Hvordan vælges mellem forskellige organiseringsformer?

Temaet illustrerer, hvilke overvejelser man skal gøre sig i forhold til, om man har den rigtige organisering, og om den understøtter samarbejdet på tværs.

En klar organisering er en forudsætning for en entydig opgave- og ansvarsfordeling i organisationen. Organiseringen og kompetencefordelingen medvirker desuden til at understøtte rettidig handlen og bedre koordinering.

Erfaringerne med organiseringsformer på området tilsiger ikke én entydigt bedste organisering. Dermed er det ofte også en væsentlig og løbende ledelsesopgave at overveje fordele og ulemper ved valg mellem forskellige organiseringsformer.

Ledelsen skal i arbejdet med valg af organiseringsformer have fokus på organisering på flere niveauer:

  1. kommuneniveau, dvs. hvordan fagområder og ledelsesniveauer overordnet er organiseret i kommunen.
  2. fagområdeniveau, dvs. hvordan området for børn og unge med særlige behov er organiseret internt og i forhold til andre relevante fagområder i kommunen.
  3. teamniveau, dvs. hvordan teams spiller sammen på området for børn og unge med særlige behov.

Behovet for et løbende ledelsesmæssigt fokus på valget af organiseringsform skal imødekomme behovet for en tilpasning, bl.a. i forhold til nye lovkrav, ny viden på området, ændrede politiske mål mv.

Samarbejde på tværs

Området for børn og unge med særlige behov er præget af mange samarbejdsflader. Det medfører, at det er en væsentlig ledelsesopgave at sikre et velfungerende samarbejde på tværs af mange organisatoriske og faglige skel. Et samarbejde, der også kan forandre sig, fordi der sker ændringer hos samarbejdspartnere.

For at sikre en god sagsbehandling på området for børn og unge med særlige behov er der behov for, at organiseringen understøtter det tværfaglige samarbejde og en fælles retning med arbejdet. Dette kan både ske ved fast strukturerede samarbejder, gennem organiseringsformer som fx en ungeenhed og i mere formaliserede netværk på tværs af fagområder. Netværk kan fx anvendes på tværs af myndighedsrådgivere, PPR-psykologer og sundhedsplejersker. Strukturerede netværk anvendes eksempelvis i den såkaldte ”Sverigesmodel”, som illustreres i følgende eksempel.

Eksempel 2 på organisering

Her følger seks redskaber til at vælge mellem forskellige organiseringsformer.

Fold alle teksterne ud eller ind

Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer

Den overordnede organisering skal tilgodese hensyn om både kontinuitet set fra barnet eller den unges perspektiv, og at de nødvendige ressourcer, kompetencer og viden er til stede til at skabe god kvalitet i sagsbehandlingen.

I tjeklisten til fordele og udfordringer tages udgangspunkt i fire overordnede organisationsmodeller, som i dag er udbredte i kommunerne. Modellerne er ikke gensidigt udelukkende. De omfatter:

  • model for selvstændig organisering af området for børn og unge med særlige behov.
  • model for organisering af området for børn og unge med særlige behov sammen med området børn og unge med handicap.
  • model for organisering af området for børn og unge med særlige behov sammen med almenområdet for børn og unge.
  • model for selvstændig organisering af ungeområdet (fx 16 – 24 år).

Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer.

Vejledning til ansvars- og rollefordeling for linjeledelsen

I ledelsens arbejde med at vælge organisering indgår, hvordan ansvars- og rollefordelingen skal være på ledelsesniveau. I en hierarkisk linjeledelse skal der opbygges et fundament, som gør, at der er ledelsesmæssig bevågenhed på alle relevante opgaver, at ledelsen kan spille sammen som gruppe, og at ledelsesressourcerne anvendes effektivt.

Det gælder også i det tværgående samarbejde mellem ledere, hvorfor vejledningen til ansvars- og rollefordeling eventuelt også kan anvendes som afsæt for en beskrivelse af rolle- og ansvarsfordelingen af den tværgående organisering. Organisationen bør ligeledes rette sin opmærksomhed på de opgaver, som løftes af personale uden formelt ledelsesansvar (eksempelvis konsulenter og koordinatorer).

Vejledning til ansvars- og rollefordeling for linjeledelsen

Tjekliste til fordele og ulemper ved forskellig teamorganisering

Den interne teamorganisering af sagsbehandlingen skal både tilgodese hensynet til kontinuitet i sagsbehandlingen fra barnet eller den unges perspektiv, et effektivt flow i sagsbehandlingen, og at de nødvendige ressourcer, kompetencer og viden er til stede til at skabe god kvalitet i sagsbehandlingen.

I tjeklisten til fordele og ulemper tages udgangspunkt i to modeller for teamorganisering, som i dag er udbredte i kommunerne. Modellerne omfatter:

  • teamopdeling med fokus på sammenhæng i sagsforløb.
  • teamopdeling med fokus på specialisering.

Tjekliste til fordele og ulemper ved forskellig teamorganisering

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Organiseringen af det tværgående samarbejde mellem sagsbehandler, leder, børn- og ungeudvalg og evt. visitationsudvalg kan understøttes gennem en konkretisering af kompetenceniveauet for de forskellige parter. En kompetenceplan beskriver, hvem der har beslutningskompetence for de enkelte sagstyper. Kompetenceplanen kan anvendes af ledelsen til at sætte fokus på ensartethed i sagsbehandlingen.

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Eksempler på organisering

Den konkrete tilrettelæggelse af den interne organisering hænger sammen med ambitioner og mål i styringsgrundlaget, overvejelser om specialiseringsgrad mv.

Eksempel 1 illustrerer overvejelser om organisering med fokus på et sammenhængende børne- og ungeliv, hvor nogle opgaver vurderes at have en sådan karakter, at de løses bedst i specialiserede faglige miljøer. Eksemplet sætter fokus på en kommune, hvor nogle af de mest indgribende sociale indsatser, som fx myndighedssagsbehandling, sociale indsatser samt specialrådgivning og ergo- og fysioterapi til børn og unge med handicap løses bedst i specialiserede faglige miljøer for hele kommunen.

Eksempel 2 illustrerer overvejelser om organisering, bl.a. med fokus på forebyggelse, hvor opgaver organiseres i tværfaglige teams - den såkaldte ”Sverigesmodel”.

Eksempel 1 på organisering

Eksempel 2 på organisering

Vejledning til at skabe et fælles afsæt for god faglig praksis

Der er mange veje til at udvikle et ledelsesfælleskab om god faglig praksis og mål for opgaveløsningen. I denne guideline oplistes tre kerneområder ved arbejdet med at skabe fælles afsæt i den gode faglige praksis.

Vejledning til at skabe et fælles afsæt for god faglig praksis

Sidst opdateret 18/01 2016