Retssikkerhedsloven

Et grundlæggende element, der indgår som et naturligt fokuspunkt i arbejdet med hjemløse borgere, er spørgsmålet om udsatte gruppers retssikkerhed, hvorledes de retssikkerhedsmæssige forhold for hjemløse overholdes, både i den konkrete sagsbehandling, men også i de socialfaglige tilbud/projekter (f.eks. i forhold til tildeling af bostøtte).

De retssikkerhedsmæssige spørgsmål indgår gennem de grundlæggende regler i retssikkerhedsloven, samt visse regler i f.eks. serviceloven om en helhedsorienteret indsats forankret i handleplaner. De relevante bestemmelser her omtales nedenfor.

Retssikkerhedsloven fastlægger den overordnede ramme for sagsbehandlingen, samt i hvilken ånd, sager efter sociallovgivningen, og øvrige sociale indsatser, skal behandles. Dette har betydning for udsatte borgere idet netop denne gruppe ofte er i kontakt med de sociale myndigheder. 

Formålet med retssikkerhedsloven er at:

  1. sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
  2. fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
  3. forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
  4. fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.

Retssikkerhedslovens § 4 – Inddragelse af borgere i sagsbehandlingen

Retten til at medvirke, og de sociale myndigheders pligt til at tilrettelægges sagsbehandlingen på måde så borgeren kan medvirke, fremgår af retssikkerhedslovens § 4.

Hverken lovteksten, ellers lovens forarbejder, tager stilling til, hvordan muligheden for medvirken skal udmøntes i praksis. Det er med andre ord op til den enkelte kommunalbestyrelse, at prioritere hvordan administrationen tilrettelægges således, at borgerne i praksis får mulighed for at medvirke.

Retssikkerhedslovens § 5 – Helhedsvurdering  

Retssikkerhedslovens § 5 fastlægger kommunernes pligt til at anlægge en helhedsvurdering af borgerens situation samt kommunernes forpligtigelse til at behandle anmodninger om hjælp efter alle de sociale bestemmelser. Herunder også beskæftigelseslovgivningen.

Baggrunden for § 5 er erkendelsen af, at det kan have en stor betydning at en social indsats tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af personens situation.

Retssikkerhedslovens § 6 – Rehabilietering/recovery

Bestemmelsen fastlægger at sociale myndigheder er forpligtede til, at være opmærksomme på, at den ydede hjælp skal tilrettelægges ud fra en samlet vurdering af borgeren situation og behov for hjælp på længere sigt. I de tilfælde hvor det er oplagt, at der kan være behov for en længerevarende social indsats er kommunerne således tidligt i forløbet forpligtet til at foretage en kvalificeret vurdering af den sociale indsats.

Loven indeholder ikke en definition af hvad der forstås ved ”længerevarende hjælp”, og det er således op til den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge kriterier for anvendelsen af § 6. Det samme gør sig gældende for retssikkerhedslovens § 4. Der er dog i Servicelovens § 141 fastlagt hvornår kommunerne er forpligtede til at tilbyde en social handleplan – som bl.a. skal tage hensyn til behovet for en indsats på længere sigt samt en samlet koordinering af den sociale indsats.


Retssikkerhedsloven - lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - på retsinformation.dk.

Sidst opdateret 06/05 2015