Hvad er netværksmøder?

Netværksmøder er en række processuelle møder, hvor en familie og deres faglige netværk er samlet om at styrke og understøtte samarbejdet omkring et barn eller ung.

Netværksmøder kan foregå på mange forskellige måder i forskellige organisationer. Netværksmøde er ikke en ”beskyttet titel”. Familierne kan på nogle netværksmøder have en stor rolle. I andre sammenhænge bruges netværksmøder mere som tværfaglige møder mellem fagpersoner alene.

Processuelle møder 

Netværksmøder er en række processuelle møder, hvor en familie og dens faglige netværk er samlet om at styrke og understøtte det gensidige samarbejde mellem familien og netværket.

På møderne inddrages både familien og det faglige netværk i at finde løsninger, der er til gavn for familien, og som alle kan støtte. Gennem netværksmøderne får fagpersonerne mulighed for at konsultere barnet eller den unge og familien for at høre om, hvordan barnet eller den unge trives i hverdagen.

På den måde får man en mangfoldighed af beskrivelser af det enkelte barn eller den enkelte unge. Det mindsker risikoen for, at det faglige netværk bliver låst fast eller begrænset i synet på familien, barnet eller den unge.

Netværksmøderne åbner også op for, hvordan netværket kan støtte de voksne og det enkelte barn i familien, hvis der er tvivl eller anledning til bekymringer.

Systemteori og fælles mål

Organiseringen og ledelsen af møderne er baseret på systemteorien.

Her tages udgangspunkt i, at alle medlemmer i en familie påvirker hinanden, og at medlemmerne i familien også både påvirkes af og selv påvirker det omgivende samfund. Det vil sige, at alle ytringer og, hændelser og al adfærd udspringer af den ramme eller kontekst, den forekommer i.

Derfor er det selve konteksten, der er afsæt for, hvordan en situation eller hændelse opfattes. Det vil sige, at deltagerne til netværksmøderne opfatter situationer forskelligt alt afhængig af, hvilken opfattelse de i forvejen har af det enkelte barn eller familien.

Netværksmetoden lægger vægt på inddragelse af forældrene, formidling af viden mellem de professionelle faggrupper samt på dialog og ansvarsfordeling mellem forældre og fagpersoner. Netværksmøderne handler ikke kun om at løse konkrete problemer og koordinere tiltag og aftaler, men også om at skabe fælles mål for indsatsen i samarbejde med den enkelte familie. På den måde kan sagsbehandlingstiden nedbringes, og der skabes større sammenhæng for alle parter.

Fold alle teksterne ud eller ind

Hvornår kan det bruges?

Et inddragende netværksmøde kan bruges til at styrke samarbejde og koordinering og få inddraget familien i skabelsen af fælles mål. Netværksmøder kan både bruges i det forebyggende arbejde og som led i en kompliceret sagsbehandling.

Inddragende netværksmøder er både brugbart i børne– og ungesager, hvor der allerede er et godt samarbejde mellem familien og det professionelle netværk, og når samarbejdet er gået i hårdknude.

Netværksmøder som optakt
Det kan være grænseoverskridende for familien, når der udtrykkes bekymring for et barn eller en ung. Der kan derfor være mange fordele ved at invitere til et netværksmøde som optakt til det fremtidige arbejde omkring barnet eller den unge. Det forebygger, at familien oplever, at der bliver taget beslutninger udenom dem.

I de sager, hvor der allerede er etableret et godt samarbejde, kan netværksmøder skabe ro og kontinuitet omkring familien. Alle vil opleve, at der arbejdes mod samme mål, og at der fortsat er gang i en proces, der sikrer barnets eller den unges trivsel. På netværksmødet viser det sig i form af involvering, dialog og samarbejde.

I sager hvor samarbejdet er svært

I de situationer, hvor samarbejdet mellem familie og kommunale myndigheder er gået i hårdknude, kan et netværksmøde skabe grobund for et forbedret samarbejde.

Man skal i disse situationer være forberedt på, at man som professionel kan møde en del modstand fra forældrenes side mod at deltage i et netværksmøde, eller mod at bestemte samarbejdspartnere deltager i mødet.

Det er en naturlig reaktion, da det kan være følsomt for forældrene at høre negative beskrivelser af deres børn og deres familie. Desuden kan de fejlagtigt tro, at fokus på mødet udelukkende retter sig mod de områder, der ikke fungerer i hjemmet, og at de vil blive hængt ud foran alle, der er til stede.

