Inddragelse og samarbejde med familierne

Barnet, den unge og forældrene skal inddrages i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser og handleplaner. De er helt centrale aktører i forhold til at skabe forandringer i deres liv.

Gode grunde til at inddrage forældrene, barnet og den unge aktivt:

  • De kan bidrage med viden om familiens situation og indsigt i barnets eller den unges hverdagsliv ud fra princippet om, at ”ingen kender familien bedre end familien selv”.
  • De kan bidrage med forslag til, hvilke konkrete tiltag det kan være relevant at sætte i værk over for de problemer, som undersøgelsen afdækker.
  • Forældrene får en større forståelse og erkendelse af barnets, den unges og familiens udfordringer og ressourcer, som kan medvirke til, at familien ændrer adfærd og handler anderledes, så de eventuelt selv kan være med til at afhjælpe problemerne.
  • Både barnet, den unge og forældre får selv medansvar og mulighed for at støtte barnets eller den unges udvikling og hverdagsliv.
  • Barnet eller den unge anerkendes som en vigtig del af deres egen sag (Kildedal, 2011).

Læs mere om, hvordan du inddrager og samarbejder med familierne i udarbejdelsen af børnefaglige undersøgelser og handleplaner. 

Få mere viden på vidensportalen

Læs flere relevante artikler om inddragelse og samarbejde med familien på Vidensportalen om udsatte børn og unge, herunder artikler om ”Det motiverende interview ” og ”Forældres erfaringer med den børnefaglige undersøgelse”. Vidensportalen.dk.

Fold alle teksterne ud eller ind

Læs hele artiklen

Indledende kontakt og opstart af undersøgelse

Hvis der er behov for at iværksætte en undersøgelse, skal sagsbehandleren, så snart der træffes afgørelse om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, etablere kontakt til og dialog med barnet eller den unge og forældrene, og derigennem skabe et grundlag for det videre samarbejde. I den forbindelse kan følgende råd være gode at følge:

  • Tal i et sprog, som familien forstår.
  • Orienter barnet eller den unge og forældrene om deres ansvar og rolle i processen.
  • Orienter forældrene om deres og barnets eller den unges rettigheder og om processen omkring undersøgelsen, herunder forældrenes og barnets eller den unges rolle heri.
  • Sørg for, at familien kender alle de oplysninger, som ligger til grund for den børnefaglige undersøgelse. Der kan dog være forhold, som ophæver denne gennemsigtighed, eksempelvis ved overgreb eller mistanke herom i familien.
  • Fremhæv, at undersøgelsen er til for at støtte og hjælpe familien med at finde løsninger og iværksætte tiltag, der kan afhjælpe de udfordringer, som familien på nuværende tidspunkt ikke kan håndtere.
  • Italesæt og gør barnet eller den unge og forældrene til aktive medspillere i undersøgelsen. Barnet eller den unge og forældrene skal indgå i en ligeværdig dialog, hvor de har indflydelse på det, som undersøges. De skal føle sig respekteret, hvilket du kan gøre ved at lytte til dem og inddrage deres perspektiver i undersøgelsen løbende og ikke kun til sidst, når konklusionerne ligger klar. 
  • Få familiens forslag til, hvordan og gennem hvilke kilder, barnets eller den unges forhold bedst belyses.
  • Giv familien mulighed for at pege på, hvilken læge eller autoriseret psykolog, som skal undersøge barnet, hvis en sådan undersøgelse vurderes nødvendig.

Ovenstående er baseret på Håndbog om forældresamarbejde 

 

 Undervejs i undersøgelsesprocessen

  • Informer løbende gennem flere samtaler med familien om de oplysninger, du indhenter i forbindelse med undersøgelsen, herunder din formulering af problemstillingen, dine vurderinger af barnets, den unges og familiens ressourcer og vanskeligheder samt behov for støtte. Det er vigtigt, at du sidder sammen med familien eller er tilgængelig pr. telefon, når de læser materialet, så du kan uddybe det skrevne, og I kan have en dialog om det.
  • Sørg for, at familien får mulighed for at gennemlæse sagens akter og udtale sig, inden kommunen træffer en afgørelse i sagen. Dette også for at rette eventuelle faktuelle fejl og så familien kan komme med eventuelle tilføjelser.
  • Sørg for, at undersøgelsesprocessen bliver en erkendelses- og læreproces for familien, hvor sagsbehandleren hjælper familien til selv at løse de problemer, de kan løse, mens undersøgelsen foregår. Det modsatte af dette er, at familien oplever sig som sat i et ”akvarium”, mens sagsbehandleren og andre studerer dem, og at de oplever, at de skal vente på, at myndigheden kommer frem til et resultat af undersøgelsen, og dermed hvad der videre skal ske med dem (Kildedal, 2011).

