksis.
  • Hvad er formålet med rundvisningen? Den tilsynsførende kan forberede en tjekliste til besigtigelsen af de fysiske rammer, men det er også værd at overveje, hvem der skal vise rundt, og hvilke spørgsmål der kan stilles undervejs.

Forhåndsplanlægningen af tilsynsbesøget må imidlertid ikke stå i vejen for, at den tilsynsførende er åben over for nye og uforudsete indtryk. Der kan være en åbenlys uoverensstemmelse mellem en faglig målsætning og en pædagogisk praksis, eller der kan være andre tegn, fx i omgangstonen på tilbuddet eller i plejefamilien, som ved nærmere undersøgelse viser sig at have en væsentlig betydning. Her er det i høj grad den tilsynsførendes kompetencer og erfaringer, der skal bringes i spil i forhold til at opdage og forfølge nye spor.

Observationer kan med fordel bruges aktivt under tilsynsbesøget til at få svar på en opstået undren. De kan inddrages i uformelle samtaler eller i interview, hvor fx en ansat kan opfordres til at sætte ord på og måske begrunde en aktivitet eller praksis, som den tilsynsførende har iagttaget under besøget.

Den tilsynsførendes rolle under tilsynsbesøget

Observationsdata består af den tilsynsførendes beskrivelser af egne iagttagelser. Det bliver derfor vigtigt, at den tilsynsførende er bevidst om sin egen rolle under besøget, og om hvordan han/hun selv påvirker de situationer, der observeres. En samtale mellem borgere og ansatte eller mellem plejeforældre og plejebarnet kan fx forløbe væsentligt anderledes end normalt – alene på grund af den tilsynsførendes tilstedeværelse.

Denne påvirkning er et uundgåeligt vilkår ved metoden, og udfordringen består i at mindske effekten.

Den tilsynsførende bør:

  • være tydelig og utvetydig i kommunikationen med de personer, der er til stede. Formålet med besøget skal være klart for alle, og det skal gennemføres med en professionel, faglig og dialogorienteret tilgang. Spørgsmål bør formuleres venligt og ikke signalere andet end faglig interesse.
  • overveje, om notesblok og kuglepen eller PC/tablet i visse situationer bør gemmes væk. Selvom alle er bevidste om den tilsynsførendes tilstedeværelse, kan det virke forstyrrende, hvis han/hun tager noter undervejs. Vent gerne med at skrive noterne, til der byder sig en lejlighed - dog hurtigst muligt efter tilsynsbesøget, så observationerne er i frisk erindring.
  • være bevidst og ærlig om, hvordan egne forudindtagede holdninger til et sted eller en bestemt person kan præge observationerne under et tilsynsbesøg. Sådanne holdninger kan ikke altid undgås, men bevidsthed om problemstillingen og faglig sparring med kolleger kan være med til at sikre, at sådanne holdninger ikke får indflydelse på den faglige vurdering af stedet. 
  • overveje graden af deltagelse i praksis. Under tilsynsbesøget indgår den tilsynsførende i en naturlig dialog med de personer, der er til stede. Dog er det vigtigt at være sig bevidst, at den tilsynsførende primært iagttager praksis, og at han/hun derfor ikke bør indgå som en aktiv part i denne praksis, fx ved at træde ind i rollen som pædagog.

Fra observation til data

Observationsdata består af den tilsynsførendes beskrivelser af egne iagttagelser. De skrives ned som noter, der senere kan bruges til at huske, hvordan bestemte situationer udspillede sig, eller hvordan de fysiske rammer tog sig ud under besøget.

Noterne skal ikke kun bistå den tilsynsførendes hukommelse. De skal også kunne anvendes som data og indgå i det vidensgrundlag, hvormed faglige vurderinger skal kunne begrundes.

Uddrag af noter kan indgå i tilsynsrapporten eller være relevante i forbindelse med anden form for feedback til tilbuddet. De kan desuden tjene som afsæt for en faglig sparring med kolleger, fx om hvordan en bestemt iagttagelse kan tolkes.

Udvælgelsen af, hvilke iagttagelser der skal skrives ned, og som dermed kan få betydning i den samlede vurdering af tilbuddet, beror i vid udstrækning på den tilsynsførendes erfaringer og kompetencer. Denne udvælgelse indebærer samtidig et fravalg af andre informationer, der i situationen vurderes som ikke-relevante. Det er et valg og et fravalg, som med fordel kan udfordres i sparringen med kolleger. Og i tilfælde af tvivl kan det være nyttigt med et princip om hellere at notere for meget end for lidt. Oplysninger kan senere vise sig at have større betydning end først antaget.

Når iagttagelser skrives ned, skal den tilsynsførende være opmærksom på, at de vurderinger han/hun foretager under tilsynsbesøget skal kunne begrundes. At de fysiske rammer fx ikke fremstår velholdte er en vurdering. Her er det vigtigt, at tilsynskonsulenten meget konkret og detaljeret beskriver de observationer, som leder frem til denne vurdering. 

Ved iagttagelser af interaktion/kommunikation er det tilsvarende vigtigt at få situationen beskrevet med så mange detaljer som muligt. Her kan det være relevant at beskrive, hvem der deltog, hvad der blev sagt, og hvad rammen var for situationen – det vil sige en beskrivelse af sted, stemning med videre.

Med en nøgtern, konkret og detaljeret beskrivelse af sine iagttagelser gør den tilsynsførende det muligt for andre at følge vejen fra observation til vurdering. Noterne kan gøres til genstand for en fælles vurdering. Det bliver fx muligt at få sparring fra kolleger i forhold til, hvordan forskellige observationer kan tolkes, og vurderingsgrundlaget bliver generelt mere gennemsigtigt for alle parter.

Observationsguide

Observationsguiden er udviklet til brug for indhentning af relevante oplysninger i forbindelse med bedømmelsen af kvalitet. Guiden indeholder inspiration til, hvilke typer af observationer der kan være relevante i forbindelse med belysningen af kvalitetsmodellens forskellige temaer og kriterier.

Observationsguiden skal sammen med de øvrige redskaber understøtte den tilsynsførende i en systematisk, ensartet og faglig kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier.

Hent observationsguides (sociale tilbud og plejefamilier) i Oversigt over alle guides og redskaber

Sidst opdateret 02/07 2015