Forandringsteori

Nedenfor er det beskrevet, hvordan man kan arbejde med sin egen forandringsteori og en række begreber forklares.

Forandringsteori: koncept og begreber

Forandringsteori er en teori om, hvordan projektet skaber den tilstræbte forandring for projektets målgrupper. Forandringsteorien er altså en måde at opstille en årsags-virkningskæde for, hvordan de langsigtede virkninger nås, hvilke resultater, der går forud, hvilke leverancer, der skal til for at opnå disse resultater, og hvilke aktiviteter og ressourcer disse leverancer kræver. Forandringsteorien tager udgangspunkt i en given problemstilling. Herefter arbejder man sig typisk bagud fra det scenarie, man ønsker på langt sigt.

Ofte arbejdes der med en skematisk model, jf. Figur 6 nedenfor, som efterfølgende kan danne baggrund for projektbeskrivelsen. Ofte vil det være nødvendigt at lave to versioner: en detaljeret til projektets eget brug, og en mere overordnet til brug for prioritering i direktion, programkomite eller styregruppe.

Billede af forandringsteori

Socialstyrelsen kan vejlede i udarbejdelsen af forandringsteorier for socialfaglige projekter.

Det er samtidig vigtigt at beskrive, undersøge og følge op på de kritiske antagelser for relationerne mellem leverancer, resultater og virkninger: altså antagelser om de ”pile”, der går mellem kasserne. Er vi for eksempel sikre på, at information på en hjemmeside vil tilgå de relevante målgrupper og ændre deres adfærd som forudsat?

Der er mange begreber i omløb for de forskellige trin i en forandringsteori, og dette kan let give forvirring. I projektmodellen er dels taget udgangspunkt i projektbegreber fra Socialstyrelsens begrebsdatabase og dels i MSP (Management of Succesfull Programmes). De vigtigste begreber er anført nedenfor:

Begreberne i projektmodellen

De to vigtigste justeringer i forhold til begrebsdatabasen vedrører ”leverancer” og ”gevinster”.

”Leverancer” anvendes som foretrukket synonym for ”Output”. Der er to slags leverancer:

  • de projektledelsesmæssige, der f.eks. omfatter projektplaner, interessentanalyser etc. og 
  • de egentlige faglige leverancer, der er alle de leverancer, der skal anvendes udadrettet i forbindelse med projektets målgrupper. Faglige leverancer kan dog også være et midlertidigt produkt, der indgår i et større hele, f.eks. et udbudsmateriale til en metode.

Det skal bemærkes at projektmodellen har fokus på leverancer frem for aktiviteter, fordi det er lettere at arbejde med styring af kvalitet på dette mere overordnede niveau.

”Gevinster” anvendes som et udtryk for den del af projektets resultater og virkninger, der er forbundet med direkte fordele for projektets interessenter, og som derfor indgår på plussiden i vurderingen af, om projektet kan betale sig. Gevinster kan for eksempel være borgerettede, økonomiske, organisatoriske eller faglige. De borgerrettede gevinster er de vigtigste, men ikke nødvendigvis de eneste. De er heller ikke altid de sidste i forandringsteorikæden. Færre hjemløse (et borgerrelateret mål) kan for eksempel forårsage større økonomisk frirum i kommunerne (økonomisk gevinst).

Det er vel at mærke ikke alle resultater og virkninger, der er gevinster.

Et umiddelbart resultat af et projekt er typisk, at leverancerne tages i brug af den relevante organisation eller borgergruppe. Det kan for eksempel handle om, at en udredningsmetode eller et it-system tages i brug i kommunerne. Det er en vigtig og interessant forudsætning for en senere gevinst, men der er formodentlig ikke nogen, der vil opfatte det som en gevinst i sig selv. Tværtimod vil det i første omgang være en omkostning for kommunerne, og der er flere kritiske forudsætninger der skal være opfyldt, før der kommer en faglig, organisatorisk, økonomisk eller borgerrettet gevinst ud af det.

Der er som anført i definitionen en række krav, der skal være opfyldt før en resultat eller virkning er en gevinst:

  • Det er et krav til en gevinst, at den er målbar, hvilket indebærer at der faktisk følges op på den. 
  • Det er et krav, at der er en relevant interessent (typisk opdragsgiver eller målgruppe), der faktisk vurderer, at effekten er en gevinst. Det hænger sammen med A’et i SMART-sikring: altså at et givet mål er accepteret.
  • Det er et krav at den understøtter koncernens overordnede strategi. Selvom en it-leverandør sikkert synes, at det er en gevinst, at der sælges en masse kommunale it-systemer, så indgår det altså ikke i koncernens målsætninger.

Seniorbrugere og forandringsledere vil have en særlig vigtig rolle i forhold til at definere, holde øje med og sikre, at gevinsterne virkeliggøres – simpelthen fordi det er dem, der skal anvende projektets leverancer i den efterfølgende drift.

Herudover vil det i høj grad være op til det enkelte projekt at definere, hvad der skal opfattes som gevinster, og til at trække grænserne herfor.

Det er vigtigt, at markere i forandringsteorien og projektbeskrivelsen, hvilke resultater og virkninger, der er gevinster, fordi det er gennem disse, vi rent faktisk kan observere om et projekt giver værdi. Dette kan for eksempel ske med brug af en farvekodning.

Fordi gevinster typisk først opstår i forlængelse af, at leverancerne anvendes i en organisations drift, vil gevinsterne ofte først opstå i gevinstrealiseringsfasen eller efter projektets afslutning.

I et større projekt eller program kan der dog sagtens være leverancer, der er sat i drift og giver gevinster, mens andre leverancer stadig er under udarbejdelse. Det kan for eksempel være, at en ”manuel” version af en metode anvendes i kommunerne og giver en række faglige og borgerettede gevinster, mens it-understøttelsen stadig er under udarbejdelse.

Krav til leverancer og forventede gevinster samt opfølgning herpå skal ekspliciteres nedenfor i bilag 2.3. (Gevinstrealiseringsplan) og bilag 2.4 (Kvalitetsplan). I gevinstrealiseringsplanen kan også anføres andre resultater og virkninger, det vil være vigtigt at følge op på, for eksempel relateret til udbredelse af leverancer.


Socialstyrelsens begrebsdatabase socialebegreber.dk.

Sidst opdateret 07/11 2016