ICS-magnetredskabet kan anvendes som et dialogredskab, til at styrke inddragelsen af barnet og familien i undersøgelsesprocessen. Læse mere om magnetredskabet.

 

Forhold, som vil påvirke undersøgelsen og resultatet

  • Undersøgelsen vil altid blive oplevet som en intervention i familiens liv – uanset om forældrene selv har henvendt sig med et behov for støtte, eller hvis andre har foretaget en underretning vedrørende et barn. Forældrene kan opleve undersøgelsen som en undersøgelse af, om de er gode nok som forældre, og det kan skabe usikkerhed og modstand, hvis forældrene får en oplevelse af, at de er på ”anklagebænken”.  Derfor gennemføres undersøgelsen i dialog og samarbejde med forældrene, og den skal ske så skånsomt som muligt, og ikke være mere omfattende end formålet tilsiger. Derudover kan du fokusere på de ressourcer, der også er, så forældrene oplever, at der er noget, de kan, ved siden af de udfordringer, de har.
  • Sagsbehandleren vil typisk agere i en dobbeltrolle, som på den ene side skal være åben, neutral og støtte familierne, og på den anden side vil blive opfattet som ”dommer og kontrollør” i forhold til familierne.
  • Undersøgelsesprocessen vil være påvirket af tidligere processer og samarbejdsrelationer,familien har haft med offentlige myndigheder. Derfor er det en god ide at undersøge, om der har været en relation til familien før, og hvilke erfaringer familien har med at samarbejde med kommunen eller tidligere kommuner. 
  • Skab en tillidsfuld relation til familierne, så de er åbne omkring de forhold, der er i familien. Hvis familien føler sig utryg, kan de for eksempel vælge at tilpasse sig og siger det, de tror, sagsbehandler gerne vil høre. Eller de kan lade som om, at de er tilfredse i et forsøg på at få den bedste behandling. Modsat kan familien agere med modstand. Enten ved ikke at møde op til samtaler, undlade at give oplysninger eller fortælle hele sandheden. Begge dele kan risikere at medføre, at familierne dækker over vigtige forhold, som undersøgelsen skal belyse og dermed svækker resultatet af undersøgelsen.
  • Det er ligeledes vigtigt, at familierne opfatter undersøgelsen som deres redskab til at åbne op for eventuelle tiltag og støtte, der kan afhjælpe barnets og familiens vanskeligheder. Og ikkesom et administrativt redskab, der kun anvendes for at tilgodese administrative procedurer og lovgivning, hvilket ikke opleves som relevant for familien (Kildedal, 2011). 

 

Om foranstaltninger

  • Orienter såvel barnet eller den unge som forældrene grundigt om mulige foranstaltninger, inden familien skal tage stilling til den eller de foreslåede hjælpeforanstaltninger. Få i den forbindelse også familiens egne ønsker til indsatsen.
  • Afdæk barnets eller den unges og forældrenes holdning til arten af de foranstaltninger, der peges på i undersøgelsen, som led i at få et informeret samtykke til den foranstaltning, som der sidenhen skal træffes afgørelse om (Håndbog om forældresamarbejde, 2012).

Om handleplanen

Handleplanen er et vigtigt redskab i forhold til at sikre, at barnet eller den unge og forældre reelt medinddrages i forløbet. Planen skal derfor udarbejdes af sagsbehandleren i tæt samarbejde med barnet, den unge og forældrene.

  • Mål og indhold i handleplanen skal være konkrete og forståelige for såvel barnet, den unge og forældrene, så de ved, hvad der arbejdes hen imod og selv kan være med til afdække, om målene er opnået.
  • Få barnet og den unge og forældre, til selv at formulere målene. Det kan være en god ide at gøre målene forandringsorienterede og forpligtende ved at anvende såkaldte forpligtelsesudsagn og ved at bruge jeg-form (Rosdahl, 2014).

 

Hvad kan der gøres, hvis der er modstand fra familien?

