Myndighed og anbringelsessted

Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, vedrører mere end blot fysisk magtanvendelse. I en bredere betydning vedrører det også, hvilke indgreb der kan foretages i anbragte børn og unges frihedsrettigheder og selvbestemmelsesret, og dermed hvem der har myndighed og kompetence til at træffe beslutninger om sådanne indgreb.

Forældremyndigheden

Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet, bliver forældremyndigheden ikke frataget forældrene. Det betyder, at der er en række forhold, som det som udgangspunkt alene er forældrene, der kan tage stilling til. Det drejer sig om en række meget personlige forhold vedrørende barnet eller den unge, fx religiøse forhold.

Selvom forældrene bevarer forældremyndigheden, har den anbringende kommune i praksis en vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnet eller den unges forhold, når det er nødvendigt. Hvilke forhold forældremyndighedsindehaveren selv kan beslutte, og hvilke forhold den anbringende kommune træffer afgørelse om, reguleres af, hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med anbringelsen, idet kommunen kan træffe afgørelser vedrørende sidstnævnte forhold, jf. nedenfor.

Den anbringende kommune kan i forbindelse med udarbejdelsen af og revision af handleplanen bestemme, at forældremyndighedsindehaveren i overensstemmelse med formålet med anbringelsen kan få indflydelse på nærmere afgrænsede forhold som fx skolevalg og fritidsaktiviteter.

Forældremyndigheden skal informeres om barnet eller den unges dagligdag på anbringelsesstedet, herunder også om ikke tilladte magtanvendelser, og har, indtil barnet eller den unge fylder 18 år, ret til at klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen eller børn- og unge-udvalget.

Den anbringende kommune

Den anbringende kommune kan under en anbringelse uden for hjemmet i henhold til § 69 stk. 1 træffe afgørelse om regulering af barnets eller den unges forhold under anbringelsen, når det anses som nødvendigt af hensyn til formålet med anbringelsen. Kommunalbestyrelsen kan efter denne bestemmelse træffe beslutning om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket m.v.

Kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med anbringelsen endvidere beslutning om

  • Handleplanen
  • Valg af anbringelsessted
  • Skoletilbud
  • Om fornødent omfang og udøvelsen af samværet og kontakten med forældrene
  • De nærmere rammer for tilbageholdelse og fastholdelse af børn og unge på delvist lukket institution, når børn- og ungeudvalget har truffet beslutning om anbringelse på en delvist lukket institution
  • De nærmere rammer for tilbageholdelse af børn og unge i op til de første 14 dage af anbringelsen, når børn- og ungeudvalget har truffet beslutning om tilbageholdelse.

Børn og unge-udvalget

Børn- og ungeudvalget træffer afgørelser om forhold, der er af mere indgribende karakter over for barnet, den unge eller forældrene. Det drejer sig i forbindelse med anbringelse om:

  1. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
  2. Opretholdelse af en anbringelse ved anbringelse uden samtykke
  3. Videreførelse af en anbringelse, hvis barnet eller den unge har været anbragt uden for hjemmet i mindst tre år
  4. Ændring af anbringelsessted, hvor forældremyndighedsindehaveren eller den unge ikke giver samtykke til ændringen
  5. Overvåget samvær
  6. Afbrydelse af forbindelsen til forældrene
  7. Flytning eller hjemtagelse
  8. Brev- og telefonkontrol
  9. Anbringelse i delvist lukkede døgninstitutioner
  10. Tilbageholdelse i op til de første 14 dage.

Anbringelsesstedet

Anbringelsesstedet har mulighed for at handle inden for rammer, der er fastsat af aftalen med den anbringende kommune, samt de evt. afgørelser, som kommunen træffer undervejs. Anbringelsesstedet skal under anbringelsen bl.a. sørge for, at barnet eller den unge modtager omsorg, pleje og personlig støtte. Kommunen overlader dermed en række daglige beslutninger til anbringelsesstedet, som vedrører den daglige omsorg, fx sengetider, fritidsaktiviteter, besøg hos venner osv.

Der bør så vidt muligt tilstræbes et samarbejde med forældrene, hvor forældrene informeres om og får indflydelse på barnets eller den unges dagligdag.

Anbringelsesstedet kan ikke træffe beslutninger, der griber ind barnets eller den unges frihedsrettigheder og selvbestemmelsesret, medmindre der er særskilt hjemmel hertil. Magtanvendelsesbekendtgørelsen rummer en række bestemmelser, der giver lederen, dennes stedfortræder eller personalet på anbringelsesstedet kompetence til at træffe beslutninger om indgreb over for barnet eller den unge. Hvem der har kompetencen, og på hvilke typer af anbringelsessteder indgrebet kan forekomme, afhænger af, hvilket indgreb der er tale om, og betingelserne for indgrebet. Men i bekendtgørelsen gives der hjemmel til anbringelsesstedet til følgende indgreb:

  • At føre eller fastholde barnet eller den unge, hvis vedkommende er til skade for sig selv eller andre, eller hvis barnets eller den unges ophold i fællesskabet er uforsvarligt
  • På døgninstitutioner at aflåse afdelingen om natten eller kortvarigt om dagen
  • At gennemføre undersøgelse af person eller opholdsrum
  • At tilbageholde genstande, der betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller sikkerhedshensyn ikke kan iagttages
  • Inden for rammerne af kommunalbestyrelsens beslutninger og i den konkrete situation at tilbageholde eller fastholde en ung på en delvist lukket institution
  • Inden for rammerne af kommunalbestyrelsens beslutninger og i den konkrete situation at tilbageholde et barn eller en ung i de først 14 dage af anbringelsen
  • At anvende isolation på sikrede og særligt sikrede afdelinger
  • Overførsel af en ung over 14 år fra en åben afdeling på sikret døgninstitution til en sikret afdeling
  • Isolation i sikret og særlig sikret afdeling
  • Endvidere visse tilladelser til udgang fra sikret regi.

Derudover har medarbejdere på anbringelsessteder adgang til at udøve nødværgehandlinger i situationer, hvor det er akut nødvendigt at gribe til magt.

Anbringelsesstedet har ud over de beslutninger, der er lovhjemlet, ikke en særskilt beslutningskompetence til at træffe beslutninger, der rækker ud over de løbende omsorgs- og plejemæssige beslutninger. Ligeledes kan anbringelsesstedet ikke træffe beslutning om forhold, som det tilkommer andre at træffe beslutning om.

Anbringelsesstedet kan således fx ikke beslutte:

  • Hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have
  • Om barnet eller den unge må have mobiltelefon
  • Hvem barnet eller den unge må have samvær med
  • Omfanget og udøvelsen af samværet med den unge.

Det løbende samarbejde med forældrene betyder, at der som oftest ikke opstår problemer med at tage stilling til barnets eller den unges forhold under anbringelsen. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker samarbejdet, eller kommunen vurderer, at der i overensstemmelse med formålet med anbringelsen er behov for en afgørelse om barnet eller den unges forhold, som forældremyndighedsindehaveren eller den unge ikke er enig i, er det kommunen, der kan træffe en afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1.

Mere information om de forskellige indgreb findes i opslagsværket - OBS: Internt link til Opslagsord!

Sidst opdateret 12/05 2015