Opfølgning på de politiske mål – arbejder vi i den rigtige retning?

Temaet understøtter den faglige ledelse i at få viden om, hvordan det går med at indfri de politiske ambitioner og målsætninger.

Opfølgning på den ramme og retning, som de politiske mål udstikker, er en central ledelsesopgave. At finde ud af, hvordan der følges op på de politiske mål, dvs. opfølgningsmetoderne, og hvordan resultaterne fra opfølgningen formidles og efterfølgende anvendes, er derfor også en vigtig ledelsesopgave.

Den løbende opfølgning på de politiske mål vil naturligvis tage udgangspunkt i mål fra børne- og ungepolitikken, andre politikker og strategier m.m. De politiske mål sætter ramme og retning for arbejdet på området, og opfølgningen udgør et væsentligt element i forhold til at sikre implementeringen af målene i det daglige arbejde med indsatserne til børn og unge med særlige behov.

Proces for opfølgning på mål

Det er vigtigt, at processen for opfølgning afklares med politikerne – både i forhold til hvor ofte og hvordan der skal følges op. En aktiv involvering af det politiske niveau kan både bidrage til at skabe indsigt og understøtte politiske drøftelser og prioriteringer. Det vil i nogle tilfælde kræve, at ledelsen synliggør det politiske handlerum og mulighederne for opfølgning på de politiske mål. Det kan med fordel ske i forbindelse med vedtagelse af politiske mål, og der kan fx evalueres årligt. Desuden kan opfølgningen på de politiske mål naturligt indgå i ledelsesinformationen. Læs mere i elementet Ledelsesinformation.

Ledelsesinformation i faglig ledelse og styring

Forandringsteori

I nogle tilfælde er de politiske mål direkte knyttet til aktiviteter i en forandringsteori som i eksemplerne her på siden.

Figuren viser et eksempel på en forandringsteori
Figuren viser et eksempel på en forandringsteori. Kilde: Københavns Kommune. Klik for at forstørre

Her er det relevant at anvende forandringsteorierne direkte i opfølgningen og se på, i hvilket omfang der er gennemført de ønskede tiltag og opnået de forventede resultater.

I andre tilfælde er målene ikke så konkrete eller direkte koblet til aktiviteter. Her kan det være relevant at operationalisere opfølgningen og afklare både indhold, kadence og proces for målopfølgningen med fagudvalget.

Resultatdokumentation

I forhold til det politiske niveau kan resultatdokumentationen, jf. temaet om resultatmåling, anvendes til at give en status på målopfyldelse.

Opfølgning på resultater – hvad kommer der ud af indsatserne?

Det er illustreret i eksemplet på siden med angivelse af, hvorvidt der har været en positiv, ingen eller en negativ udvikling.

Figuren viser et eksempel på opfølgning på politiske mål
Figuren viser et eksempel på opfølgning på politiske mål. Kilde: Socialstyrelsen, Vejledning til resultatdokumentation. Klik for at forstørre

Tilgang til opfølgning på mål

I forhold til hvordan der i praksis skal følges op på de politiske mål, er det svært at give en nøjagtig opskrift, fordi målene kan være meget forskelligartede. Ofte vil det være relevant at bruge viden om udviklingen i anvendelsen af indsatser, målgrupper, økonomi og/eller resultater.

Her kan anvisningerne på opfølgning på bl.a. indsatser og resultater ofte anvendes til at belyse udviklingen i relation til de politiske mål. Dette er blandt andet beskrevet nærmere under temaerne om opfølgning på indsatser og resultatmåling.

Opfølgning på indsatser – hvilke indsatser anvendes og til hvad?

Opfølgning på resultater – hvad kommer der ud af indsatserne?

Herudover skal tilgangen overvejes. En mere kvantitativ opfølgning på mål kan ofte med fordel suppleres af fx cases og narrative fortællinger. Nogle mål kan kræve, at der i opfølgningen gennemføres en survey om oplevelser og vurderinger, fx blandt unge, blandt forældre eller blandt konkrete faggrupper.

Formidling af opfølgning på mål

Formidlingen af opfølgning på de politiske mål er med til at understøtte, at der er en rød tråd i kommunen mellem topledelsen, fagledelsen og medarbejderne om rammer og retning for arbejdet på området for børn og unge med særlige behov. Det er derfor også en vigtig ledelsesopgave at formidle opfølgningen til medarbejderne. Her er det væsentligt at understøtte, at målopfølgningen bliver så konkret for den daglige sagsbehandling som muligt. Det kan fx ske ved at konkretisere, hvordan der følges op på målene i forhold til de enkelte trin i sagsbehandlingen eller ved at inddrage opfølgningen på målene i ledelsestilsynet. Det beskrives nærmere i temaet om ledelsestilsyn.

Ledelsestilsyn – hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

Formidlingen af opfølgningen på de politiske mål beskrives nærmere under elementet Ledelsesinformation. Herudover beskrives processen omkring målfastsættelse nærmere under elementet Styringsgrundlag.

Hvordan formidles ledelsesinformation?

Procesbeskrivelse til at understøtte fagudvalgets styringsrolle

Sidst opdateret 18/01 2016