  • Hvis barnet, den unge eller forældre ikke er enige i undersøgelsens eller handleplanens indhold,skal uenigheden fremgå af undersøgelsen og handleplanen. Derudover er det vigtigt at bruge handleplanen som et udgangspunkt for en samarbejdsproces, hvor barnet, den unge og forældrene, inddrages og medvirker i indsatsen – på trods af deres uenighed eller manglende samtykke til foranstaltning. Det kan være en langvarig erkendelsesproces for nogle børn, unge og forældre, at nå frem til, at der er brug for hjælp. Derfor kan det være, at barnet, den unge og forældrene, sidenhen åbner op for og accepterer de handlinger og mål, som står i handleplanen.
  • Selvom barnet, den unge eller forældrene er uenige i en foranstaltning, eksempelvis anbringelse uden for hjemmet, så er det en god ide at inddrage dem i valg af anbringelsessted alligevel. Og derefter etablere en god kontakt mellem anbringelsessted og forældre, eventuelt med støtte fra støtteperson eller psykolog (Håndbog om forældresamarbejde, 2012).

 

Indledende kontakt og opstart af undersøgelse

Hvis der er behov for at iværksætte en undersøgelse, skal sagsbehandleren, så snart der træffes afgørelse om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse, etablere kontakt til og dialog med barnet eller den unge og forældrene, og derigennem skabe et grundlag for det videre samarbejde. I den forbindelse kan følgende råd være gode at følge:

  • Tal i et sprog, som familien forstår.
  • Orienter barnet eller den unge og forældrene om deres ansvar og rolle i processen.
  • Orienter forældrene om deres og barnets eller den unges rettigheder og om processen omkring undersøgelsen, herunder forældrenes og barnets eller den unges rolle heri.
  • Sørg for, at familien kender alle de oplysninger, som ligger til grund for den børnefaglige undersøgelse. Der kan dog være forhold, som ophæver denne gennemsigtighed, eksempelvis ved overgreb eller mistanke herom i familien.
  • Fremhæv, at undersøgelsen er til for at støtte og hjælpe familien med at finde løsninger og iværksætte tiltag, der kan afhjælpe de udfordringer, som familien på nuværende tidspunkt ikke kan håndtere.
  • Italesæt og gør barnet eller den unge og forældrene til aktive medspillere i undersøgelsen. Barnet eller den unge og forældrene skal indgå i en ligeværdig dialog, hvor de har indflydelse på det, som undersøges. De skal føle sig respekteret, hvilket du kan gøre ved at lytte til dem og inddrage deres perspektiver i undersøgelsen løbende og ikke kun til sidst, når konklusionerne ligger klar. 
  • Få familiens forslag til, hvordan og gennem hvilke kilder, barnets eller den unges forhold bedst belyses.
  • Giv familien mulighed for at pege på, hvilken læge eller autoriseret psykolog, som skal undersøge barnet, hvis en sådan undersøgelse vurderes nødvendig.

 

Ovenstående er baseret på Håndbog om forældresamarbejde 

Undervejs i undersøgelsesprocessen

  • Informer løbende gennem flere samtaler med familien om de oplysninger, du indhenter i forbindelse med undersøgelsen, herunder din formulering af problemstillingen, dine vurderinger af barnets, den unges og familiens ressourcer og vanskeligheder samt behov for støtte. Det er vigtigt, at du sidder sammen med familien eller er tilgængelig pr. telefon, når de læser materialet, så du kan uddybe det skrevne, og I kan have en dialog om det.
  • Sørg for, at familien får mulighed for at gennemlæse sagens akter og udtale sig, inden kommunen træffer en afgørelse i sagen. Dette også for at rette eventuelle faktuelle fejl og så familien kan komme med eventuelle tilføjelser.
  • Sørg for, at undersøgelsesprocessen bliver en erkendelses- og læreproces for familien, hvor sagsbehandleren hjælper familien til selv at løse de problemer, de kan løse, mens undersøgelsen foregår. Det modsatte af dette er, at familien oplever sig som sat i et ”akvarium”, mens sagsbehandleren og andre studerer dem, og at de oplever, at de skal vente på, at myndigheden kommer frem til et resultat af undersøgelsen, og dermed hvad der videre skal ske med dem (Kildedal, 2011).

 ICS-magnetredskabet kan anvendes som et dialogredskab, til at styrke inddragelsen af barnet og familien i undersøgelsesprocessen. Læs mere om magnetredskabet her.

