Opfølgning på indsatser – hvilke indsatser anvendes og til hvad?

Temaet understøtter den faglige ledelse i at følge op på indsatserne, herunder om indsatserne anvendes hensigtsmæssigt, og om indsatsviften matcher målgruppen.

Opfølgningen på indsatserne er et centralt element i den løbende opfølgning på området for børn og unge med særlige behov.

Indsatserne tildeles i forbindelse med sagsbehandlingen, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om indsatsene anvendes hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de politiske mål og det lokale serviceniveau, der jo udgør en ramme for sagsbehandlingen. De politiske mål og serviceniveauet behandles nærmere under elementet Styringsgrundlag.

Styringsgrundlag til faglig ledelse og styring

Opfølgning på indsatser kan også fokusere på, om kommunen har de relevante tilbud til rådighed for børn og unge med særlige behov. En forudsætning herfor er et mere nuanceret overblik over målgruppernes problemstillinger. Der er udviklet en målgruppeklassifikation, som kan bidrage hertil.

Vejledning til målgruppeklassifikation

Temaer i opfølgning på indsatser

I forbindelse med opfølgning på indsatser kan der med fordel skabes aggregeret overblik over:

  • de iværksatte foranstaltninger.
  • hvilken aldersgruppe og gerne også hvilken målgruppe foranstaltningerne anvendes til.
  • hvilket omfang og varighed indsatserne har.
  • hvilke leverandører der anvendes.

De foranstaltninger eller indsatser, der gennemføres for børn og unge med særlige behov, er typisk registreret i kommunens fagsystem, økonomisystem eller i et regneark. For at følge op på indsatserne er det hensigtsmæssigt at udvikle et anvendeligt dataudtræk, der giver det nødvendige overblik – en manuel opfølgning på indsatser vurderes at blive meget ressourcekrævende.

Tæt kobling til øvrige typer af opfølgning

Opfølgning på indsatserne udgør også et centralt element i flere af de øvrige typer af opfølgning. Opfølgningen på indsatser omfatter nemlig også opfølgning på, hvor gode resultater for børn og unge de forskellige indsatser har, og om indsatsviften er den rigtige m.m. Dette beskrives nærmere under temaet om resultatmåling.

Opfølgning på resultater – hvad kommer der ud af indsatserne?

Opfølgning på indsatser er desuden en opfølgning på, om serviceniveauet overholdes, og om der er behov for at justere på udmøntningen af dette i forbindelse med sagsbehandlingen. Dette beskrives nærmere i temaet om serviceniveauer under elementet Styringsgrundlag.

Hvordan fastlægges serviceniveauet?

Det betyder også, at der typisk vil være en sammenhæng til opfølgning på økonomien, så der desuden skabes overblik over udviklingen i prisen for indsatserne. Dette beskrives nærmere under temaet om opfølgning på økonomi.

Opfølgning på økonomi – anvendes ressourcerne som ønsket?

Her følger et redskab til at understøtte opfølgningen på indsatserne.

Fold alle teksterne ud eller ind

Vejledning til målgruppeklassifikation

Ved at følge tendenser i udviklingen for børn og unge kan ledelsen løbende overveje, om kommunen har de relevante tilbud, og løbende sikre en relevant udvikling af tilbudsviften.

Det er i denne forbindelse relevant at følge op på, om målgrupperne på området ændrer sig over tid. Kommer der fx flere børn med sociale problemer, stiger antallet af børn med ADHD m.m.?

Om målgruppeklassifikationen

Der er i forbindelse med udvikling af resultatdokumentation på børne- og ungeområdet udarbejdet en målgruppeoversigt for børn og unge, der med fordel kan tages udgangspunkt i.

Opfølgning på resultater – hvad kommer der ud af indsatserne?

Denne målgruppeklassifikationen overvejes indarbejdet i DUBU på sigt og kan dermed eventuelt blive en fælles standard for beskrivelse af målgrupper på tværs af kommuner.

Andre eksempler på mere grovmaskede inddelinger i målgrupper, som dog heller ikke aktuelt er IT-understøttet, er fx Børnelinealens fem kategorier, trivselsvurderinger i forbindelse med opsporingsmodellen til tidlig indsats eller lignende. 

Vejledning til målgruppeklassifikation

Sidst opdateret 18/01 2016