Hvad siger loven om socialtilsynets rolle?

Socialtilsynet godkender og fører tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier på vegne af alle landets kommuner.

I hver region er en kommune ansvarlig for at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier. De fem kommuner benævnes samlet socialtilsynet.

Formålet med lov om socialtilsyn er at sikre, at borgerne får en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med indsatsen efter serviceloven. Socialtilsynets opgavevaretagelse er baseret på en national struktur, der understøtter systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent varetagelse af tilsynsopgaven, kombineret med kommunalt kendskab, indsigt og ansvar.

Socialtilsynet har ansvaret for, at tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn, jf. lovens § 4, stk. 1, er generelt egnede til målgruppen. Socialtilsynet adskiller sig fra det personrettede tilsyn, som fortsat udføres af den kommune, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Udgangspunktet for det personrettede tilsyn er i modsætning til det driftsorienterede tilsyn den enkelte borgers situation.

Socialtilsynets opgaver

Overordnet har socialtilsynet to primære opgaver:

  • Godkendelse
  • Driftsorienteret tilsyn.

Godkendelse

Godkendelse af nye tilbud sker på baggrund af en ansøgning. Med afsæt i ansøgningen undersøger socialtilsynet ansøgerens forudsætninger for og forventede evne til at opfylde betingelserne for godkendelse. Socialtilsynet vurderer de oplysninger, som ansøgeren afgiver i forbindelse med ansøgningen, har samtale(r) med ansøger eller den kommende leder og besigtiger tilbuddet. Formålet er at skabe et solidt og systematisk vidensgrundlag og vurdere, om tilbuddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse.

I godkendelsesprocessen er dialogen med ansøger central, både i forhold til at indhente oplysninger og til at rådgive og vejlede gennem ansøgningsprocessen. Kun tilbud, der forventes at kunne levere den fornødne kvalitet, og som opfylder lovens øvrige bestemmelser, kan godkendes.

Driftsorienteret tilsyn

Det driftsorienterede tilsyn er en fortløbende proces, hvor socialtilsynet ud fra en risikovurdering prioriterer, hvilke forhold der skal undersøges nærmere, og hvilke forhold der skal tillægges mere eller mindre vægt i vurderingen af tilbuddenes kvalitet. Socialtilsynet skal aflægge tilsynsbesøg mindst 1 gang om året. Tilrettelæggelsen af tilsynet tager altid udgangspunkt i de oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet er i besiddelse af. Socialtilsynet er til enhver tid ansvarlig for vurderingen af tilbuddets kvalitet.

Ofte vil tilsynsbesøget være omdrejningspunkt for tilsynsprocessen, men tilsynsbesøget er blot én af flere vigtige informationskilder. Andre kilder og metoder til indhentning og vurdering af oplysninger er nødvendige for at føre tilsyn med, om tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet og opfylder betingelserne for godkendelse. Socialtilsynet modtager en kopi af indberettede magtanvendelser og har ligeledes en whistleblowerordning, som kan bidrage til at fortage et risikobaseret skøn.

Socialtilsynet har som opfølgning på det driftsorienterede tilsyn mulighed for at træffe afgørelser om påbud, skærpet tilsyn eller ophør af godkendelse.

Læs mere om afgørelser

Som et led i det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet både føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet med henblik på at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten. Tilsynsopgaven indeholder altså både et kontrolperspektiv og et kvalitetsudviklingsperspektiv. Det driftsorienterede tilsyn vil afdække eventuelle fokus- og udviklingspunkter, og disse vil indgå i socialtilsynets dialog med tilbuddet. I udgangspunktet har alle godkendte tilbud potentiale for yderligere kvalitetsudvikling. Ansvaret for tilbuddets kvalitet og kvalitetsudvikling ligger fortsat hos tilbuddet og dennes driftsherre.

Lovgrundlag og fagligt skøn

Lov om socialtilsyn fastsætter en række krav, som tilbuddene samlet set skal opfylde som betingelse for (fortsat) godkendelse. Kravene er som udgangspunkt ens for såvel offentlige som private tilbud. Nogle af kravene gælder ikke for plejefamilier.

