Hvordan skabes der læring gennem det daglige arbejde?

Temaet understøtter arbejdet med at skabe læring gennem det daglige arbejde, fx gennem læringskulturer og sagseftersyn.

Den daglige kompetenceudvikling handler om, hvordan der som led i det daglige arbejde sikres vedligeholdelse og udvikling af kompetencer hos medarbejderne.

Det er vigtigt, at der blandt sagsbehandlerne er skabt en fælles, faglig praksis, som hviler på et fælles fundament af konkrete redskaber og en fælles forståelse af de faglige mål og anvendelse af ens socialfaglige arbejdsmetoder. På den måde sikres det, at sagsbehandlingen ikke er afhængig af, hvilken sagsbehandler der har sagen. Det sikres også, at der er et fælles højt fagligt niveau blandt sagsbehandlerne.

Her følger fire redskaber til at understøtte læring og udvikling gennem det daglige arbejde.

Fold alle teksterne ud eller ind

Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling

Teamsamarbejde er egnet til at understøtte faglig udvikling i hverdagen. Det kræver, at teamet systematisk arbejder med egen læring.

For at teamet kan være understøttende for læring på tværs, skal det i sine drøftelser have fokus på, hvordan kerneopgaven med børnene og de unges trivsel, sundhed og udvikling bedst løses. Dette kan ske enten ud fra drøftelser af enkeltsager på teammøder eller ved at drøfte generelle emner som fx udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, opfølgning på handleplaner, afslutning af sager mv.

Når teamet på sine møder drøfter enkeltsager, er det ofte fordi, at den enkelte sagsbehandler har behov for sparring til at løse vanskelige spørgsmål i en konkret sag. Denne type drøftelser giver konkret læring i forhold til den enkelte sag. Mere systematisk læring på baggrund af sagsdrøftelser kræver afklaring og opsamling af de mere generelle fælles læringsperspektiver, som drøftelsen af den enkelte sag giver anledning til.

Proces for teamunderstøttelse af den faglige udvikling

Procesbeskrivelse for fælles læring på baggrund af teamsparring om enkeltsager

Andres perspektiv på opgaveløsningen

Proces for skabelse af et fagligt læringsmiljø som grundlag for faglig udvikling

En arbejdsplads med et fagligt læringsmiljø har anerkendt og accepteret, at en stor del af den faglige kompetenceudvikling for både organisationen og den enkelte sagsbehandler foregår i det daglige arbejde med kerneopgaven.

Det er karakteristisk for en arbejdsplads med et stærkt, fagligt læringsmiljø, at det er naturligt at opsøge ny viden og naturligt at dele sin viden og erfaringer med kollegerne. Det indebærer bl.a., at man aktivt opsøger og deler viden, og at uforudsete hændelser og fejl opfattes som anledninger til læring og ikke som anledning til at ærgre sig.

Ledelsens opgave

Det er en ledelsesopgave at skabe rammer for læring i hverdagen. Den ledelsesopgave hører til på chefniveau og for ledere med direkte personaleansvar. Ledelsen skal være tydelig i sin kommunikation og handlinger om, at den ønsker et fagligt læringsmiljø. Således skal lederens egen adfærd afspejle ønsket om læring gennem at spørge ind til læring i stedet for at placere ansvar for fejl.

Her er til inspiration nogle eksempler på arbejdet med at anvende det daglige arbejde som grundlag for læring.

Læring på møder

Kollegial sparring og feedback

Andres perspektiv på opgaveløsningen

Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring

Vejledning til udarbejdelse af strategi for faglig udvikling


Proces for hvordan ledelsestilsyn anvendes til faglig udvikling

Ledelsestilsynet er en god anledning til at identificere behov for faglig udvikling. Det kan ske ved, at ledelsestilsynet tilrettelægges, så der indgås en dialog mellem den, der foretager ledelsestilsynet, og enkelte eller grupper af sagsbehandlere. Dialogen kan fx handle om de enkelte sager, hvordan der er arbejdet med dem, og om der er behov for at arbejde på en anden måde med sagerne. Dialogen kan tilrettelægges i forlængelse af ledelsestilsynet og rette sig mod de forhold i den enkelte sagsbehandlers arbejde, som ledelsestilsynet peger på.

Derudover kan ledelsestilsynet give anledning til opmærksomhedspunkter på tværs af sagsbehandlerne, som kræver ændringer i den eksisterende faglige praksis mere gene-relt og på tværs af sagsbehandlerne.

I elementet Opfølgning er ledelsestilsyn mere indgående beskrevet.

Ledelsestilsyn – Hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

Vejledning til udarbejdelse af strategi for den faglige udvikling

En strategi for faglig udvikling tager udgangspunkt i de overordnede politikker og strategier. Strategien skabes på grundlag af fælles holdninger til det gode børneliv og syn på, hvordan man bedst hjælper børn og unge med særlige behov.

Formålet med at udarbejde en strategi for den faglige udvikling er at sikre, at der er en fælles, faglig praksis med udgangspunkt i et fælles sprog og fælles metoder på tværs af de fagprofessionelle.

Eksempel på en strategi

Strategien for den faglige udvikling vil naturligt være rettet mod sagsbehandlingen for børn og unge med særlige behov og det socialfaglige arbejde i myndighedsafdelingen. Men strategien rettes også mod de vigtigste samarbejdsparter i og uden for kommunen.

Her er gengivet et eksempel fra en kommune, som har valgt at sætte ord på, hvordan de fastholder kvaliteten:


Vi dygtiggør os:

  • Det betyder, at vi bruger evalueringer til dokumentation og videreudvikling.
  • Det betyder, at vi har fokus på en fælles faglig praksis.
  • Det betyder, at vi løbende videndeler og udvikler praksis.
  • Det betyder, at børn møder fagligt kompetente voksne.
  • Det betyder, at vi efter- og videreuddanner os.

Se også Vejledning til udarbejdelse af strategi for faglig udvikling: 

Vejledning til udarbejdelse af strategi for faglig udvikling

Sidst opdateret 18/01 2016