Hvordan kan retningslinjerne for sagsbehandling omsættes til faglig praksis?

Temaet understøtter arbejdet med at omsætte retningslinjerne for sagsbehandling til faglig praksis, for det er ledelsens ansvar, at indholdet i retningslinjerne stemmer overens med det, der udføres i praksis.

Retningslinjer er et redskab til at sikre høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen. Høj faglig kvalitet kan baseres på:

  • inddragelse
  • faglig udredning
  • valg af indsats
  • opfølgning
  • metode og dokumentation.

Herunder skal det sikres, at anvendelse af de aftalte socialfaglige metoder i praksis samt det socialfaglige arbejde med børnene og de unge med særlige behov fører til resultater samt overholdelse af lovgivning og opfyldelse af de politiske mål og prioriteringer.

Dette kan fx understøttes ved at udarbejde retningslinjer som grundlag for den konkrete tilrettelæggelse af sagsbehandlingen. Der findes redskaber til udarbejdelse af retningslinjer i temaet om retningslinjer for sagsbehandlingen i elementet Styringsgrundlag.

Hvordan udarbejdes retningslinjer for sagsbehandlingen?

Ledelsens rolle

Retningslinjerne er ikke i sig selv garanti for, at der er en fælles socialfaglig praksis på tværs af sagsbehandlere og teams. For at sikre dette skal der være en tæt daglig ledelse af sagsbehandlerne, hvor de har mulighed for at gå i dialog med en faglig leder eller faglig supervisor om, hvordan arbejdet skal udføres.

Den faglige leder skal også følge op på, at sagsbehandlingen udføres i overensstemmelse med retningslinjerne, lovgivningen mv. Dette foldes mere ud i elementet Organisering og tværfagligt samarbejde samt elementet Opfølgning.

Organisering og tværfagligt arbejde i faglig ledelse og styring

Opfølgning i faglig ledelse og styring

Med udgangspunkt i retningslinjerne kan der skabes en kultur, hvor dét at tale om faglighed og faglige udfordringer er en naturlig del af arbejdet med det enkelte barn/unge/forældre.

Ledelsen har ansvaret for, at indholdet i retningslinjerne også er dét, der udføres i praksis. Ledelsen og medarbejderne er sammen ansvarlige for, at retningslinjerne er opdaterede og i overensstemmelse med lovgivning og god faglig praksis. Det handler altså med andre ord om, at man som leder konstant forholder sig til og vender tilbage til de styringsdokumenter, der er udarbejdet for at sikre, at disse er opdaterede.

For at skabe rammerne om en fælles faglig praksis skal den nødvendige viden om sagsbehandlingen være lettilgængelig. Det kan ske gennem at udvikle et fagligt læringsmiljø i organisationen.
I elementet Faglig udvikling er arbejdet med at skabe et fagligt læringsmiljø nærmere beskrevet.

Faglig udvikling i faglig ledelse og styring

Her følger tre redskaber til arbejdet med at omsætte retningslinjer for sagsbehandling til faglig praksis.

Fold alle teksterne ud eller ind

Vejledning i udarbejdelse af arbejdsgange

Konkrete arbejdsgange for sagsbehandlingen understøtter i høj grad ensartet systematik og fælles faglig tilgang i sagsbehandlingen samtidig med, at de understøtter effektiviteten i sagsbehandlingen. Arbejdsgangene skal udarbejdes, så de tager hensyn til bl.a. den valgte organisering, de valgte socialfaglige metoder og det sagsunderstøttende IT-system. Desuden skal arbejdsgangene understøtte, at principperne i retningslinjerne for sagsbehandlingen understøttes.

Arbejdsgangene skal understøtte en god, fælles faglige praksis, der lever op til lovgivning og politiske mål, viden om god socialfaglig praksis, effektiv udnyttelse af ressourcerne mv. Denne vejledning hjælper med til at omsætte retningslinjer til faglig praksis.

Der kan være behov for, at der udarbejdes arbejdsgange på alle dele af sagsbehandlingen og ikke kun for den børnefaglige undersøgelse.

Vejledning til udarbejdelse af arbejdsgange

Eksempel på dialogorienteret udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse

Den børnefaglige undersøgelse er et centralt led i sagsbehandlingen for børn og unge med særlige behov. Den kan opleves som meget tids- og ressourcekrævende, hvorfor det er relevant at fokusere særligt hér. Ledelsen skal have fokus på, at de børnefaglige undersøgelser udarbejdes hurtigst muligt, og at de har et indhold og omfang, som svarer til barnets problemstillinger. Det er afgørende, at sagsbehandleren sikrer, at al relevant viden om barnet og familien, også fra andre fagpersoner, inddrages i udredningsfasen. Udredningen skal ske systematisk og præcist analysere den indsamlede viden, så det bedste match af støtte til barnet og familie sikres, og det bliver muligt at følge op på, om den iværksatte indsats fører til de ønskede resultater.

En kommune har udviklet en praksis omkring den børnefaglige undersøgelse med fokus på:

  • Hurtigere sagsbehandling (højest to måneder for 80 % af de børnefaglige under-søgelser).
  • Tættere inddragelse af såvel familie som andre fagpersoner i arbejdet.
  • Tydeliggørelse af roller blandt de implicerede i den børnefaglige undersøgelse.

Eksempel på dialogorienteret udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse

Tjekliste for adgang til redskaber og viden

Ledelsen har ansvaret for, at der er skabt et tilgængeligt overblik over den samlede viden og de redskaber, der bruges i sagsbehandlingen. Ledelsen skal understøtte medarbejderne i at opsøge og have overblik over denne viden.

En kommune har udarbejdet en baggrund på computerens skrivebord, hvor man med ét klik får direkte adgang til viden på et bestemt område. Kommunen kalder det for ”Rammen”, da al den viden om procedurer, lovgivning mv., der udgør rammen for sagsbe-handlingen, er samlet her.

Figuren viser rammen for sagsbehandling
Figuren viser rammen for sagsbehandling. Kilde: Faaborg Midtfyn Kommune. Klik for at forstørre
Ledelsen kan med fordel arbejde med, at teamlederen eller særlige faglige specialister får til opgave at skabe overblik over den samlede viden og de redskaber, man kan benytte i sagsbehandlingen.

Der kan fx benyttes en tjekliste til at få afdækket den relevante viden og egnede redskaber.

Tjekliste for adgang til redskaber og viden

Sidst opdateret 18/01 2016