Uddannelse og arbejdsmarked

Her findes den relevante lovgivning på området relateret til uddannelse og arbejdsmarkedet.

Uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer

Mange af de borgere, der udgør målgruppen for Housing First indsatsen, er langt fra både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der vil dog være en gruppe borgere, som ved hjælp af f.eks. en CTI – indsats kan bringes i gang med eller støttes i at fastholde en uddannelse eller et arbejde.

Reformen af førtidspension og fleksjob har betydet indførelsen af ressourceforløb. Indsatsen i et ressourceforløb skal være tværfagligt og sammenhængende, og skal hjælpe borgeren på vej mod job eller uddannelse. Det er kommunen, der træffer afgørelse om tildeling af ressourceforløb efter indstilling fra rehabiliteringsteamet. Borgeren får én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, som skal støtte borgeren igennem ressourceforløbet. Sagsbehandleren har ansvaret for at varetage borgerens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder. Et ressourceforløb kan vare fra ét til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.

Jobafklaringsforløb

Borgeren kan overgå til et jobafklaringsforløb, såfremt en forlængelse af sygedagpengene, efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, ikke er mulig, og borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Forløbet er kendetegnet ved, at borgeren skal have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Et jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er således, som ved ressourceforløb, rehabiliteringsteamet der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats borgeren skal have under jobaklaringsforløbet. Forløbet kan bestå af tilbud efter beskæftigelseslovgivningen (vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor) samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter Sundhedsloven og Serviceloven. Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt, og kan maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen.

Mentorordningen

Målgruppen for mentorordningen er alle, der har et afgørende behov for en mentor for at opnå eller gennemføre et beskæftigelsesrettet forløb eller et job. Jobcentret kan bevilge en mentor i forbindelse med stort set alle former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, så længe det vurderes, at mentoren er afgørende for at opnå eller fastholde beskæftigelse. Antallet af timer, der kan bevilliges støtte til, afhænger af en individuel vurdering af behov og forudsætninger hos borgeren. Støtten kan, med få undtagelser, bevilges for maksimum 6 måneder med mulighed for forlængelse. Der findes ingen regler om, hvor mange timers støtte der kan bevilges.

For at sikre så få ressourcepersoner som muligt, kan det anbefales at overveje at lade f.eks. en CTI-medarbejder udøve mentorrollen.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på retsinformation.dk.

Særligt i forhold til unge

Særligt i forhold til unge er det af betydning, at der udpeges en koordinerende sagsbehandler, som i samarbejde med bostøttemedarbejderen sikrer, at der sker en koordinering af den samlede indsats overfor den unge.

Med kontanthjælpsreformen er der sket store ændringer i indsatsen for borgerne, blandt andet nye visitationskategorier.
 
Uddannelsesparate unge: De unge skal tidligt have uddannelsespålæg og en uddannelsesrettet indsats. Senest efter en måned skal de unge påbegynde en indsats – i form af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats. 

Aktivitetsparate unge: De aktivitetsparate unge skal have et uddannelsespålæg og en tværfaglig uddannelsesfremmende indsats, der drives af en koordinerende sagsbehandler. Særligt udsatte unge, der ikke kan deltage i indsatsen, skal tilbydes mentorstøtte.

Ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats på retsinformation.dk. 

Jobparate unge og voksne: Indsatsen fremrykkes for de jobparate ledige. Jobcentret skal inden for de første 3 måneder afholde to samtaler og iværksætte en indsats i form af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytteindsats.

Aktivitetsparate voksne: De aktivitetsparate voksne skal mødes med en tidlig, helhedsorienteret indsats efter senest 6 måneder, som drives af en koordinerende sagsbehandler, der skal koordinere den tværfaglige indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder. Om nødvendigt skal de aktivitetsparate voksne også have tilknyttet en mentor, der på ugentlig basis hjælper dem med at skabe struktur og stabilitet.

De unge under 30 år uden uddannelse får ikke længere kontanthjælp men uddannelseshjælp, hvilket er en ydelse svarende til SU. Dog har de aktivitetsparate ret til et aktivitetstillæg, såfremt de anmoder om en aktiv indsats. Kan kommunen ikke tilbyde det, har den unge stadig ret til tillægget.

Vejledning om særlig støtte til voksne på retsinformation.dk.

Sidst opdateret 06/05 2015