  • Tilbuddene skal have fornøden kvalitet i forhold til: 
    §6; Kvalitetsmodellens temaer
  • Tilbuddene skal endvidere opfylde lovens øvrige krav til faglige, organisatoriske og økonomiske forhold: 
  • §12; Tilbuddenes oplysningspligt
  • §13; Tilbuddenes vedtægter (gælder kun private tilbud)
  • §14; Tilbuddenes bestyrelser (gælder kun private tilbud)
  • §15; Tilbud oprettet som fonde (gælder kun for tilbud etableret som fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende fonde)
  • §16; Tilbuddenes budget 
  • §17-18; Tilbuddenes regnskaber (gælder kun private tilbud).

Kvalitetsmodel

Med lov om socialtilsyn indføres en lovbestemt kvalitetsmodel, jf. § 6, som de tilsynsførende skal anvende i vurderingen af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er kendetegnet ved at være:

  • Generisk, det vil sige: gælder alle tilbudstyper. Dog findes kvalitetsmodellen i to varianter - én for tilbud og én for plejefamilier
  • Fokuseret, det vil sige: indeholder de væsentligste kvalitetsaspekter i sociale tilbud
  • Resultatorienteret, det vil sige: fokuserer primært på indsatsens resultater og effekter for borgerne og i mindre grad på indsatsens tilrettelæggelse og strukturelle rammer.

I vurderingen af kvaliteten kan det være relevant at inddrage forhold, der falder inden for kvalitetsmodellens syv temaer og tilhørende kriterier, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer. Kvalitetsvurderingen indgår i den samlede vurdering af, om tilbuddet (fortsat) kan godkendes.

Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at såvel kvalitetsvurderingen som den samlede vurdering af, om et tilbud kan godkendes, beror på socialtilsynets faglige skøn. Der er ingen automatik indbygget i kvalitetsmodellen, ligesom der ikke er fastsat en grænseværdi for, hvornår kvaliteten er fornøden. Derfor efterfølges en lav vurdering af kvalitet ikke per automatik af en bestemt afgørelse, fx skærpet tilsyn. Socialtilsynets vurderinger og afgørelser baserer sig alene på det faglige skøn. Kvalitetsmodellen understøtter det faglige skøn og skal medvirke til ensartethed, systematik og gennemsigtighed i socialtilsynets vurderinger.

Udover tilbuddets kvalitet skal socialtilsynet inddrage tilbuddets øvrige økonomiske, organisatoriske og faglige forhold i den samlede vurdering. Kravene til disse forhold beskrives i §§ 12-18 i lov om socialtilsyn, bekendtgørelsen om socialtilsyn samt i vejledningen om socialtilsyn og tilvejebringer et ensartet vidensgrundlag, hvorpå socialtilsynet kan vurdere tilbuddenes organisatoriske og økonomiske bæredygtighed, herunder sammenhængen mellem pris og kvaliteten i den faglige indsats.

Krav efter anden lovgivning

Foruden lov om socialtilsyn defineres rammen om socialtilsynet af en række øvrige regler og afgørelser:

  • Lov om social service
  • Retssikkerhedsloven
  • Afgørelser truffet af Ankestyrelsen
  • Krav efter anden, relevant lovgivning; fx i forhold til byggeri, fødevare- og medicinhåndtering.


Der findes krav efter anden lovgivning, som tilbuddene skal opfylde, fx vedr. brand, fødevarer, arbejdstilsyn, teknik og miljø. Socialtilsynet fører ikke tilsyn med, at tilbuddene opfylder kravene efter anden lovgivning, men skal påse, at tilbuddet har eller er i gang med at få de nødvendige godkendelser. Socialtilsynet skal gøre de relevante tilsyn opmærksomme på det, hvis de mener, at kravene efter anden lovgivning ikke opfyldes.

Socialtilsynet fører tilsyn med et tilbuds samlede indsatser efter serviceloven. Det indebærer fx, at dagbehandlingstilbud eller tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104 er omfattet af socialtilsyn, hvis indsatsen leveres som en integreret del af et tilbud, der er omfattet af lov om socialtilsyn § 4.

Socialtilsynet er i hele sin virksomhed underlagt det offentlige retlige regelsæt, inklusiv forvaltningsretlige regler og grundsætninger. Det betyder, at tilsynet ikke kan stille krav om (fortsat) godkendelse ud over, hvad der følger af lov om socialtilsyn og bekendtgørelse, og at de skal følge forvaltningsretlige principper om proportionalitet og saglighed.

For en mere detaljeret beskrivelse af socialtilsynets opgaver henvises til håndbogens øvrige indhold samt bekendtgørelse og vejledning om socialtilsyn.

Sidst opdateret 22/08 2016