Hvordan omsættes ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis?

Temaet understøtter arbejdet med at implementere ny viden og ny lovgivning i sagsbehandlingen. Det kræver bl.a., at kommunen aktivt opsøger ny viden og ny lovgivning.

Når der kommer ny lovgivning eller nye vejledninger til loven, skal de straks implementeres i sagsbehandlingen. Der skabes desuden ny evidensbaseret viden om, hvad der virker og ikke virker for børnene og de unge med særlige behov. Der er behov for, at denne nye viden bliver omsat i ny praksis i sagsbehandlingen.

Ændringer i de IT-systemer som kommunen anvender - eller i de socialfaglige metoder - er også eksempler på nyt, som skal indarbejdes i den daglige praksis. Når ændringerne sker ved, at der ændres i de digitale eller papirbaserede sagsgange, understøtter det indarbejdelsen af de nye rutiner.

Opsøg ny viden

Kommunen får ikke kendskab til ny viden og ny lovgivning af sig selv. Det kræver, at man aktivt opsøger den. For at ny viden kan omsættes i en ændret praksis, er det derfor en forudsætning, at kommunen bliver opmærksom på, at den nye viden findes, og at den er relevant. Dernæst skal der tages stilling til, hvordan den nye viden kan bruges, og hvilke dele af det socialfaglige arbejde den vedrører.

Funktionen som faglig ekspert eller superbruger kan med fordel indeholde krav om, at vedkommende skal følge med i lovgivningen og i den nye viden. Eksperterne kan gives et ansvar for, at det nye omsættes til ændringer i den faglige praksis.

Efteruddannelse og kurser og er også en måde at få ny viden ind i den socialfaglige indsats. Man kan med fordel udarbejde en strategi for kompetenceudvikling, som tager hensyn til både organisationens langsigtede og aktuelle behov for at få viden om ny lovgivning og nye metoder.

Endelig kan systematisk samarbejde om vidensdeling og kompetenceudvikling mellem nabokommuner være en måde at få ny inspiration til sin faglige praksis. Det kan fx ske gennem netværk på tværs af kommuner, der arbejder ud fra faste kommissorier og med krav om konkrete resultater.

Her følger fire redskaber til at omsætte ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis.

Fold alle teksterne ud eller ind

Tjekliste til identifikation og vurdering af ny lovgivning og ny viden

Kommunen kan med fordel systematisere arbejdet med at holde øje med udvikling i lovgivningen og ny viden på området. Det kan fx være en del af den faglige ledelsesopgave. Opgaven kan også fordeles mellem én eller flere faglige koordinatorer, eller kommunen kan vælge at etablere en egentlig stabsfunktion med denne hovedopgave. Kommunen kan også etablere en fælles enhed sammen med andre kommuner, som beskrevet i redskabet om tværkommunalt samarbejde.

Tjekliste ved overvejelser om dannelse af tværkommunalt samarbejde

Udviklingen på lovområdet kan fx følges på lovportaler, ved information fra KL og Socialstyrelsen, på de respektive hjemmesider og ved deltagelse i konferencer, netværk mv.

Lederen af myndighedsområdet i kommunen har ansvaret for, at det bliver vurderet, i hvilket omfang ny viden og ny lovgivning giver anledning til ændring af den socialfaglige praksis.

Tjekliste til vurdering af hvordan ny lovgivning påvirker vores praksis

Tjekliste til vurdering af hvordan ny faglig viden påvirker vores praksis

Styringsskema til implementering af ny praksis

Implementering af ny lovgivning eller ny viden, som kræver større omlægninger af praksis, kan med fordel følge en systematik, der sikrer fokus på de væsentligste elementer i implementeringen, og som samtidig gør det muligt for ledelsen at følge op.

Derudover er det vigtigt, at ledelsen sætter sig i spidsen for forandringerne. Det betyder bl.a., at ledelsen tydeligt skal bakke implementeringen op i forhold til medarbejdere og samarbejdspartnere og gøre det tydeligt, hvorfor implementeringen skal ske, og hvornår den er en succes.

Ansvaret for implementering af ny viden og ny lovgivning er ledelsens, mens den praktiske gennemførelse kan være forankret hos en medarbejder.

Styringsskema til implementering af ny praksis

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov

En strategi for kompetenceudvikling udvikles bl.a. for at sikre, at organisationen får mest ud af de ressourcer, der anvendes til kompetenceudvikling. Strategien tager udgangspunkt i både aktuelle og langsigtede behov, ny lovgivning og viden om metoder.

En kompetenceudviklingsstrategi indeholder mål og handlinger for kompetenceudviklingen. Den handler om, hvilke kompetencer organisationen og dens medarbejdere skal udvikle og de metoder, der skal bruges i kompetenceudviklingen.

Strategien bygger på organisationens generelle formål og mål. Derfor indgår de politiske mål, fx som en del af grundlaget for strategien for kompetenceudvikling.

Hovedelementerne i en strategi for kompetenceudvikling er:

  • Hvad er mål og kerneopgaver?
  • Hvilke kompetencer skal udvikles?
  • Hvilke metoder skal bruges i kompetenceudviklingen?
  • Hvordan gennemføres det?
  • Hvordan følges op og evalueres på kompetenceudvikling?

Her ses et eksempel på en strategi for kompetenceudvikling.

Eksempel på kompetenceudviklingsstrategi for området børn og unge med særlige behov


Tjekliste ved overvejelser om dannelse af tværkommunalt samarbejde

Tværkommunale samarbejder i netværk om faglig udvikling kan omhandle elementer fra det at opfange ændringer i lovgivning og ny viden til at omsætte disse i nye metoder og praksisnære guidelines til fælles uddannelses- og kursusaktiviteter om ny viden og ny lovgivning.

Ud over dannelse af egne, tværkommunale netværk kan kommunerne med fordel prioritere at deltage i Socialstyrelsens og KL’s ledernetværk for børn og unge med særlige behov. I ledernetværket udveksles erfaringer og udvikles redskaber til at styrke kommunernes indsats på området.

Tværkommunale samarbejder om faglig udvikling kræver ledelsesmæssig forankring på højt niveau for at sikre tilstrækkelig opmærksomhed på og praktisk betydning af samarbejdet.

Tjekliste ved overvejelser om dannelse af tværkommunalt samarbejde

Sidst opdateret 18/01 2016