Nogle forældre har i forvejen dårlige erfaringer med at få hjælp af professionelle fagfolk. Det kan fx være fordi de mangler præcis information om, hvad der skal ændres, for at fagfolkene ikke længere vil være bekymrede for barnets eller den unges trivsel. Eller fordi det er uklart for dem, hvilke konsekvenser det kan få for dem selv, hvis situationen ikke ændrer sig.

Hvem kan deltage?

Forældre, børn og unge, fagpersoner og andre i netværket kan deltage i et netværksmøde. Alt afhængig af konteksten for mødet og antallet af børn i familien kan der være op til 12-20 deltagere.

Som udgangspunkt er forældrene altid med til netværksmøderne. Også i traumatiserede og skrøbelige familier kan forældre deltage i møder. Der kan være bekymring for, om forældre kan klare at sidde til et møde med mange deltagere. Erfaringen viser dog, at forældre gerne vil deltage i møder, der involverer dem og deres børn.

Fagpersoner og andre i netværket

Udover forældrene inviteres de professionelle, der er i kontakt med familien. Det kan være de personer, der kender børnene fra deres dagligdag som fx deres skolelærere eller pædagoger.

Det kan også være dem, der møder de voksne i familien, fx sagsbehandlere, psykiatere og andre professionelle.

Ønsker forældrene, at andre familiemedlemmer eller venner deltager, kan dette være en mulighed, men som udgangspunkt inviteres de voksne i familien og deres professionelle netværk.

Børn og unge

Drejer sagen sig om en ung, kan det være en god ide, at han eller hun selv deltager i nogle af møderne, især hvis der skal laves aftaler om fx uddannelse eller andre fremtidsspørgsmål. Deltager de unge ikke i en dialog om deres egen fremtid, kan der være risiko for, at de modarbejder de indgåede aftaler, selvom de er til gavn for den unge.

Ved at lade den unge deltage, sikres det også, at netværket får indsigt i de ressourcer og udviklingsmuligheder, han eller hun har. På den måde bliver det nemmere at stille relevante krav til den unge og lave realistiske målsætninger. Samtidig kan den unge få et indtryk af, hvor mange mennesker, der er engageret i, at det skal gå ham eller hende godt.

Yngre børn kan også deltage i netværksmøder, hvis konteksten og formålet er præciseret. Her er det vigtigt, at det er en person, der kender til børn og unges udvikling og reaktioner, som  leder mødet, så mødet kan holdes på en respektfuld måde i forhold til børnenes alder og udviklingstrin.

Hvor mange deltager i mødet?
Alt afhængig af konteksten for mødet og antal af børn i familien, kan der være op til 12-20 deltagere.

Følgende faggrupper kan typisk deltage:

  • Skole
  • Daginstitution
  • Fritidsinstitution/klub
  • Socialrådgiver i arbejdsmarkedsafdeling/pensionsafdeling/familieafdeling
  • Praktiserende læge
  • PPR
  • SSP
  • Nærpoliti/politi
  • Støttekontaktpersoner
  • Familiebehandlere
  • Ungdoms-uddannelsesvejledere

Derudover evt. tolk

Mødets varighed
For at sikre, at der er tid nok til at høre alle mødedeltageres beskrivelser af børnene og familien samt tid til refleksion, bør der afsættes mindst 2 timer til hvert netværksmøde. Det er lettere at slutte et møde tidligere end at forlænge et møde, da erfaringen viser, at alle har andre aftaler og ofte ikke kan blive længere.
 
Hvis der er behov for en tolk på mødet, kan det være hensigtsmæssigt at afsætte 3 timer, da der skal holdes mindst 2 pauser.

Forberedelse af børn inden mødet

Børn og unge skal kende rammerne og formålet med et netværksmøde. De skal også  vide, hvem der deltager udover dem selv.

Inden selve netværksmødet skal der tales med børnene og de unge om mødet, så de kender rammerne og formålet med mødet og ved hvem, der deltager udover dem selv. Det kan være forældrene, der taler med barnet eller den unge, og det kan være familiesagsbehandleren.

Eksempelvis kan en forberedende samtale med et barn, hvis mor er syg, indledes sådan: ”Vi skal holde et møde med dine forældre og dig, hvor vi skal tale om, at din mor har en sygdom og hvad vi kan gøre for at hjælpe hende og din far og dig.”

