Velfærdsteknologi i sociale indsatser

Digitalisering og anvendelse af velfærdsteknologi kan bl.a. øge itensiteten og fleksibiliteten i de sociale indsatser.

Øget intensitet og aktiv borgerinvolvering med brug af teknologi

Brug af velfærdsteknologi kan blandt andet øge intensiteten i sociale indsatser, uden at det bliver udgiftsdrivende. Det kan være, når en traditionel velfærdsydelse erstattes eller suppleres af en digital indsats, som ikke kræver ekstra medarbejdertid.

Herudover bidrager velfærdsteknologi til en mere aktiv borgerinvolvering i udviklingen af velfærdsydelser, og dermed i borgerens egen velfærd, når borgerne selv benytter teknologiske løsninger.

Når teknologien bruges på den måde, understøtter det udvikling, læring, selvhjulpenhed og empowerment.

Fleksibilitet i sociale indsatser

Teknologi kan skabe fleksibilitet i forhold til tid og sted for levering af sociale indsatser. Det betyder, at sociale indsatser i mindre grad afhænger af, om borgeren er på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

Fleksibilitet i tidspunktet for modtagelse af en ydelse kan være afgørende for succes. Eksempelvis hvis borgerens motivation for livsstilsændring eller for kontakt med professionelle er flygtig, eller hvis borgerens behov er akutte.

Fleksibilitet i forhold til fysisk placering har blandt andet særlige perspektiver for udsatte borgere, der kan have gavn af at kunne modtage et tilbud inden for deres egen privatsfære eller nærområde. Teknologibrug øger derfor chancen for at sætte ind på præcis det tidspunkt og det sted, hvor der kan skabes grundlag for en ønsket forandring, og dermed kan der skabes bedre effekt af indsatsen.

Endelig kan brugen af velfærdsteknologi og digitale redskaber være med til at løfte børn og voksnes digitale færdigheder og dermed ruste borgerne til fremtidens digitale samfund.

Velfærdsteknologien er ikke målrettet en bestemt målgruppe, men imødekommer behov hos et bredt udsnit af borgere på det sociale område.

Sidst opdateret 16/04 2015