Interview

Her kan du læse om, hvordan de tilsynsførende i socialtilsynet kan anvende interview til at styrke vidensgrundlaget og kvalificere vurderingen af kvaliteten i plejefamilier og tilbud.

Få mere at vide om:

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvad er interview?

Interview er en udbredt metode til at opnå viden om menneskers livssituation, holdninger og oplevelser. I en socialtilsynssammenhæng anvendes interview med en eller flere personer til at belyse en række udvalgte områder, som kan sige noget om kvaliteten i tilbuddet.

Interviewet foretages oftest af en tilsynsførende på et besøg hos en plejefamilie eller et botilbud for børn eller voksne i forbindelse med godkendelse eller tilsyn. Interviewet er en aktiv interaktion og foregår derfor ikke upåvirket af interaktionen mellem interviewpersonen og intervieweren og konteksten omkring interviewet. Det er derfor nødvendigt med opmærksomhed på, at relationen er afgørende for den viden, man opnår. Intervieweren bør være opmærksom på at give interviewpersonen stemme og reflektere over relationen, interviewets forløb og kontekstens betydning.

Interviewet kan være mere eller mindre struktureret og styret af den tilsynsførende, hvilket afhænger af hvad der ønskes belyst og hvor detaljerede beskrivelser af interviewpersonenes holdninger eller oplevelser af bestemte situationer, der er behov for.

I en tilsynssammenhæng kan interviewet med fordel, i de fleste situationer, tilrettelægges som en semistruktureret samtale, der består af åbne spørgsmål, som giver plads til nuancerede beskrivelser af et givent emne. Interviewet er struktureret efter de emner, der ønskes afdækket, og samtidig efterlader det plads til, at intervieweren kan forfølge nye spor i samtalen og dermed indhente viden om andet og mere end det, der var planlagt på forhånd. 

Hvem skal interviewes og hvorfor?

En reflekteret udvælgelse af interviewpersoner har til formål at sikre, at relevante oplysninger bliver indhentet, og at forskellige perspektiver bliver afdækket.

  • Interview af ledelsen kan medvirke til at belyse rammerne for tilbuddets overordnede drift, fx tilbuddets værdigrundlag og ledelsens strategiske fokus. Interviewet kan endvidere give oplysninger om, hvordan ledelsen sikrer, at faglige målsætninger, metoder og retningslinjer er kendte af medarbejderen og anvendes i overensstemmelse med intentionerne. Den tilsynsførende kan ligeledes få oplysninger om ledelsens egne kompetencer og kompetenceudvikling.
  • Interview af medarbejdere kan medvirke til at belyse, hvordan arbejdet tilrettelægges, og efterprøve, hvorvidt det sociale tilbuds værdier, faglige målsætninger, metoder og retningslinjer er kendte for medarbejderne og praktiseres i hverdagen på en måde, som er respektfuld og kommer borgerne til gavn. Den tilsynsførende kan desuden få oplysninger om medarbejdernes kompetencer og muligheder for kompetenceudvikling.
  • Interview af borgere kan belyse, hvordan det sociale tilbuds værdier, faglige målsætninger, metoder og retningslinjer afspejles i hverdagen og opleves af borgerne. Den tilsynsførende kan desuden få oplysninger om, hvorvidt indsatsen er med til at skabe en reel og positiv forskel for borgerne.
  • Interview af pårørende kan belyse, hvordan det sociale tilbuds værdier, faglige målsætninger, metoder og retningslinjer afspejles og opleves af de pårørende i samarbejdet med tilbuddet. I de tilfælde, hvor borgere har svære kognitive eller kommunikative funktionsnedsættelser, vil pårørende i et vist omfang kunne repræsentere borgerperspektivet i tilsynet. Den tilsynsførende kan endvidere få oplysninger om de pårørendes oplevelse af, hvorvidt det sociale tilbuds indsats er med til at skabe en reel og positiv forskel for borgerne.
  • Interview af myndighedssagsbehandleren kan medvirke til at belyse, om det sociale tilbud fremviser positive resultater i forhold til de mål, der er opstillet for borgernes ophold. Den tilsynsførende kan desuden få oplysninger om kvaliteten i det generelle tilbud, fx vedrørende samarbejde eller skriftlighed, som kan have betydning for den videre udvikling af kvaliteten i det sociale tilbud.
  • Interview af andre relevante personer (fx lærere eller idrætstrænere med videre) kan medvirke til at belyse en konkret problemstilling, fx i tilfælde af klager eller underretning om alvorlige forhold i det sociale tilbud.

Når der blandt en større gruppe af fx borgere eller medarbejdere skal udvælges personer til interview, kan en fordeling på parametre, som fx køn, alder jobfunktion og indskrivningsdato, medvirke til at sikre yderligere variation.

