CTI

Her vises eksempler på, hvordan projektkommunerne arbejder med metoden CTI.

Helles CTI-forløb

Baggrund:

Helle er 43 år og tidligere hjemløs. Hun har gennem livet drukket meget i lange perioder, ligesom hun også har røget en masse hash. Helle har to børn. De har begge været anbragt uden for hjemmet, idet Helles liv var for ustabilt og omskifteligt for børn. Helle har i sit voksne liv haft tilbagevendende depressioner, som i perioder har påvirket hele hendes liv.

Helle fik som ung ikke en uddannelse, for øller og fest var der for meget af, og depressionerne gjorde også sit til at dræbe motivationen. Hun har kun i korte perioder haft et arbejde, da hun har haft svært ved at komme op om morgenen, når det hele har flydt, og hun er kommet sent i seng. Huslejen, som hun prøvede at gemme penge til, blev også tit vekslet til andre ting. Helle har boet mange forskellige og tilfældige steder gennem årene, flere gange er hun blevet sat på gaden, fordi huslejerestancen var for stor. Helle har derfor en del gæld.

Vendepunktet:

Den sidste gang, Helle boede på et herberg, blev overgangen til hendes eget liv grebet an på en ny måde. Allerede, da hun havde de første samtaler med personalet på herberget, blev der spurgt ind til, hvordan og hvor Helle godt kunne tænke sig at bo, og hvilke drømme og håb hun havde for fremtiden.

I de følgende tre måneder mens Helle kom til hægterne igen, arbejdede hun sammen med en fast medarbejder på at realisere sine drømme og mål. Sammen med kontaktpædagogen arbejdede hun med Udredning og plan, og med de ting der gjorde, at hun tidligere havde haft svært ved at blive i egen bolig, fx kaotisk økonomi. Helle var meget nervøs og meget bange for, om hun kunne klare det og meget bange for at ende i hjemløshed igen.

Kontaktpædagogen gjorde et stort stykke arbejde i at matche Helle med den rigtige CTI medarbejder og sikrede samtidig den gode overlevering, så han blev orienteret om det arbejde, Helle havde været i gang med indtil da. Det var vigtigt for Helle, at det var en person, hun havde tillid til, da hun ikke havde stor tillid til andre mennesker, og specielt ikke til kommunale folk.

Fase 1:

Indtil Helle fik en lejlighed arbejdede hun og CTI-medarbejderen med mange af de områder/udfordringer, som Helle ønskede at forberede sig på. Fx at håndtere økonomi, at skulle være alene i den nye lejlighed efter at have været sammen med mange mennesker på herberget, usikkerhed omkring uddannelse og arbejde i fremtiden og hvordan med børnene? Hele tiden støttede CTI-medarbejderen Helle med alt det, hun syntes var svært ved at bo alene, og som hun skulle overskue. Helle blev klar over, at det jo var hende selv, der bestemte over sit liv, ligesom hun blev også klar over på hvilke områder, hun havde brug for hjælp.

En af Helles drømme var at tage en uddannelse. Men hun var bange for, at det var for svært for hende at være sammen med mange mennesker, og hun var usikker på, om hun kunne klare de krav, der ville være efter mange år uden skolegang.

Fase 2:

De første tre måneder efter Helle var flyttet i sin egen lejlighed, kom CTI-medarbejderen lige så meget, som Helle havde behov for. Og det var altid den samme, der kom. For Helle var tilliden til lige netop ham meget vigtig. Hun vidste, at hun kunne få støtte til selv at tackle de udfordringer, der opstod i starten.

Helle og CTI-medarbejderen arbejdede meget med Helles økonomi og med at lægge budgetskemaer og prøve forskellige modeller på, hvordan hun kunne gøre det. Efter lidt prøven frem og tilbage fandt de en model, der virkede, og som gør, at Helle i dag har overblik over sin økonomi. Hun får de få penge, hun har til at strække til faste udgifter og mad og nogle gange lidt nyt til ungerne eller hende selv. ”Jeg har rent faktisk med det budget kunnet få en budget konto og har fået samlet min klat gæld rundt omkring til et banklån og er nu fri af RKI”.

Fase 3:

Helle og CTI-medarbejderen arbejdede nu mere med Helles udfordringer omkring de sociale ting så som omgang med andre mennesker og med at håndtere livet på godt og ondt på trods af Helles tilbagevendende depression. Helle lærte at sige fra til ting og mennesker, der ikke er gode for hende og i stedet sige ja til det, der er godt for hende.

CTI-medarbejderen lærte Helle at stole på det offentlige, og at hun ikke bare var et nr. i rækken. Han støttede Helle i at tage ansvar for eget liv. I starten følte Helle et ansvar over for CTI-medarbejderen. Helle oplevede, at når han kom og brugte tid på hende, måtte hun hellere overholde de aftaler, de lavede. I løbet af forløbet gik det op for Helle, at det jo var aftaler med sig selv og ikke med CTI-medarbejderen, hun skulle overholde, altså de aftaler hun lavede med sig selv. Helle begyndte samtidig sit frivillige arbejde i bla. SAND og Hus Forbi, hvor hun mødte ligesindede. Det var med til at give hende en følelse af at kunne give noget tilbage igen, at hun kunne noget med sit liv. For Helle blev det klart, at CTI indsatsen ikke kan stå alene men, at det er vigtigt at have nogen og noget i sin hverdag. For Helle blev det frivilligt arbejde.

Helles tanker efter endt forløb:

Jeg havde en super CTI`er - Kent som hjalp mig med overgangen fra herberg til egen bolig. Han gjorde, at overgangen ikke blev så slem, som jeg havde troet. Jeg kan huske angsten over at skulle ud i egen bolig. Sammen med Kent fik jeg lært at styre min økonomi. For mig var tilliden mellem Kent og mig alt afgørende. Det var vigtigt, det var en person, jeg følte, jeg kunne stole på, og at det var mig, der bestemte, hvad vi skulle arbejde med. Det er jo mit liv, og mig der skal leve i det, efter CTI er sluttet.

I dag:

I dag bor Helle ikke længere i sin lejlighed, ikke fordi hun er endt på gaden igen, men fordi hun er flyttet sammen med sin kæreste. De har et godt liv på landet i et lille hus og med deres sammenbragte børn. De har en sund økonomi og livet med kæresten har gjort, at Helle har holdt fokus på økonomien, så de i dag kan opfylde de drømme, de har for deres liv sammen. Helle er begyndt at læse og går i øjeblikket på VUC-fyns socialrådgiver pakke. Forventningen er, at Helle i september 2014 gerne skulle kunne kalde sig socialrådgiverelev.

Sidst opdateret 27/10 2015