Baggrund for Faglig ledelse og styring

Projektet Faglig ledelse og styring udviklede og afprøvede fra 2013-2016 en model, som beskriver elementer og præsenterer redskaber - en redskabskasse - til inspiration i kommunernes arbejde med børn og unge med særlige behov. Målgruppen er ledere, chefer og politikere med ansvar for området.

Med satspuljeaftalen for 2013 blev en samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb iværksat. Ét af Overgrebspakkens fire hovedtemaer handler om at styrke den forebyggende og tværfaglige indsats. Herunder at styrke kommunernes faglige ledelse og styring af børneområdet. Projektet Faglig ledelse og styring er en del af Overgrebspakken.

Projektets formål har været at:

  1. styrke kommunerne i at skabe rammer for sagsbehandling af høj kvalitet gennem optimal faglig ledelse, tilrettelæggelse og organisering af sagsbehandlingen.
  2. skabe gennemsigtighed og styrke kommunalbestyrelsens fokus og opfølgning på kvaliteten af indsatsen på børneområdet gennem faglig ledelse og styring

Kulegravning danner baggrund 

Baggrunden for projektet var Ankestyrelsens kulegravning af de seneste års alvorlige enkeltsager om overgreb mod børn i starten af 2012. Kulegravningen viste, at der ikke blev fulgt op på selv meget alvorlige underretninger, og at der generelt manglede overblik over sagsforløbet. De børnefaglige undersøgelser kom enten meget sent i forløbet eller manglede helt. Det medfører tvivl om familiens ressourcer og problemer er afdækket, og om der er etableret et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag for at træffe en korrekt afgørelse.

Ankestyrelsen udpegede manglende faglighed i sagsbehandlingen som én af de centrale problemstillinger i sagerne - herunder at den manglende faglighed ikke kan isoleres til de pågældende sagsbehandlere, men skal ses i sammenhæng med sagsbehandlerens muligheder for at trække på hjælp fra kollegaer, ledelsens kompetencer og opbakning samt muligheder for at inddrage eksperter. 

En grundlæggende forudsætning for at styrke indsatsen på området er derudover, at kommunalbestyrelsen aktivt forvalter det overordnede ansvar for, at lovgivningen på området følges og sikrer kvalitet i indsatsen over for udsatte børn og unge.

Kortlægning viser udfordringer

Projektet gennemførte en omfattende kortlægning af kommunernes praksis og behov på området. Kortlægningen pegede bl.a. på udfordringer inden for områderne: 

Politisk styring og organisering

  • svag kobling mellem børne- og ungepolitikkerne og øvrige styringsdokumenter. 
  • sjældent sammenhæng mellem politiske mål og måden, man organiserer sig på. 
  • mange giver udtryk for at ville arbejde mere med resultatmål, og med færre, tydelige politiske og faglige mål. 

Faglig udvikling

  • stigende grad af anvendelse af fælles faglige metoder, som fx ICS og Signs of Safety. 
  • sagsbehandlerne har ofte adgang til supervision og faglig sparring, den primære sparring foregår i teams.
  • stor personaleomsætning på området, og det opleves som en udfordring at oplære nyansatte sagsbehandlere.
  • sjældent sammenhæng mellem faglig udvikling og politiske målsætninger. 

Arbejdstilrettelæggelse og opfølgning

  • stigende grad arbejde med retningslinjer for sagsbehandlernes arbejde, ikke mindst i forhold til underretninger. 
  • anvendelsen af retningslinjerne i praksis kan være en udfordring.
  • udfordringer i forhold til overlevering af sager ved sagsbehandlerskift, og generelt i forhold til fordelingen af sager.
  • stor skepsis over for it-systemer og for store forventninger til, hvad systemerne vil kunne bidrage med.
  • fokus på tæt opfølgning på indsatser, men i langt mindre fokus på effekter.
  • begrænset brug af opfølgning til læring og udvikling.
  • stort fokus på økonomi i opfølgningen.

Ledelsesinformation

  • ledelsesinformation modtages af de politiske fagudvalg om økonomiske forhold og sjældent om målopfyldelse.
  • ledelsesinformation i begrænset omfang overskuelig, pædagogisk og anvendelsesorienteret.
  • begrænset anvendelse af benchmarkning som middel til at vurdere egen praksis

Kortlægningens hovedresultater

Kortlægningens afsluttende resumé går på tværs af de forudgående dataindsamlinger. Her ses hovedtendenser fra kortlægningen og de fokusområder, som projektet arbejdede videre med. 

Faglig ledelse og ledelsesinformation på området børn og unge med særlige behov - resumé: Hovedresultater fra kortlægningen 

Kommunernes selvevaluering

Kortlægningens delrapport 1 beskriver resultaterne fra en landsdækkende kortlægning af området. 80 kommuner udfyldte i foråret 2014 et selvevalueringsskema, hvor de beskrev egen praksis og behov i forhold til faglig ledelse og ledelsesinformation. Kommunerne blev også bedt om at indsende centrale redskaber hertil, hvorved der er indsamlet over 500 eksempler. 

Delrapport 1: Kortlægning af viden. Faglig ledelse og ledelsesinformation på området børn og unge med særlige behov

Kortlægning af kommunal praksis

Kortlægningens delrapport 2 er en dybdekortlægning af ni udvalgte kommuners praksis på området. Kommunerne er udvalgt, fordi de på forskellige områder har en praksis, som virker lovende og nytænkende og som kan have et udbredelsespotentiale i forhold til andre kommuner. 

Delrapport 2: Landsdækkende kortlægning. Faglig ledelse og ledelsesinformation på området børn og unge med særlige behov.

 

Identifikation af kerneelementer

Kortlægningens delrapport 3 indeholder en dybdekortlægning af praksis og behov. 

Delrapport 3: Dybdekortlægning af praksis og behov. Faglig ledelse og ledelsesinformation på området børn og unge med særlige behov

På baggrund af den samlede kortlægning blev der arbejdet videre med 8 kerneelementer for faglig ledelse og styring:

  • politisk styringsgrundlag
  • organisering og tværfagligt samarbejde
  • faglig udvikling
  • tilrettelæggelse af arbejdet
  • opfølgning på arbejdet
  • politisk prioritering og styring
  • administrativ og faglig styring
  • økonomisk styring og afrapportering

De udviklede redskaber blev afprøvet af 10 kommuner og derefter rettet til.  

KL's Konsulentvirksomhed (KLK) og Deloitte Consulting har indgået som samarbejdsparter i projektet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidst opdateret 18/01 2016