Fastholdelse

Der kan sondres mellem den generelle adgang til fastholdelse på døgninstitutioner og opholdssteder efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og fastholdelse i forbindelse med rømning på delvis lukkede institutioner, jf. bekendtgørelsens § 9.

I døgninstitutioner og opholdssteder generelt

Et barn eller ung kan fastholdes fysisk, jf. bekendtgørelsens § 2, når:

Betingelser

  1. Barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller
  2. Barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre

Magtanvendelse i form af fastholdelse efter § 2 skal afpasses forholdene i den enkelte situation, må ikke gå ud over det strengt nødvendige og må kun finde sted i de tilfælde, hvor risikoen for personskade ikke kan afværges på andre og mindre indgribende måder.

En fastholdelse kan først ske, når barnet eller den unge står lige over for eller er i gang med at skade sig selv eller andre. Ligeledes er det heller ikke tilladt at bruge fastholdelse forebyggende – fx i de tilfælde, hvor barnet eller den unge tidligere har udvist en voldsom og truende adfærd.

Hvem beslutter?

Personalet på opholdsstedet eller i døgninstitutionen.

Hvordan?

Et lovligt indgreb i form af fastholdelse omfatter aldrig vold såsom førergreb, slag eller spark.
Fastholdelsen skal begrænses til det absolut nødvendige og skal stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede formål.
Fastholdelse af et barn eller en ung bør altid kombineres med tryghedsskabende initiativer. Generelt gælder det, at en hurtig forebyggende indsats med beroligende tiltag og afledning ofte vil kunne hindre, at tilspidsede situationer opstår.

Vejledningens punkter 23 og 24.

I delvis lukkede institutioner 

I delvis lukkede institutioner kan der ske fysisk fastholdelse af barnet eller den unge i forbindelse med rømning. Fastholdelsen af den unge kan ske ved enten fysisk at tage fat i den unge i en kortere periode, eller ved at den unge ”mandsopdækkes”.

Betingelser

  • I den konkrete situation er det afgørende for den socialpædagogiske behandling at fastholde
  • Der skal være risiko for, at den unges sundhed og udvikling lider alvorlig skade (hvis den unge rømmer)

Samt én af de følgende: 

    • Den unge har tidligere rømmet fra åbne anbringelsessteder OG må formodes at ville rømme igen.
    • Den unge har tidligere begået kriminalitet, OG der er risiko for ny kriminalitet ved udgang/rømning.
    • Den unge har tidligere taget stoffer, og der er risiko for stofmisbrug ved udgang/rømning.
    • Den unge er selvskadende, og der er risiko for alvorligt selvskadende adfærd.

Hvem beslutter?

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår ved den konkrete anbringelse, herunder om i hvilke situationer et barn eller en ung kan fastholdes fysisk i en delvis lukket institution.

I den konkrete situation er det institutionens leder eller dennes stedfortræder, der træffer afgørelse om, at barnet eller den unge skal fastholdes.

Hvordan?

Et lovligt indgreb i form af fastholdelse omfatter aldrig vold såsom førergreb, slag eller spark.

Fastholdelsen skal begrænses til det absolut nødvendige og skal stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede formål.

Fastholdelse af et barn eller en ung bør altid kombineres med tryghedsskabende initiativer. Generelt gælder det, at en hurtig forebyggende indsats med beroligende tiltag og afledning ofte vil kunne hindre, at tilspidsede situationer opstår.

Vejledningens punkt 40.


Sidst opdateret 10/04 2015