Hvordan bliver kommunens mål og strategier pejlemærker for den faglige udvikling?

Temaet understøtter arbejdet med at gøre kommunens mål og strategier til pejlemærker for den faglige udvikling. Det handler bl.a. om tydelige krav til sagsbehandlerne.

Lovgivningen og de politiske mål for indsatsen i kommunen udgør væsentlige rammer og sætter retning for sagsbehandlingen og kommunens indsatser på området. De politiske mål og rammer udgør således sammen med lovgivningens krav pejlemærker for, hvilke områder, metoder og kompetencer der særligt skal være fokus på i den faglige udvikling.

Ledelsens rolle

Sagsbehandlerne skal i praksis indfri lovgivningens krav og de politiske rammer og mål. Det er derfor en opgave for ledelsen at oversætte de politiske mål og rammer, så de er så operationelle, at medarbejderne kan anvende dem. 

Derudover er det et element i ledelse af den faglige udvikling at sikre, at kravene er så tydelige for den enkelte sagsbehandler, at de i praksis kan leve op til dem og ved, hvornår målene er opfyldt.

Dette kan ske ved at udarbejde faglige retningslinjer, udvikle en fælles faglig forståelse i organisationen og på den måde sikre, at målene understøttes af en ensartet socialfaglig praksis på tværs af sagsbehandlerne.

Politiske målsætninger - et eksempel

  • Ved igangværende børnesager skal hele familien, dvs. også søskende, netværk mv., være tænkt ind i rådgivning, vejledning og evt. støtte.

Det betyder at:

  • støtte og rådgivning/vejledning, såvel lokalt som centralt, har et kompetenceudviklende sigte i forhold til forældre – man kan tale om hjælp til selvhjælp.
  • familierådslagning bliver tilbudt allerede ved første underretning, hvis det vurderes at kunne være en metode til at hjælpe barnet.
Kilde: Eksempel fra kommune på, hvordan mål i den sammenhængende børne- og ungepolitik kan operationaliseres.

Politiske mål og rammer

Udarbejdelse af faglige retningslinjer og ledelsens skriftlige kommunikation om mål og rammer for arbejdet suppleres med mundtlig kommunikation og dialog. Fx kan man på afdelings- eller teammøder drøfte den sammenhængende børne- og ungepolitik, og hvordan den konkret udmøntes, og hvordan der følges op på, om målene i den nås.

Endelig kan de politiske mål og rammer indgå i grundlaget for en kompetenceudviklingsstrategi for ledere og medarbejdere på området, så der også på den måde er overensstemmelse mellem de kompetencer, der understøtter de politiske ønsker og de kompetencer, som ledere og medarbejdere har.

Strategisk kompetenceudvikling er nærmere beskrevet under redskaberne i temaet Hvordan omsættes ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis?

Hvordan omsættes ny viden og ny lovgivning i den faglige praksis?

Her følger fire redskaber til at gøre kommunens mål og strategier til pejlemærker for den faglige udvikling.

Fold alle teksterne ud eller ind

Proces til at skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og faglig praksis

Det er ofte nødvendigt at konkretisere de politiske mål i delmål, handleplaner og faglige retningslinjer for at gøre dem operationelle for medarbejderne. Man kan derfor med fordel tilrettelægge en proces, der omsætter de politiske mål til konkrete faglige retningslinjer og handlingsanvisninger for sagsbehandlingen og socialfaglig praksis.

I processen skal der være fokus på, hvilke handlinger der skal være anderledes, eller som kendetegner praksis i omsætningen af de politiske mål og rammer. Gennemførelsen af de politiske mål i den socialfaglige praksis sker først, når sagsbehandlerne og andre fagprofessionelle på området gør noget andet end det, de har gjort tidligere. Den ændring kræver dialog og løbende fokus mellem lederen og medarbejderne. Det kan fx ske ved drøftelser på teammøder af konsekvenserne af de politiske mål.

I dette redskab er beskrevet en proces, der kan skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og den faglige praksis.

