Netværk blandt børne- og familiechefer og faglige ledere

Varige midler videreudvikler og viderefører netværk blandt børne- og familiechefer og faglige ledere på børne- og familieområdet med satspuljeaftalen for 2013. Social- og Indenrigsministeriet står bag ledernetværket, hvor KL er leverandør.

I forbindelse med Barnets Reform og Anbringelsesreformen er der blevet etableret netværk blandt børne- og familiechefer og faglige ledere på børne- og familieområdetMed satspuljeaftalen for 2013 er der afsat varige midler til videreudvikling og videreførelse af dette netværk.

Der har de seneste år været et betydeligt fokus på kommunernes håndtering af børne- og ungeområdet. Herunder på manglende kvalitet og lovmedholdighed i sagsbehandlingen, sager om børn, der ikke har fået den hjælp, de havde behov for, og om den manglende effekt af indsatsen overfor barnet, den unge og familien.

Der er derfor et betydeligt behov for at styrke fokus på ledelse med henblik på at sikre:

  • en mere hensigtsmæssig ledelse, organisering og arbejdstilrettelæggelse.
  • en mere effektiv implementering og omsætning af ny lovgivning og ny viden på området i kommunerne.

Alt sammen med sigte på, at sagsbehandlingen og indsatsen kvalificeres, og de ressourcer, der anvendes på området, kommer børnene, de unge og deres familier til størst mulig gavn.

Ledernetværket henvender sig til følgende ledelsesniveauer:

  • børne- og familiechefer med ansvar for familieafdelingen, herunder børn og unge med funktionsnedsættelser og PPR, sundhedspleje, dag- og døgntilbud og familieplejen. 
  • faglige ledere og teamledere som fx familiechefer, souschefer, sektionsledere, teamledere og gruppeledere med ansvar for socialt udsatte børn og unge og børn og unge med funktionsnedsættelser.

Den daværende Socialstyrelse udbød i oktober 2013 opgaven med at videreudvikle og videreføre det ledernetværk blandt familiechefer, faglige ledere og teamledere på området udsatte børn og unge, som Social- og Boligstyrelsen har drevet siden 2007. 

Udbuddet blev vundet af KL’s Center for Social- og Sundhed og KL’s Konsulentvirksomhed (KLK). Opgaven gennemføres i perioden frem til 31. december 2017.

Senest opdateret 24-11-2015

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her