Målgruppe

Børneprogrammerne henvender sig til forskellige målgrupper.

DUÅ - Dino Lille gruppe

Dino Lille gruppe programmet er målrettet børn i alderen 4-8 år. Det anvendes kun til grupper af 4-6 børn, hvis forældre deltager i forældreprogrammet DUÅ Førskole. Dino Lille gruppe programmet er dermed et suppleringsprogram til DUÅ Førskole, der igennem leg og øvelser, sigter mod at styrke barnet følelsesmæssigt og socialt. Herudover understøtte barnets selvværd for herigennem at begrænse vanskelig adfærd samt styrke barnets skoleparathed.

Programmet er et behandlende tilbud. Det anbefales, at det tilbydes børn med udadreagerende og aggressiv adfærd, børn med ADHD diagnose, børn med sociale vanskeligheder samt forsinkede sociale færdigheder.

DUÅ - Dino Stor gruppe

Dino Stor gruppe er til børn i alderen 4-8 år og målrettet større grupper af børn i daginstitutioner, i indskolingsklasser og i SFO’er.

Dino Stor gruppe er et forebyggende program, som sigter mod at reducere vanskelig adfærd og understøtte den inkluderende praksis ved at styrke børnenes sociale færdigheder samt give dem bedre redskaber til konfliktløsning. 

Sidst opdateret 23/09 2015