Lovgrundlag

Dansk handicappolitik bygger på nogle få, centrale principper, som har indflydelse på formidlingen af hjælpemidler.

Det drejer sig om kompensations-, sektoransvarligheds-, solidaritets- og ligebehandlingsprincippet. Disse principper stammer blandt andet fra internationale konventioner. 

Læs mere om de danske grundprincipper 

Hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven 

Kommunen skal ifølge servicelovens §§ 112 og 113 yde støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere med en varig nedsat funktionsevne. Varig betyder i denne sammenhæng, at der ikke inden for en overskuelig tid vil være udsigt til bedring - sædvanligvis vil funktionsnedsættelsen være til stede resten af livet.

Det er ifølge lovgivningen en betingelse for at få bevilget et hjælpemiddel, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne eller kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Der kan også ydes støtte, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler.

Serviceloven skelner mellem hjælpemidler og forbrugsgoder: 

  • Et hjælpemiddel er et produkt, der er fremstillet for at afhjælpe en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
  • Et forbrugsgode er fremstillet til almindelig brug hos befolkningen og forhandles bredt

Det er det konkrete produkts almindelige udbredelse, der afgør, om det er et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Støtte til forbrugsgoder vil som hovedregel blive givet med 50 procent af prisen på et standardforbrugsgode. Der kan ikke gives støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Definitionen af sædvanligt indbo ændres løbende i takt med den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen. Det er Ankestyrelsen, der gennem principafgørelser fastlægger praksis på området. 

Hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven ydes uden hensyn til borgerens alder, indtægts- og formueforhold. Det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgivning, fx sundhedslovgivningen.
Støtte til hjælpemidler vil blive givet uden egenbetaling for borgeren. Støtten omfatter hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpemidler udlånes gratis, så længe behovet er der.

Frit valg af hjælpemidler

Kommunen yder støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Kommunen kan også beslutte, at hjælpemidlet skal leveres af en bestemt leverandør.
Borgeren har dog med visse undtagelse ret til frit valg af alle typer af hjælpemidler. Det betyder, at hvis borgeren ikke ønsker at benytte kommunens leverandør, kan man selv vælge leverandør af hjælpemidlet. Det er også muligt for borgeren at vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som kommunen vil yde støtte til, men borgeren skal selv betale en eventuel prisdifference.

Fold alle teksterne ud eller ind

Støtte til køb af bil

Serviceloven giver mulighed for at yde støtte til køb af en bil til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne støtte til at købe en bil. Det kan ske, hvis funktionsnedsættelsen i væsentlig grad betyder, at borgeren ikke kan fastholde et arbejde eller tage en uddannelse uden at have en bil. 

Der kan også ydes støtte, hvis borgerens funktionsnedsættelse i væsentlig grad forringer hans/hendes evne til at færdes, og hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Kørselsbehovet skal ikke kunne dækkes hensigtsmæssigt af andre kørselsordninger, som fx ordninger om individuel handicapkørsel med offentlige befordringsmidler.

Støtte til bil betyder, at det offentlige betaler en del af bilens pris, og borgeren betaler resten efter særlige regler. Støtten ydes i form af afgiftsfritagelse og lån.
Der kan ydes støtte til særlig indretning af en bil, selv om man ikke er berettiget til at få støtte til køb af selve bilen.

Støtte til boligindretning

Der kan efter serviceloven ydes hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan ske, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ham/hende. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til boligindretning ikke er nok til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted, kan der ydes hjælp til at dække udgifter til anskaffelse af en anden egnet bolig.

Som hjælp til at afgrænse, hvorvidt en løsning skal bevilges efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder eller efter reglerne om nødvendige boligændringer, lægges der vægt på, om installationen er mur- og nagelfast. Hvis den er det, er det reglerne om boligændringer, der gælder.

Sidst opdateret 17/02 2016