Mødet skal styres på en måde, hvor børnene får mulighed for at tale om de ting, som de ønsker, skal være anderledes. Det er vigtigt, at de ikke sættes i situationer, hvor de oplever, at familien bliver straffet pga. deres udtalelser. Det er også vigtigt at vurdere, hvad børnene skal høre netværket fortælle om deres familie, så de ikke bliver overvældede eller føler ansvar for deres forældre og søskende. Det er mødelederen, der altid har ansvaret for at styre mødet og for processen til mødet.

Hvordan kommer vi i gang?

Inden netværksmødet holdes, skal det planlægges godt. Der bruges særlige værktøjer til organiseringen. Der skal også tages højde for mødelederens kompetencer og rolle.

For at holde et godt og konstruktivt netværksmøde skal der tages højde for:

  1. Selve organiseringen af mødet
  2. Mødelederens kompetencer

Organisering af mødet
Det tager tid at organisere et møde, hvor travle personer kan deltage, især hvis mødet skal vare mellem 2 og 3 timer. Derfor benytter netværksmøder en fast struktur og et sæt værktøjer, der reducerer tidsforbruget, tilpasset det enkelte sted. Disse redskaber kan kommuner få kendskab til gennem deltagelse på kursus, som Socialstyrelsen tilbyder i Børnekataloget.

Hvis en familie bedst kommunikerer på et andet sprog end dansk, skal der være en tolk.

Referatet er et vigtigt redskab
Der skal skrives et referat af netværksmødet. Referatet er et vigtigt redskab i fastholdelsen af deadlines og aftaler for deltagerne i perioden mellem netværksmøderne. Det er også et vigtigt redskab til mødelederen, fordi udviklingen omkring en familie så er dokumenteret og kan følges over en lang periode.

Det anbefales, at mødelederen får beskrivende referater med deltagernes udtalelser. Til netværksdeltagerne kortes de lange referater ned til beslutningsreferater med karakter af interne notater. Hvis forældrene ikke taler så godt dansk, bør der afsættes ressourcer til, at forældrene får et referat på deres eget sprog.

Referenten bør ikke være mødelederen, men en af dem, der har inviteret til netværksmødet.

Mødelederens rolle og kompetencer
Mødelederen skal helst være en fagperson, som ikke er involveret i den aktuelle sag. Så er det nemmere at undgå forforståelser om familiens og det faglige netværks problemer og ressourcer. Mødelederen kan fx være en kollega til familiens socialrådgiver, en faglig konsulent eller en faglig leder. Det kan også være en psykolog, en familiebehandler eller en fra SSP eller PPR.

Selvom der arbejdes med en fast model for møderne, er det mødelederens største opgave at følge den proces, som foregår på selve mødet. Man skal altså kunne handle smidigt og ikke låse sig fast på modellen.

Det kræver nogle særlige forudsætninger at være mødeleder.

Mødelederen skal have:

  • Kendskab til børn/unge/familier
  • Viden om processer og organisering
  • Overblik i forhold til, hvad der sker på mødet og hvor mødet bevæger sig hen.

Kursus

Socialstyrelsen tilbyder gratis praksiskursus i metoden. 

Link til praksiskursus (åbner nyt vindue)

 

Værktøjer til brug i metoden

Samtykkeerklæring og hjælpeværktøjer til Det inddragende netværksmøde.

Der kan her hentes et forslag til en samtykkeerklæring til brug, når en kommune beslutter at anvende Det inddragende netværksmøde.

Link til samtykkeerklæring (åbner nyt vindue)

Socialstyrelsen vil gerne opfordre til, at man i forbindelse med indhentning af samtykke, benytter lejligheden til at tage en indledende samtale med familien omkring, hvem der skal deltage i Det inddragende netværksmøde, og hvad der forventes, at blive delt oplysninger om. 

Værktøjer til brug i metoden

Evalueringsskema - Første møde - Det inddragende netværksmøde (åbner nyt vindue)

Evalueringsskema - Opfølgende møde - Det inddragende netværksmøde (åbner nyt vindue)

Anbefalinger ved afholdelse af netværksmøde (åbner nyt vindue)

Skema til netværksmøder (åbner nyt vindue)

Tjekliste til implementering af Det inddragende netværksmøde (åbner nyt vindue)

Sidst opdateret 23/03 2016