Proces til at skabe sammenhæng mellem politiske mål og rammer og faglig praksis

Ledelsens rolle

Ledelsen skal følge op på, hvordan den faglige praksis lever op til de faglige retningslinjer og handlingsanvisninger. I forhold til den enkelte medarbejdet kan dette fx ske via ledelsestilsyn eller ved sparring om enkeltsager. I forhold til gruppen af medarbejdere kan det fx ske ved fælles dialog om den faglige praksis – fx ved at drøfte de tværgående opmærksomhedspunkter, der er fremkommet ved det faglige ledelsestilsyn.

Ledelsestilsyn – Hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

Ændringer i den socialfaglige praksis, som følge af nye eller ændrede politiske mål, kan følge samme principper som ved ændret lovgivning eller ny faglig viden. Der er eksempler på handlingsanvisning til ændret socialfaglig praksis i redskaberne om identifikation og vurdering af ny lovgivning og ny viden.

Tjekliste til vurdering af hvordan ny lovgivning påvirker vores praksis

Tjekliste til vurdering af hvordan ny faglig viden påvirker vores praksis

Eksempel på handleguide

Handleguides eller procesbeskrivelser viser, hvordan sagsbehandlere og andre skal agere i forskellige situationer. Det kan fx være beredskabsplaner for underretninger om overgreb eller om børn i omfattende mistrivsel. Beredskabsplanen er handlingsanvisende i forhold til, hvem som gør hvad, hvem der skal informeres osv.

Desuden kan der udvikles bredere handleguides for de fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge. De skal alle have en fælles forståelse af, hvordan de skal leve op til lovgivningen og de politiske målsætninger. En fælles handleguide viser, hvordan man som fagprofessionel skal handle over for børn og unge med særlige behov.

Ansvaret for udarbejdelse og opfølgning på handleguides, der går på tværs af organisatoriske enheder, er på chefniveau. Det påhviler den daglige ledelse at sikre implementering og opfølgning på, at handleguiden efterleves i praksis.

Her er et eksempel fra en kommune på en handleguide. Denne handleguide er en konkret vejledning i, hvordan man i praksis understøtter det politiske mål om, at ”almenområdet skal kunne tage vare på hovedparten af vore børn og unge, således, at sammenhængskraften i almenområdet også omfatter børn og unge med behov for særlig støtte”.

Eksempel på handleguide

Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring

Faglig sparring mellem sagsbehandlere og mellem ledere og sagsbehandlere kan anvendes som redskab til at omsætte det politiske styringsgrundlag, administrationsgrundlag og retningslinjer til fælles, faglig praksis.

Når sparring som samtaleform er blevet indarbejdet, kan den indgå på alle tidspunkter i det socialfaglige arbejde, idet den fokuserer på, hvordan den gode socialfaglige praksis konkret ser ud i den enkelte sag i forhold til fx det politiske styringsgrundlag.

Den faglige sparring er en måde at behandle faglige problemstillinger på. Her beskrives et ledelsesmæssigt fokus på tre typer af sparringssamtaler: rådgiver til rådgiver, rådgiver til leder, leder til leder samt sparring i teamet. Sparringen bør sikre, at der på tværs af organisationen er en enighed og ensartethed i forhold til blandt andet faglige retningslinjer, metodeudmøntning og fælles faglig forståelsesramme.

Udover faglig sparring kan ledelsestilsyn og ledelsesinformation være redskaber til implementering af det politiske styringsgrundlag i den daglige faglige praksis i teams og hos sagsbehandlerne.

Vejledning til at skabe rammerne for faglig sparring

Ledelsestilsyn – hvordan er sammenhængen mellem retningslinjer og praksis i sagsbehandlingen?

Ledelsesinformation i faglig ledelse og styring

Eksempel fra kommune til understøttelse af faglige retningslinjer

For at sikre en ensartet sagsbehandling i modtagelsen har denne kommune på baggrund af ICS-trekanten udarbejdet en tragtmodel, som understøtter, at den enkelte sagsbehandler kommer omkring alle aspekter i undersøgelsen af en henvendelse.

Med anvendelsen af modellen får sagsbehandleren et øget fokus på den faktiske viden i forhold til barnet. Herunder indgår en afgrænsning af, hvilke risikofaktorer og beskyttende faktorer, der skal undersøges nærmere.

Eksempel fra kommune til understøttelse af faglige retningslinjer

Sidst opdateret 18/01 2016