Forside > Tværgående områder > Socialtilsyn > Håndbog for tilsynsførende > Hvad siger loven? > om risikobaseret tilsyn og tilsynsintensitet

Hvad siger loven om det risikobaserede socialtilsyn og tilsynsintensitet

Risikobaseret tilsyn betyder, at tilsynet målrettes de tilbud, hvor socialtilsynet er bekymret for, om den fornødne kvalitet er til stede.

Tilrettelæggelsen af tilsynet skal altid tage udgangspunkt i de oplysninger, som socialtilsynet er i besiddelse af om det konkrete tilbud. Det kan være oplysninger indhentet fra tilbuddet selv eller fra andre kilder, som fx borgere, pårørende, anbringende kommuner, whistleblows eller indberetninger om magtanvendelse. Oplysningerne anvendes i en konkret risikovurdering, som kan give anledning til at føre et mere eller mindre intensivt tilsyn. Risikovurderingen bygger på systematiske overvejelser om henholdsvis konsekvensen af og sandsynligheden for en given risikofaktor.

Oplysningerne om tilbuddet kan fx begrunde, at der aflægges flere tilsynsbesøg end det lovpligtige minimum. Tilsynsbesøgene kan være anmeldte eller uanmeldte. Tilsynsintensiteten kan også komme til udtryk på andre måder end ved antallet af tilsynsbesøg, blandt andet ved at socialtilsynet fx:

  • anmoder tilbuddet om yderligere oplysninger
  • indhenter yderligere oplysninger fra andre kilder
  • prioriterer i hvilken grad, der skal fokuseres på bestemte forhold omkring kvaliteten i tilbuddet.


Socialtilsynet kan også beslutte at inddele tilbuddene i grupper og fastlægge tilsynsintensiteten ud fra hver gruppes risikoprofil, fx lav, mellem og høj risiko. Socialtilsynet kan altså systematisere risikovurderingen og udpege en række risici, som, det på forhånd har besluttet, medfører intensiveret tilsyn. Det kan fx være i forhold til tilbud, der ikke modtager ekstern supervision, nystartede tilbud eller tilbud, hvor der er få ansatte med en formel relevant uddannelse.


Hvad kan begrunde et mere intensivt tilsyn?

I forhold til de enkelte tilbud er et mere intensivt tilsyn aktuelt, når der er forhold, som giver anledning til, at der skal holdes ekstra øje med stedet enten med henblik på kontrol eller udvikling af tilbuddet.

Et mere intensivt tilsyn foretages, når det er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet samlet set har fornøden kvalitet, men hvor fx én eller flere indikatorer i kvalitetsmodellen bedømmes lavt.

Det kan også være relevant at øge tilsynsintensiteten i fx nye tilbud, som ikke anvender velbeskrevne og dokumenterede metoder - tilbud, hvor flere nøglemedarbejdere er fratrådt, eller tilbud, hvor der på et tilsynsbesøg er observeret en uhensigtsmæssig tone i personalets omgang med beboerne.

I forhold til plejefamilier kan det være i forbindelse med, at plejefamiliens vilkår og kapacitet har ændret sig siden godkendelsen, som fx skilsmisse eller dødsfald i familien.

Hvis socialtilsynet vurderer, at kvaliteten efter en samlet vurdering er så lav, at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet, skal socialtilsynet foretage en vurdering af, om det er sandsynligt, at tilbuddet inden for en rimelig periode vil kunne opfylde kravene. I sådan en situation kan socialtilsynet træffe afgørelse om at udstede påbud eller skærpet tilsyn. Forventes det ikke, at tilbuddet kan eller vil rette op på de bekymrende forhold, skal socialtilsynet indlede sagsbehandling om ophør af godkendelsen.


Hvad kan begrunde et mindre intensivt tilsyn?

Et mindre intensivt tilsyn kan være relevant i fx plejefamilier, som ikke aktuelt har børn anbragt i familien. Tilsynet skal dog altid tilrettelægges, så det følger op på godkendelsesgrundlaget. Når en plejefamilie er godkendt, står socialtilsynet inde for, at plejefamilien er generelt egnet til at modtage børn i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget.


Tilsvarende kan et mindre intensivt tilsyn være relevant i forhold til tilbud, der fx gennem en årrække har leveret veldokumenterede resultater, har god beboer- og medarbejdertrivsel, har uændrede ledelsesmæssige og personalemæssige ressourcer samt fysiske rammer. Socialtilsynet har dog altid ansvaret for vurderingen af, om tilbuddet har fornøden kvalitet - uanset, hvor intensivt tilsynet er ført.


Hvor ofte skal der aflægges tilsynsbesøg?

Ifølge lov om socialtilsyn § 7, stk. 3, skal socialtilsynet som led i det driftsorienterede tilsyn aflægge mindst 1 årligt tilsynsbesøg. For tilbud med flere afdelinger er der krav om besøg på de enkelte afdelinger. Socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Kravet om minimum 1 årligt tilsynsbesøg skal ses som en understregning af, at tilsynsbesøget er en vigtig kilde til information, og at der ikke kan føres et hensigtsmæssigt tilrettelagt tilsyn uden at aflægge besøg i tilbuddet.

Socialtilsynet står til enhver tid inde for, at der er fornøden kvalitet i tilbuddet, og vurderer selv, hvor hyppigt det er nødvendigt at gennemgå og dokumentere opfyldelsen af indikatorerne. Enkelte indikatorer, som vedrører resultater for tilbuddets borgere, kræver dog årlig opfølgning.

Der kan være uændrede forhold i tilbuddet, fx de fysiske rammer eller personalesammensætningen - hvorfor en dybdegående gennemgang af disse forhold ikke er nødvendig.

Det enkelte socialtilsyn vurderer, hvornår og hvor mange tilsynsbesøg, der udover det årlige minimumsbesøg, skal aflægges i hvert enkelt tilbud, og om disse skal være anmeldte eller uanmeldte. Vurderingen skal foretages ud fra en risikovurdering og tage hensyn til forholdene og historikken i forhold til det konkrete tilbud. Risikovurderingen pågår således løbende i tilsynsprocessen og er ikke kun knyttet til tilsynsbesøget.

Sidst opdateret 10/08 2016