Baggrund og værdigrundlag

CTI er udviklet for at forhindre hjemløshed blandt personer med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer i forbindelse med at skulle flytte i egen bolig fra en institutionslignende bolig eller opholdssted.

Fx ved udskrivning fra herberger, psykiatriske hospitaler og fængsler. Baggrunden er, at denne overgang er en kritisk overgangsfase – heraf navnet ”Critical Time Intervention”.

Formålet med metoden er at støtte borgeren i overgangen ved at styrke borgerens støttenetværk i både professionelt og privat regi på langt sigt og ved at give borgeren intensiv praktisk og social støtte i en tidsafgrænset periode i forbindelse med overgangen.

Metoden er evidensbaseret og afprøvet i forhold til hjemløshed både nationalt og internationalt. Fx i et vilkårligt amerikansk studie, som viser, at når borgeren er en del af et 9 måneders intensivt CTI-forløb, mindskes risikoen for tilbagefald til hjemløshed målt ved opfølgning 18 måneder efter påbegyndt CTI-forløb. Herudover har metoden vist sig anvendelig til at reducere antallet af genindlæggelser på psykiatriske hospitaler blandt tidligere hjemløse med alvorlig og vedvarende psykisk sygdom. I en dansk kontekst er metoden afprøvet i forhold til hjemløse som et led i den nationale hjemløsestrategi 2009-2013. Evalueringen viser, at 88 pct. har en bolig ved endt forløb (sidste indberetning). Det er dog ikke muligt at sige noget om, hvorvidt borgeren fastholder boligen, efter forløbet.

CTI er kendetegnet ved en intensiv kontinuerlig indsats med en koordinerende støtteperson. Borgeren bliver tilknyttet en CTI-medarbejder, som koordinerer sammensætningen og udførelsen af borgerens CTI-forløb og yder social og praktisk støtte.

CTI-forløbet er individuelt tilpasset borgerens behov og ønsker. Metoden bygger bl.a. på recovery- og empowerment-tilgangene, der understøtter borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. Det kræver en omstilling fra tilgange baseret på fx omsorg eller krav om forandringsparathed.

I CTI-tilgangen mener man, at borgeren har ressourcerne til at kunne forandre sit eget liv. I nogle tilfælde har borgeren ikke brugt dem et stykke tid eller er blevet vant til at være afhængig af andre. Det er vigtigt at gøre borgeren bevidst om, hvordan vedkommende kan bruge sine ressourcer til at skabe de forandringer, vedkommende ønsker.

CTI-forløbet skal give social og praktisk støtte og identificere og styrke borgerens ressourcer. Derfor deltager borgeren i definering af målene for CTI-forløbet og selve planlægningen og gennemførelsen. Borgeren kan bruge CTI-medarbejderen som sparringspartner og katalysator for at nå sine mål. Det er vigtigt, at indsatsen tager udgangspunkt i borgerens egne oplevelser af, hvad borgeren har brug for støtte til. Centrale spørgsmål fra CTI-medarbejderen til borgeren er: ”Hvad kan vi gøre for dig?” og ”Hvad har du brug for hjælp til?”. CTI-medarbejderen kan bibringe borgeren nye indsigter om sammenhænge i sit liv ud fra en empatisk forståelse, der møder borgeren, hvor vedkommende er i sit liv.

Det recovery- og empowerment-orienterede arbejde har fokus på den enkeltes oplevelse af behov og på den enkeltes ressourcer. Det handler for CTI-medarbejderen om at anerkende borgerens individualitet og arbejde målrettet med borgerens behov og ønsker.

Der er højst 10 borgere tilknyttet den enkelte CTI-medarbejder. Borgerens behov for støtte kan variere og vil typisk være særlig højt omkring indflytning i egen bolig. Der kan fleksibelt skrues op og ned for indsatsen i perioder, alt efter hvordan borgerens støttebehov varierer.

CTI-forløbet strækker sig over en samlet periode på ni måneder og er opdelt i tre lige lange faser, der har fokus på:

  • Fase 1: Overgang til egen bolig
  • Fase 2: Afprøvning
  • Fase 3: Overdragelse af støtte

Faseinddelingen har fokus på borgerens mulighed for at beholde egen bolig og på at styrke borgerens livssituation. Der arbejdes med, at borgeren kan håndtere hverdagen i egen bolig, at borgeren selv kan søge den nødvendige støtte og at etablere et støttenetværk, som også vil være til stede efter CTI-forløbets afslutning.

I fase 1 afklares borgerens støttebehov, og medarbejderen og borgeren udarbejder i fællesskab en plan for CTI-forløbet, indleder kontakten til relevante støttepersoner/tilbud og igangsætter aktiviteter. Selve overgangen til/indflytningen i egen bolig er i fokus. CTI-medarbejderen yder den primære sociale og praktiske støtte til borgeren, så kontakten mellem borger og CTI-medarbejder er mest intensiv i denne fase.

I fase 2 afprøves og tilpasses planen. Støttepersonerne overtager gradvist det primære ansvar for at give borgeren den nødvendige støtte.

I fase 3 overdrages ansvaret for borgerens fremtidige støtte til borgeren selv og det støttenetværk, som er etableret undervejs, og der udarbejdes en plan for borgerens langsigtede behov og mål og for en eventuel videre indsats efter CTI-forløbet.

CTI-metoden er kendetegnet ved, at den:

  • er funderet på et empowerment- og recovery perspektiv
  • indeholder et individuelt tilpasset forløb
  • tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
  • er tidsbegrænset til 9 måneder
  • er fordelt over tre lige lange faser med forskelligt fokus
  • er evidensbaseret

I CTI-forløbet kan det være relevant at arbejde med forskellige problemstillinger i forskellige dimensioner af borgerens liv. Disse dimensioner er:

  • Økonomi
  • Bolig
  • Fysisk helbred
  • Psykisk helbred
  • Misbrug
  • Socialt netværk
  • Daglige aktiviteter
  • Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer

Dimensionerne er ikke udtømmende, da der er tale om individuelt tilpassede forløb. Hvordan der arbejdes med dimensionerne afhænger ligeledes af borgerens behov.

Sidst opdateret 05/05 2015