Forhold, som vil påvirke undersøgelsen og resultatet

  • Undersøgelsen vil altid blive oplevet som en intervention i familiens liv uanset om forældrene selv har henvendt sig med et behov for støtte, eller hvis andre har foretaget en underretning vedrørende et barn. Forældrene kan opleve undersøgelsen som en undersøgelse af, om de er gode nok som forældre, og det kan skabe usikkerhed og modstand, hvis forældrene får en oplevelse af, at de er på ”anklagebænken”.  Derfor gennemføres undersøgelsen i dialog og samarbejde med forældrene, og den skal ske så skånsomt som muligt, og ikke være mere omfattende end formålet tilsiger. Derudover kan du fokusere på de ressourcer, der også er, så forældrene oplever, at der er noget, de kan, ved siden af de udfordringer, de har.
  • Sagsbehandleren vil typisk agere i en dobbeltrolle, som på den ene side skal være åben, neutral og støtte familierne, og på den anden side vil blive opfattet som ”dommer og kontrollør” i forhold til familierne.
  • Undersøgelsesprocessen vil være påvirket af tidligere processer og samarbejdsrelationer, familien har haft med offentlige myndigheder. Derfor er det en god ide at undersøge, om der har været en relation til familien før, og hvilke erfaringer familien har med at samarbejde med kommunen eller tidligere kommuner. 
  • Skab en tillidsfuld relation til familierne, så de er åbne omkring de forhold, der er i familien. Hvis familien føler sig utryg, kan de for eksempel vælge at tilpasse sig og siger det, de tror, sagsbehandler gerne vil høre. Eller de kan lade som om, at de er tilfredse i et forsøg på at få den bedste behandling. Modsat kan familien agere med modstand. Enten ved ikke at møde op til samtaler, undlade at give oplysninger eller fortælle hele sandheden. Begge dele kan risikere at medføre, at familierne dækker over vigtige forhold, som undersøgelsen skal belyse og dermed svækker resultatet af undersøgelsen.
  • Det er ligeledes vigtigt, at familierne opfatter undersøgelsen som deres redskab til at åbne op for eventuelle tiltag og støtte, der kan afhjælpe barnets og familiens vanskeligheder. Og ikke som et administrativt redskab, der kun anvendes for at tilgodese administrative procedurer og lovgivning, hvilket ikke opleves som relevant for familien (Kildedal, 2011). 

Om foranstaltninger

  • Orienter såvel barnet eller den unge som forældrene grundigt om mulige foranstaltninger, inden familien skal tage stilling til den eller de foreslåede hjælpeforanstaltninger. Få i den forbindelse også familiens egne ønsker til indsatsen.
  • Afdæk barnets eller den unges og forældrenes holdning til arten af de foranstaltninger, der peges på i undersøgelsen, som led i at få et informeret samtykke til den foranstaltning, som der sidenhen skal træffes afgørelse om (Håndbog om forældresamarbejde, 2012).

Om handleplanen

Handleplanen er et vigtigt redskab i forhold til at sikre, at barnet eller den unge og forældre reelt medinddrages i forløbet. Planen skal derfor udarbejdes af sagsbehandleren i tæt samarbejde med barnet, den unge og forældrene.

  • Mål og indhold i handleplanen skal være konkrete og forståelige for såvel barnet, den unge og forældrene, så de ved, hvad der arbejdes hen imod og selv kan være med til afdække, om målene er opnået.
  • Få barnet og den unge og forældre, til selv at formulere målene. Det kan være en god ide at gøre målene forandringsorienterede og forpligtende ved at anvende såkaldte forpligtelsesudsagn og ved at bruge jeg-form (Rosdahl, 2014). 

Hvad kan der gøres, hvis der er modstand fra familien?

  • Hvis barnet, den unge eller forældre ikke er enige i undersøgelsens eller handleplanens indhold, skal uenigheden fremgå af undersøgelsen og handleplanen. Derudover er det vigtigt at bruge handleplanen som et udgangspunkt for en samarbejdsproces, hvor barnet, den unge og forældrene, inddrages og medvirker i indsatsen – på trods af deres uenighed eller manglende samtykke til foranstaltning. Det kan være en langvarig erkendelsesproces for nogle børn, unge og forældre, at nå frem til, at der er brug for hjælp. Derfor kan det være, at barnet, den unge og forældrene, sidenhen åbner op for og accepterer de handlinger og mål, som står i handleplanen.
  • Selvom barnet, den unge eller forældrene er uenige i en foranstaltning, eksempelvis anbringelse uden for hjemmet, så er det en god ide at inddrage dem i valg af anbringelsessted alligevel. Og derefter etablere en god kontakt mellem anbringelsessted og forældre, eventuelt med støtte fra støtteperson eller psykolog (Håndbog om forældresamarbejde, 2012). 
Sidst opdateret 07/10 2015