Forberedelse af interview

At stille spørgsmål og få brugbare svar er langt sværere end man tror. Det kræver både forberedelse og øvelse af lave gode interview. En grundlæggende del af forberedelsen til interviewet er overvejelser om, hvad der ønskes belyst, og hvordan spørgsmålene skal formuleres for at give den ønskede indsigt.

Til brug herfor kan de tilsynsførende udarbejde en interviewguide, som indeholder en oversigt over de emner, der ønskes belyst i interviewet og hjælpespørgsmål til hvert emne. Emner og spørgsmål afhænger af formålet med interviewet, og spørgsmålene skal målrettes interviewpersonen.

Interviewguiden skal sikre, at den tilsynsførende i løbet af interviewet kommer omkring de planlagte emner og sikrer, at de samme emner bliver belyst i interview med forskellige personer. Det er en god ide at forberede spørgsmål til hvert emne i guiden. De bør formuleres som åbne spørgsmål, der ikke blot skal besvares med ja/nej. Det er også en fordel at forberede opfølgende spørgsmål, som kan anspore interviewpersonen til at sætte endnu flere ord på et givent emne. 

Den tilsynsførende skal imidlertid også være forberedt på at kunne afvige fra de planlagte spørgsmål for at kunne forfølge nye relevante spor i samtalen. 

Et godt resultat er som hovedregel afhængigt af, at interviewet foregår i uforstyrrede rammer, hvor den interviewede føler sig tryg. Der bør ikke være tilhørere, telefoner eller kolleger, der forstyrrer. Det kan være en god ide at lade den eller de, som skal interviewes vælge stedet. 

Hent interviewguides i Oversigt over alle guides og redskaber

Spørgeteknik

Interviewet adskiller sig fra en samtale med at være planlagt og styret af en interviewguide, som sikrer, at man kommer rundt om alle punkter, men ikke nødvendigvis i den planlagte rækkefølge. I modsætning til samtalen, hvor man instinktivt forsøger at undgå noget, der er ubehageligt, vil man i interviewet forsøge at forstå, hvad der kunne være ubehageligt.

Den tilsynsførende lytter, spørger og udviser interesse for, hvordan interviewpersonen oplever sin virkelighed. Interessen må dog ikke række længere end formålet med interviewet.

En måde at få fyldestgørende beskrivelser er ved at stille spørgsmål om handlinger, adfærd og aktiviteter. Et konkret spørgsmål kunne lyde: ”Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du får Camilla op om morgenen og klar til at komme i skole. Du kan jo starte med at fortælle, hvad du gør, når du skal vække hende?

Det er også vigtigt at kunne stille opfølgende spørgsmål til de svar, der bliver givet. Et eksempel kunne lyde: ”Du siger, at I anvender metoden Low Arousal. Kan du give mig et eksempel på, hvordan du bruger Lov Arousal i dit arbejde?

Det kan være hjælpsomt at være to personer, hvor den ene gennemfører interviewet, og den anden observerer og noterer i baggrunden og supplerer med spørgsmål. Personsammensætningen kan udover at være en praktisk løsning også kvalificere forberedelsen, selve interviewet og den efterfølgende vurdering.

De tilsynsførende kan således, afhængig af formålet og emnerne i interviewet repræsentere forskellige former for viden og indtage forskellige positioner, som kan medvirke til at nuancere forståelsen af interviewpersonernes udsagn.

Gode råd

  • Man kan spørge om stort set alt, hvis spørgsmålet er rimeligt i forhold til formålet med interviewet.
  • Stil hvem, hvad og hvordan-spørgsmål og ikke spørgsmål, der skal besvares med ja/nej. Åbne spørgsmål giver ikke en bestemt ramme for svaret, hvilket gør det muligt for den interviewede at udtrykke sin egen mening.
  • Stil enkle og direkte spørgsmål. Derved bliver spørgsmålene sjældent "følsomme". Undgå indirekte spørgsmål eller at "pakke" et følsomt emne ind. Brug begreber, som det må formodes, at den interviewede kender.
  • Tag ikke noget for givet, og tro ikke, at du forstår alt. Den interviewede er "eksperten" i sig selv, sine meninger og adfærd. I et interview må man derfor gå længere og stille opfølgende spørgsmål for at forstå betydningen af et udsagn.
  • Undgå hypotetiske og provokerende spørgsmål. De hører ikke hjemme i et interview og kan ødelægge kontakten.
  • Undgå at bruge ordet "men". Brug i stedet "og". Ordet "men" betegner et modsætningsforhold, og kan blive opfattet af den interviewede, som om intervieweren ikke er enig i et udsagn.
  • Undgå egne personlige synspunkter.

Valg af interviewform

Afhængig af interviewets formål og det planlagte indhold, skal den tilsynsførende beslutte, hvilken interviewform der skal benyttes.

