Konteksten som drivkræft

Det er vigtigt at vide hvilke paradigmer, love og politiske dagsordener, der er gældende, og som indsatsen skal implementeres under.

Implementeringen vil altid påvirkes af den kontekst, den foregår i. Indsatser implementeres fx altid inden for nogle givne paradigmer og love på det sociale område. De er med til at definere det ’mulighedsrum’, som indsatsen skal implementeres indenfor. Det er derfor vigtigt at vide hvilke paradigmer, love og politiske dagsordener, der er gældende, og som indsatsen skal implementeres under.

Ofte har en række eksterne interessenter, fx interesseorganisationer et særligt fokus, der ikke nødvendigvis peger i samme retning som indsatsens. Det kan også påvirke implementeringsprocessen. Det er derfor vigtigt at afdække interessenterne omkring indsatsen og have en strategi for, hvordan I ønsker at håndtere dem.

Hvordan gør I?Illustration af bøjle med frakke

Housing First-tilgangen udfordrer og understøtter eksisterende paradigmer på hjemløseområdet.

Housing First er modsætning til ’Housing Ready’, hvor borgeren først tilbydes en bolig, såfremt det vurderes, at borgeren er parat til bo i egen bolig.

Housing First står også i modsætning til den såkaldte trappetrinstilgang (’Staircase approach’), hvor borgeren skal kvalificere sig til en bolig ved at vise sig parathed og i stand til at bo i egen bolig, og hvor der sker en gradvis overgang mellem trin på en boligtrappe, fx gennem herberger, udslusningsboliger og træningslejligheder, og hvor egen bolig er sidste trin på boligtrappen.

Housing First står også i modsætning til ’Treatment First’ (behandling først), som er baseret på, at borgeren først skal gennemføre en succesfuld behandling, fx af misbrugsproblemer, for at kunne få en bolig (jf. Housing First-notatet).

Housing First er baseret på samme forståelser af socialt og terapeutisk arbejde, som findes i recovery-tilgangen, skadesreduktionstilgangen, den styrkebaserede tilgang og teorier om social inklusion og integration i lokalsamfundet (community integration). Heri er opfattelsen, at hjemløshed ikke er en varig tilstand eller social endestation, men en situation det er muligt at komme ud af igen. I Housing First ligger således bredt set et rehabiliteringsperspektiv.

Ovenstående betyder, at der er et stort behov for opbakning til Housing First på alle niveauer i organisationen; fra det kommunalpolitiske niveau til de enkelte medarbejdere og ledere. For beskrivelser af, hvordan opbakningen kan håndteres, henvises til afsnittene om hhv. mennesker, ledelse og organisering.

Som interessenter er bl.a. boligselskaberne, kriminalforsorgen og sundhedsområdet, herunder psykiatrien, relevante samarbejdspartnere og nødvendige medspillere. Det er derfor vigtigt at tydeliggøre rammerne for samarbejdet og lægge en plan for at håndtere interessenterne, når I tilrettelægger implementeringen. Her på hjemmesiden findes skabeloner til at udarbejde både interessent- og risikoanalyse.

Boligselskaberne er en af de helt centrale samarbejdspartnere, da en af de største barrierer for en succesfuld implementering af Housing First, har vist sig at være adgangen til boliger, allerhelst en almindelig, permanent bolig. Men det er en udfordring at sikre denne adgang. Det skyldes bl.a.:Illustration af sko

  • Mangel på boliger og særligt mangel på billige boliger, som målgruppen har råd til, herunder også unge på kontanthjælp
  • Lange ventelister til boliger
  • Borgernes økonomi og manglende mulighed for at få f.eks. indskudslån og hjælp til etablering
  • Lange og uhensigtsmæssige sagsgange
  • Manglende botilbud til målgruppen.

En tæt dialog mellem kommunen og boligselskaberne og et tæt og fleksibelt samarbejde omkring bydelsfællesskaber har bidraget til løsninger på boligsituationen. Erfaringer viser fx, at et godt samarbejde kan betyde, at kommunen får tildelt ledige boliger, som er til at betale for de hjemløse borgere.

Men samarbejdet kan være vanskeligt. Det skyldes, at der i de områder, hvor boligerne er tilstrækkeligt billige, ofte bor mange udsatte borgere. Det kan mindske politikernes (kommunens) og boligselskaberne ønske om at stille lejligheder til rådighed for udsatte borgere.

En anden udfordring er kommunens indstilling til, hvornår en hjemløs borger kan få bevilget et indskudslån. Kommunerne har forskellige fortolkninger af loven og dermed forskellige krav til, hvornår en hjemløs borger kan få bevilliget et indskudslån.

Eksempel på udfordring

Nogle stiller fx krav om, at borgeren skal have sparet op af sin kontanthjælp, hvilket kan være svært at efterkomme. Det skyldes bl.a., at de hjemløse borgere har højere daglige udgifter til mad og andre fornødenheder end andre kontanthjælpsmodtagere, fordi de ikke kan opbevare kølevarer.

For at styrke implementeringen af Housing First anbefales det derfor at undersøge, om kommunens praksisser står i vejen for at omstille sig til Housing First.

Hjemmesiden indeholder en oversigt over relevant lovgivning på hjemløseområdet, som kan give overblik over, hvilke muligheder I har inden for lovens rammer.

Sidst opdateret 19/05 2015