Viden om ICS

Viden og inspiration om erfaringerne med ICS i Danmark, BBIC i Sverige og Assessment Framework i England.

Metoden bag ICS bruges i dag i en eller anden form i 23 lande og kendes under navne som blandt andre Barns Behov i Centrum og Assessment Framework. I Danmark er metoden implementeret under navnet ICS - Integrated Children's System.

Danske erfaringer med ICS

Systematikken bag ICS understøtter hensigterne med Barnets Reform, da barnets behov sættes i fokus.

En dansk evaluering foretaget af Deloitte for Socialstyrelsen peger på, at ICS har følgende positive effekter i forhold til sagsbehandlingen (Deloitte, 2014):

  • ICS bidrager til at sikre øget retssikkerhed og højere kvalitet i sagsbehandlingen ved at inddrage barnet/den unge og familien i sagsbehandlingen. 
  • ICS bidrager med et øget fokus på de behov, barnet/den unge og familien har, såvel som på de ressourcer barnet/den unge og familien selv kommer med.
  • ICS har også medvirket til at inddrage relevante samarbejdspartnere i sagsbehandlingen. Især bliver skabelonen til indhentning af statusudtalelser på skole- og daginstitutionsområdet brugt meget i praksis. (Deloitte, 2014).
  • ICS bidrager til en mere ensartet systematik i sagsbehandlingen. Således er det blevet nemmere for sagsbehandlerne at overdrage og modtage sager fra andre kommuner og at overtage sager internt mellem sagsbehandlerne (Deloitte, 2014).

Evalueringen af anvendelsen og implementeringen af ICS i Danmark viser dog også, at der på tværs af kommunerne er en del implementeringsudfordringer ved indførelsen af ICS (Deloitte, 2014).

  • En fjerdedel af sagsbehandlerne i undersøgelsen mener ikke, at implementeringen af ICS er tilstrækkeligt prioriteret af ledelsen.
  • Mange sagsbehandlere og superbrugere føler ikke, at ICS-grundkurserne har klædt dem tilstrækkeligt på til at gå i gang med arbejdet med ICS, og de efterlyser et større fokus på praksisanvendelighed samt flere eksempler og caseøvelser
  • Nogle sagsbehandlere oplever udfordringer med at tage konkret stilling til, hvad der er relevant at belyse i undersøgelserne.

Udfordringerne er ifølge evalueringen ikke overraskende, da det er omfattende at implementere en ny systematik og socialfaglig ramme til analyse på et komplekst og følsomt område (Deloitte, 2014).

Fold alle teksterne ud eller ind

Svenske erfaringer med BBIC

Barnets Behov i Centrum (BBIC) er Sveriges pendant til ICS. BBIC bliver løbende redigeret og korrigeret, så barnets behov, retssikkerhed og øget samarbejde på tværs af myndigheder kommer i fokus.

BBIC-trekanten er senest blevet revideret i 2015, så barnets behov er i centrum af trekanten. Den seneste revision har medført en videreudvikling af BBIC-trekanten, BBIC-formularer og metodegrundlaget, som de svenske sagsbehandlere har udtrykt sig positivt om.

En svensk evaluering fra 2012) fremhæver flere positive virkninger i forhold til implementeringen af BBIC:

  • Højere og mere ensartet kvalitet af beslutningsgrundlag og dokumentation, der har udgangspunkt i den sociale forskning.
  • Der er kommet tydeligere struktur og systematik i arbejdet.
  • Kvalificeret viden og øget bevidsthed om børns behov, bl.a. på sundhedsområdet.
  • De berørte børn/unge og deres forældre deltager mere aktivt i undersøgelses- og behandlingsprocessen og oplever at have medindflydelse.
  • Samarbejdspartnere som skoler og sundhedspleje oplever en fælles forståelse for barnet og dets behov. Det letter samarbejdet myndigheder imellem.

Det er den svenske Socialstyrelse, der arbejder med BBIC og løbende evaluerer, reviderer og korrigerer BBIC, så barnets behov bliver varetaget på bedst mulig vis.

Engelske erfaringer med ICS

I både England og Wales har man arbejdet med ICS i længere tid end i Sverige og Danmark, og man har derfor et andet perspektiv på virkningerne i forhold til implementeringen af ICS.

Engelske erfaringer viser, at:

  • Metoden skaber et bedre samarbejde blandt faggrupperne ved at skabe klarhed over de forskellige parters roller og ansvar (Fish et al., 2008).
  • Familier i højere grad bliver involveret i beslutninger, der angår dem.
  • Der skabes et mere transparent og stabilt samarbejde med familien.
  • Sagsbehandlere bruger mere tid i direkte kontakt med barnet og familien (Cleaver & Walker, 2004).
  • Kvaliteten af undersøgelserne forbedres. Det giver både sagsbehandlere og ledelse større tillid til, at det er de rigtige beslutninger, der bliver truffet.
  • Der sker mere samarbejde med fagpersoner. Det skyldes blandt andet, at dokumentationsindsamling er struktureret (Fish et al., 2008).

En evaluering viste, at socialrådgiverne oplevede en større arbejdsbyrde i den periode, man tilnærmede sagsbehandlingsprocesserne til ICS. Men evalueringen viste også, at sagsbehandlerne efter implementeringen oplevede at have mere tid til den direkte kontakt med børn og forældre (Cleaver & Walker, 2004).

Det er Department of Education, der står for arbejdet med ICS.

Artikler om ICS i Danmark

Der findes en række forskellige artikler og litteratur om ICS og DUBU. Der er desværre ikke elektronisk adgang til alle artikler. Du kan bestille artiklerne på dit lokale bibliotek eller finde dem via Infomedia.

Teori og begreber

Artikler fra 2007-2011

'Bureaukratiets lille værktøjskasse' af Niklas S. Hessel i Weekendavisen, 04.02.2011. Ideer, side 4.

Anmeldelse af: Mathilde Høybye-Mortensen: Velfærdsstatens dørvogtere: Procesregulering af visitationer på socialområdet. – Københavns Universitet, 2011. – Ph.d.

'43 kommuner bakker op om DUBU' af Flemming Kjærsdam i KIT: Kommunernes IT-magasin, 01.02.2011, sektion 1, side 8.

'Tegn på fiasko for ny kommune-IT' af Dorte Toft på: www.Business.dk, 15.11.2010.

'Digital velfærdstrekant skaber fælles sprog' af Susan Paulsen i Socialrådgiveren, nr. 9, 7. maj 2008, side 20.

'It-projekt for udsatte børn savner opbakning' af Kristian Hansen på www.Epn.dk, 02.01.2009

'Kommunen strammer op på dokumentationen' i Roskilde Avis, 20.02.2008, side 12.

'Digitalisering skal skærpe fælles faglighed' af Jannie True Hansen i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, årg. 39, nr. 1, 2008, side 44-45.

'Skemaer skal hjælpe børnene' af Jacob Christiansen i Fyens Stiftstidende, 03.03.2007.

Sidst opdateret 22/02 2016