Hvordan tilrettelægges politikudviklingen?

Temaet understøtter den faglige ledelses arbejde med processen omkring en sammenhængende børne- og ungepolitik.

En sammenhængende børne- og ungepolitik er et meget centralt element i kommunens styringsgrundlag. Politikken skal kommunikere de politiske mål i forhold til kommunens indsats for børn og unge med særlige behov til både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. Politikken kan blandt andet indeholde en beskrivelse af kommunens værdigrundlag for arbejdet og kommunens strategiske fokus og prioriteringer.

Typisk udarbejder forvaltningen, med topledelsen som tovholder, grundlaget for og indholdet i den sammenhængende børne- og ungepolitik. Det sker i tæt samarbejde med det politiske niveau og typisk også andre relevante aktører.

Forandringsteori

I processen med og dialogen om at nyudvikle eller justere den sammenhængende børne- og ungepolitik kan der, som figuren viser, tages afsæt i en egentlig forandringsteori. Forandringsteorien kan understøtte dialogen mellem administration og politisk niveau og fx tydeliggøre:

  • hvilke indsatser der kan bidrage til at realisere politiske visioner på området.
  • hvordan ledelse i myndigheden og på leverandørniveau kan arbejde med at nå målene gennem en ændring af indsatser.
  • om der er behov for omprioritering af de økonomiske ressourcer mv.

Figuren viser et eksempel på forandringsteori
Figuren viser et eksempel på forandringsteori - klik for at forstørre

Implementering af politikker

Når politikken er udarbejdet og politisk vedtaget, venter den meget centrale ledelsesopgave med at implementere politikken i forhold til organisering og det tværfaglige samarbejde, den faglige udvikling, arbejdstilrettelæggelsen samt opfølgning og ledelsesinformationen. Ledelsen skal så at sige oversætte politikken i den daglige praksis og blandt andet gennem opfølgning og ledelsesinformation skabe rammerne for løbende læring og udvikling. Dette er fokus under temaerne:

Hvordan sikres implementering og forankring?

Hvordan følges der op på styringsgrundlaget?

Her følger fem redskaber, der belyser proces, design, udvikling og formidling i forbindelse med tilrettelæggelse af politikudviklingen.

Fold alle teksterne ud eller ind

Skabelon til proces for udvikling eller revision af børne- og ungepolitikken

Udviklingen og revisionen af børne- og ungepolitikken kan bidrage til at sikre ejerskab og forankring. Derfor kan det godt betale sig at tilrettelægge en proces med input og kvalificering gennem involvering af interessenter – fx politikere, borgere, medarbejdere og leverandører. Hertil kan udarbejdes en procesplan, som beskriver, hvem der skal inddrages, hvordan inddragelsen skal ske, og hvornår i processen forskellige interessenter inddrages.

Skabelon til proces for udvikling eller revision af børne- og ungepolitikken

Vejledning til interessentanalyse og involveringsplan

Når arbejdet med at udvikle eller revidere den sammenhængende børne- og ungepolitik skal tilrettelægges, er interessentinddragelsen et vigtigt element. Det kan derfor være en god idé at skabe et landkort over interessenterne og udarbejde en systematisk plan for involvering og inddragelse af alle interessenterne på området for børn og unge med særlige behov.

Vejledning til interessentanalyse og involveringsplan 

Vejledning til udarbejdelse af indhold i børne- og ungepolitikken

Når indholdet i børne- og ungepolitikken skal fastlægges, er det væsentligt at sikre sammenhænge og undgå unødigt overlap med indholdet i andre strategier på området for børn og unge med særlige behov og i politikker på tilgrænsende områder.
Det kan være en god idé at identificere en række temaer eller fokusområder for indholdet i politikken og efterfølgende konkretisere disse i SMARTe mål. 

Vejledning til udarbejdelse af indhold i børne- og ungepolitikken 

Vejledning til design og formidling af børne- og ungepolitikken

Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal udgøre en ramme for indsatsen for både borgere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere udenfor kommunen. Derfor er det nødvendigt med et ledelsesmæssigt fokus på design og formidling af politikken for at understøtte, at politikken anvendes aktivt i dialogen om styring. Det er blandt andet væsentligt, at sproget, strukturen og selve layoutet, herunder den grafiske linje af politikken, overvejes i forhold til målgrupperne.

I vejledningen gives et eksempel på, hvordan børne- og ungepolitikken kan se ud, og brugen af formidlingskanaler.

Vejledning til design og formidling af børne- og ungepolitikken

Eksempler på børne- og ungepolitikker

Der er mange måder at udfolde børne- og ungepolitikken på – i forhold til både konkretiseringen af mål, indholdet og detaljeringsniveauet.

Der er udvalgt en række eksempler på børne- og ungepolitikker, der kan fungere som inspiration. Eksemplerne er alene udvalgt med henblik på at illustrere variation, og den enkelte kommune kan med fordel finde andre eksempler til inspiration i arbejdet med videreudviklingen af egen børne- og ungepolitik.

De tre eksempler adskiller sig med hensyn til både detaljeringsgrad, layout og omfang og afspejler ikke nødvendigvis på alle punkter de tjeklister, skabeloner mv., som indgår i nærværende materiale. Det tredje eksempel er suppleret med et eksempel på, hvordan pågældende kommune har konkretiseret arbejdet med udviklingen af området for børn og unge i en strategi.

Eksempel 1 på børne- og ungepolitik

Eksempel 2 på børne- og ungepolitik

Eksempel 3 på børne- og ungepolitik samt eksempel 3A på strategi

Sidst opdateret 18/01 2016