Magtanvendelse og udviklingshæmning

Den faglige tilgang i det socialpædagogiske arbejde er væsentlig i forhold til at undgå magtanvendelse overfor borgere med udviklingshæmning.

Magtanvendelse og forebyggelse af magtanvendelse kan være en udfordring for medarbejdere på sociale tilbud for mennesker med udviklingshæmning.

Samtidig er der både faglige -, juridiske -, menneskelige -, og etiske problemstillinger knyttet til anvendelsen af magt. Det kan fx være i forbindelse med udadreagerende adfærd eller bekymring for at borgene ikke får opfyldt sine basale behov for omsorg i form af personlig pleje, behandling og medicin osv.

Forebyggelse og reduktion af magtanvendelse
Den socialpædagogiske indsats skal gennemføres i overensstemmelse med de grundlægende regler og værdier i serviceloven.
Borgeren skal med socialpædagogiske virkemidler støttes i at fastholde retten til medborgerskab og til at bestemme over sit eget liv, herunder også at klare mest muligt selv, udvikle sine kompetencer og danne sig sine egne erfaringer.

Det kan fx konkret betyde at:

  • personalet skal finde de måder, hvorpå borgene kan motiveres til at modtage den hjælp der vurderes nødvendig i henhold til omsorgspligten.
  • der anvendes kommunikationsredskaber og metoder som tilgodeser borgerens behov
  • borgere der kan have en udadreagerende adfærd skærmes gennem de fysiske rammer og med en genkendelig og velstruktureret hverdag

Tema om udadreagerende adfærd hos mennesker med udviklingshæmning

Sidst opdateret 12/05 2015