  • Individuelt interview egner sig til at afdække, hvordan interviewpersonen tænker og føler, hvilke erfaringer den pågældende har, og hvordan hans/hendes forestillingsverden ser ud. Interviewet foregår som regel ansigt til ansigt, idet observationer af mimik og kropssprog også har betydning for, hvordan vi tolker andres udsagn. Den tilsynsførende anvender en interviewguide med planlagte emner og spørgsmål, men kan også efter behov afvige fra de planlagte spørgsmål for at forfølge nye spor i samtalen.
  • Telefoninterview egner sig bedst til mere faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Interviewet kan struktureres på forskellig vis: fra et spørgeskema med svarmuligheder (lukkede spørgsmål) til et tematiseret interview med åbne spørgsmål, som giver den tilsynsførende mulighed for at få uddybet udsagn.
  • Gruppeinterview egner sig til at afdække en gruppes holdninger, erfaringer og lokale forståelser af et bestemt emne eller situation. Afhængig af formålet kan interviewformen også anvendes til at få indblik i en gruppedynamik fx i en familie eller medarbejdergruppe. Interviewet foregår som en dialog mellem interviewpersonerne, hvor intervieweren, der fungerer som en form for moderator, lytter og observerer og undervejs guider samtalen omkring forskellige emner og spørgsmål.

For at få det optimale udbytte af interviewet skal moderatoren (intervieweren) forberede, hvordan interviewet skal faciliteres. Interaktionen mellem interviewpersonerne kan fx fremmes ved brug af forskellige hjælpemidler og øvelser, og det kan være hensigtsmæssigt at have overvejet, hvordan forskellige situationer kan håndteres. Fx kan nogle personer være mere snakkende eller dominerende, hvilket kan stå i vejen for at andre vil ytre sig og give udtryk for deres holdninger og og synspunkter.

Uanset interviewform skal intervieweren overveje, hvordan udsagn fra interviewet skal registreres. Det kan ske ved brug af lydoptagelse og eller notater. Særligt i gruppeinterview kan det være vanskeligt for intervieweren at styre interviewet og notere alle deltagernes udsagn og evt. kropssprog og gruppedynamik samtidig. I disse situationer kan man overveje at være 2 personer.

Interview af borgere med særlige behov

Det er et krav i loven, at socialtilsynet skal høre borgere og pårørende i forbindelse med tilsynet. De nærmeste til at vide noget om kvaliteten i tilbuddet er da også borgerne. Tilsynets forpligtelse om at høre borgerne om deres syn på kvaliteten i tilbuddet gælder uanset graden af funktionsnedsættelse.

For en mindre gruppe af borgere kan dette perspektiv, på grund af graden af funktionsnedsættelsen, bedst afdækkes gennem borgerens pårørende. Vær i den forbindelse opmærksom på, at udgangspunktet for det driftsorienterede tilsyn er borgerens syn på kvaliteten i tilbuddet - og ikke den enkelte borgeres situation, hvilket hører til det personrettede tilsyn, som udføres af den kommune, der har ansvaret for borgeren.

Når borgere skal interviewes, kan der, afhængig af borgerens alder og funktionsnedsættelser, være behov for at tilrettelægge interviewet på en måde, som tilgodeser borgerens muligheder for at ytre sig. I det følgende afsnit gives input til relevante overvejelser i tilrettelæggelsen af interviewet.

  • Ved interview af børn skal der naturligvis tages højde for barnets sproglige udvikling – både i formuleringen af spørgsmål og i forståelsen af deres svar. Endnu en udfordring er, at børn ofte har svært ved at koncentrere sig og sidde stille i længere tid. Et interview bør derfor være kort, og det kan overvejes, om der skal laves flere for at komme omkring alle de ønskede emner. 
    For at fange børns interesse må den tilsynsførende forsøge at se interviewsituationen ud fra barnets synsvinkel og overveje, hvordan de kan motiveres til at tale om sig selv og deres hverdag i det sociale tilbud. De fleste børn kan lide at tegne, og en tegning kan bruges som udgangspunkt for en samtale med konkrete spørgsmål om adfærd, hændelser og så videre. Den tilsynsførende kan også lade barnet være guide på en rundvisning i barnets verden - det kan være institutionen, hjemmet eller et andet miljø. Her kan omgivelserne, og det, som barnet vælger at fortælle, være udgangspunktet for samtalen. Uanset interviewform, er det vigtigt at holde sig til emnet og ikke tolke barnets beskrivelser og svar. 
  • Ved interview af borgere med kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser er det væsentligt at overveje, hvordan de fysiske rammer kan understøtte, at interviewet foregår i en tryg atmosfære og mindske evt. nervøsitet. Interviewet kan gennemføres på borgerens eget værelse, på en gåtur eller i forbindelse med en anden aktivitet.

