Hvordan understøttes fagudvalget i at varetage sin politiske styringsrolle?

Temaet understøtter den faglige ledelses samarbejde med fagudvalget.

Forvaltningsledelsen skaber fundamentet for, at fagudvalget kan udføre sin styringsrolle. Det sker gennem løbende dialog med fagudvalget og ved at understøtte fagudvalgets udarbejdelse af og opfølgning på de formelle styringsdokumenter. Det skaber et fælles udgangspunkt og referenceramme i fagudvalg og forvaltning.

Forvaltningsledelsen skal således give fagudvalget inspiration til, hvordan området kan udvikles, nye tendenser og viden om virkninger. Forvaltningsledelsen skal formidle opfølgning på implementeringsgraden i forhold til eksisterende mål og politikker, den aktuelle udvikling og eventuelle kvalitetsudfordringer mv. til fagudvalget.

Direktionen – og den øvrige faglige ledelse – har ofte en betydelig rolle og ansvar for at understøtte fagudvalget, mens ledere af medarbejdere ofte i højere grad fokuserer på driften.

Tilrettelæggelse af involvering

Forvaltningsledelsen understøtter udvalgets aktive rolle i forhold til at indgå i planlægningen, prioriteringen, justeringen og styringen af området. Det er en central opgave for forvaltningsledelsen at tilrettelægge den politiske involvering, fx omkring:

  • udarbejdelse af en klar børne- og ungepolitik
  • konkrete mål for udviklingen på området
  • ledelsesinformation, som følger op med fokus på opfyldelse af de politiske mål
  • budgetopfølgning
  • udviklingen i målgrupper og indsatser.

Involveringen kan blandt andet ske via drøftelser, interessent- og ekspertoplæg eller temamøder for udvalget. Det kan også ske på tværs af udvalg, hvis det fx drejer sig om den sammenhængende børne- og ungepolitik, som kan involvere flere udvalg.

Forvaltningsledelsen kan med fordel afklare den politiske involvering med fagudvalget tidligt i processen, så udvalget har den nødvendige viden til at varetage sin styringsrolle. Det giver også overblik over årets gang og principper, som understøtter formuleringen af klare mål for området.  

Her følger et redskab til at understøtte fagudvalgets styringsrolle.

Fold alle teksterne ud eller ind

Procesbeskrivelse til at understøtte fagudvalgets styringsrolle

Procesbeskrivelsen indeholder opmærksomhedspunkter for forvaltningsledelsen i arbejdet med at understøtte den overordnede proces for fagudvalgets styringsrolle. Fokus er blandt andet på overblik over årets gang, informationsformidling og klare mål.

Procesbeskrivelse til at understøtte fagudvalgets styringsrolle

Sidst opdateret 18/01 2016