Baggrund og værdigrundlag

ACT benyttes som del af en Housing First-indsats, hvor borgeren tilbydes en helhedsorienteret indsats med permanent boligløsning og social støtte ud fra borgerens behov.

ACT består af et tværfagligt indsatsteam af bostøttemedarbejdere, sundhedsfaglige medarbejdere og medarbejdere med myndighedskompetence. Borgerens livssituation styrkes indenfor bolig, økonomi, fysisk helbred, psykisk helbred, misbrug, socialt netværk, daglige aktiviteter, uddannelse og arbejde.

ACT bygger på Housing First-tilgangen, som bygger på disse grundopfattelser:

  • Boligen som en basal menneskeret
  • Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle borgere
  • En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov
  • Selvstændige boliger i almindeligt byggeri
  • Adskillelse af bolig og støttetilbud
  • Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choice) og selvbestemmelse
  • Recovery-orientering
  • Skadesreduktion

Housing First-tilgangen bygger endvidere på en række bredere trends indenfor udviklingen af sociale indsatser overfor borgere med sociale støttebehov, i form af:
deinstitutionalisering
normalisering af leveforhold, herunder boligforhold
individualisering af den sociale støtte
decentralisering af leveringen af serviceydelser.

Housing First opfatter boligen som en basal menneskeret. Alle mennesker har brug for en bolig og sikkerhed omkring boligsituationen, der betyder, at boligen er permanent, og borgeren kan blive boende. Borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri med en fast, tidsubegrænset lejekontrakt.

Støtten tager udgangspunkt i borgerens behov og gives i en tæt dialog med borgeren ud fra dennes behov. Den gives som en udgående støtte primært i borgerens eget hjem, eller hvor borgeren ønsker det. Den sociale støtte leveres separat og er ikke knyttet til, at borgeren har en bolig. Mister borgeren boligen , fortsætter den sociale støtte, hvis borgeren har behov for denne.

ACT-metoden er udviklet i 1970ernes USA til psykiatriområdet for at støtte psykiatriske patienter med at fungere i hverdagen efter det psykiatriske behandlingssystem. Metoden blev videreudviklet til at støtte psykisk syge hjemløse med at komme i bolig.

Metoden er evidensbaseret og afprøvet i forhold til hjemløshed både internationalt og nationalt. Dette gælder fx amerikanske studier baseret på lodtrækningsforsøg, der viser, at en indsats med ACT mindsker borgerens risiko for tilbagefald til hjemløshed.

De opsøgende psykoseteams i psykiatrien er i Danmark udsprunget fra ACT-modellen. På hjemløseområdet er ACT afprøvet som et led i den nationale hjemløsestrategi 2009-2013. Evalueringen viser, at ca. 90 pct. har en bolig ved endt forløb.

ACT-teamet leverer mere end social og praktisk bostøtte og en koordinerende indsats over for borgeren, idet teamets specialiserede fagfunktioner giver mulighed for at yde en specialiseret støtte til borgeren, herunder også behandling i borgerens hjem.

Der er tre dimensioner i ACT:

  1. En socialpædagogisk bostøtteindsats 
  2. En specialiseret helbredsmæssig indsats
  3. En administrativ støtte/myndighedsfunktion

Den socialpædagogiske dimension varetages af socialpædagogiske bostøttemedarbejdere.

Den helbredsmæssige dimension varetages fx af en sygeplejerske, misbrugsbehandler, psykiater eller misbrugslæge. Den administrative funktion varetages af hhv. en sagsbehandler med myndighedskompetence fra socialcenteret og af en jobkonsulent med myndighedskompetence fra jobcenteret.

Alle medarbejderne indgår direkte i teamet som udgående medarbejdere. Støtten er teambaseret, og et team på 10-12 medarbejdere kan maksimalt have ca. 70-80 borgere tilknyttet. Borgerens behov for støtte kan variere og vil typisk være særlig højt ved indflytning i egen bolig. Der kan skrues op og ned for indsatsen i perioder, alt efter hvordan borgerens støttebehov varierer over tid.

Ethvert ACT-forløb skal være individuelt tilpasset borgerens behov og ønsker, og borgeren skal selv være en del af processen. Metoden bygger på recovery- og empowerment-tilgange, der understøtter borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte. Heri ligger en omstilling fra fx fokus på omsorg eller krav om forandringsparathed. ACT-medarbejderen er en sparringspartner, der kvalificerer borgerens beslutninger og støtter borgeren.

I ACT-tilgangen mener man, at borgeren har ressourcer til at kunne forandre sit liv. I nogle tilfælde har borgeren ikke brugt disse ressourcer et stykke tid eller er blevet vænnet til at være afhængig af andre. Her er det vigtigt at gøre borgeren bevidst om, hvordan vedkommende kan bruge sine eksisterende ressourcer til at skabe forandringer.

ACT skal identificere og styrke borgerens ressourcer. Derfor har borgeren en afgørende rolle i planlægningen og gennemførelsen af forløbet.

Borgeren og ACT-medarbejderen indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor borgeren kan bruge ACT-medarbejderen som sparringspartner eller katalysator. Det er vigtigt, at ACT-medarbejderen spørger: ”Hvad kan vi gøre for dig?” og ”Hvad har du brug for hjælp til?”.

ACT-medarbejderen kan bibringe borgeren nye indsigter om sammenhænge i sit liv ud fra en empatisk forståelse, der møder borgeren, hvor vedkommende er i sit liv.

Det recovery- og empowerment-orienterede arbejde har fokus på den enkeltes oplevelse af behov og ressourcer. ACT-medarbejderne skal anerkende borgerens individualitet og arbejde målrettet og fokuseret med borgerens behov og ønsker.

Medarbejderen er vedholdende i at opsøge borgerne, skabe tillid og motivere til at vedligeholde kontakten og tilliden. Der ligger dermed et stort ansvar hos medarbejderen for ikke at opgive kontakten med borgeren.

ACT-metodens syn på borgeren er kendetegnet ved, at det:

  • er funderet på et empowerment- og recovery-perspektiv
  • indeholder et individuelt tilpasset forløb
  • tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov
  • er tidsubegrænset og fortsætter så længe borgeren har behov for støtten
  • er evidensbaseret.

Det kan være relevant at arbejde med forskellige problemstillinger i forskellige dimensioner af borgerens liv. Dimensionerne er:

  • Bolig
  • Økonomi
  • Fysisk helbred
  • Psykisk helbred
  • Misbrug
  • Socialt netværk
  • Daglige aktiviteter
  • Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer

Dimensionerne er ikke udtømmende. Hvordan der arbejdes med dimensionerne afhænger af borgerens behov.

Sidst opdateret 06/05 2015