Den tilsynsførende bør overveje, hvordan spørgsmål stilles kort og præcist og i et passende antal, der svarer til den interviewedes evne til at koncentrere sig.

Når spørgsmålene formuleres, kan den tilsynsførende overveje at spørge så konkret som muligt, og undgå abstrakte ord eller begivenheder, som ligger i fjern fortid eller fremtid. Ord som "tit", "mere" og "over tid" kræver et højt abstraktionsniveau og kan opfattes diffust.

Den tilsynsførende kan overveje at benytte visuelle, auditive og taktile hjælpemidler, hvis hjælpemidlerne tager udgangspunkt i borgerens hverdag og er kendte af borgeren. Det anbefales, at kontakte tilbuddet inden interviewet og undersøge, hvilke hjælpemidler borgeren kender fra sin hverdag, og om disse med fordel kan anvendes i interviewet.

Rollen som interviewer

Rollen som tilsynsførende og myndighedsperson medfører, at den tilsynsførende i de fleste tilfælde bliver opfattet som en autoritet af interviewpersonerne. For nogle kan det derfor opleves som ubehageligt og give anledning til utryghed at medvirke i et tilsynsinterview.

Den tilsynsførende skal derfor overveje, hvordan han/hun med sin adfærd og fremtoning kan mindske denne effekt på situationen. Generelt kan man sige, at den tilsynsførende bør virke upåfaldende i sin adfærd og udvise almindelig høflighed og imødekommenhed.

Den tilsynsførende skal fra begyndelsen af interviewet rammesætte interviewet og gøre det tydeligt, hvordan interviewet skal foregå, hvornår det slutter, og hvad der sker efterfølgende. Interviewpersonen skal gøres opmærksom på sin rolle og på retten til ikke at ville medvirke og informeres om, at han/hun ikke behøver svare på alle spørgsmål. Interviewpersonen kan når som helst afbryde interviewet. 

Da tilsynsinterviewet indebærer et kontrolelement, vil det umiddelbart være uacceptabelt, at der udpeges en medarbejder til interview, som ikke vil medvirke. Årsagen hertil vil i givet fald skulle undersøges nærmere. Derimod er det helt legitimt, at en borger afslår at deltage eller stopper interviewet undervejs. 

For at den interviewede også bagefter føler sig tryg ved at have bidraget med information, kan interviewet afsluttes med, at den tilsynsførende gennemgår de væsentligste udsagn sammen med den interviewede og sikrer sig, at de er rigtigt forstået. Det giver den interviewede et indtryk af, hvad den tilsynsførende ”går hjem med”, og minimerer risikoen for, at den interviewede på et senere tidspunkt fx ikke ønsker at stå ved egne udsagn.

Interviewdata

Data fra et interview kan bestå af både video- og lydoptagelser og af noter. Hver fremgangsmåde har sin fordel. Ved en lydoptagelse kan man fx genkende stemmen, lytte til tonefaldet og høre pauserne. Ved en videooptagelse kan man følge mimik og kropssprog. I noterne har man til gengæld mulighed for at beskrive fx en særlig stemning eller andet, som man har hæftet sig ved i situationen, og som kan spille en rolle i analysen af interviewet.

De fleste tilsynsførende tager løbende noter under interviewet. Det kan på den ene side virke distraherende, og på den anden side kan det virke useriøst, hvis den tilsynsførende ikke noterer noget overhovedet. Det kan være vigtigt at finde en balance, hvor kun stikord eller de mest værdifulde udsagn i forhold til interviewguiden noteres ned under selve interviewet.

Det er væsentligt, at den tilsynsførende gengiver udsagn så præcist som muligt, og afholder sig fra at tolke på beskrivelser og svar. Den tilsynsførende kan efter interviewet, på et uforstyrret sted, notere et sammendrag af interviewet med kommentarer.

Den tilsynsførende læser efterfølgende sine noter og overvejer, hvilke udsagn man har hørt i interviewet. Selvom den tilsynsførende i praksis godt kan påbegynde sin analyse og se visse sammenhænge allerede undervejs i interviewet, anbefales det at have lidt distance til selve interviewet, før man færdiggør analysen og vurderingen. Det kan være en god ide at "sove på det" og drøfte evt. uklarheder i de faglige miljøer eller med ledelsen.

Analysen vil primært bestå i at sammenholde data fra interview med de data, der er indsamlet fra andre kilder. Uoverensstemmelser kan give anledning til nærmere undersøgelser, inden det samlede datamateriale kan siges at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for de faglige vurderinger.

Den tilsynsførende foretager herefter en vurdering af kvaliteten i tilbuddet i forhold til kvalitetsmodellen og anvender data fra blandt andet interviewet til at begrunde vurderinger.

Sidst opdateret 27/01 2016