Tidlig indsats og samfundsøkonomi

Der er store offentlige udgifter forbundet med livsforløb, som helt fra begyndelsen leves på kanten af samfundet. Jo tidligere indsats jo større mulighed for at skabe positive ændringer og høste det samfundsøkonomiske potentiale.

Vi skal have mest social effekt for pengene

Ressourcerne til velfærdsområderne er begrænsede, og de skal bruges godt. Derfor skal vi selvfølgelig bruge dem på indsatser, der virker og have mest mulig social effekt for pengene. Hvis vi gennem en tidlig forebyggende indsats kan forhindre, at en gruppe borgere bliver marginaliseret på længere sigt, kan det forbedre deres livskvalitet og samtidig spare samfundet for en række omkostninger. Det vil frigive ressourcer til andre indsatser, så både samfundet og borgerne får mere velfærd.

Størst økonomiske afkast, når der sættes ind i barnets første leveår

Tidlig forebyggende social indsats kan i mange tilfælde betale sig rent økonomisk. Analyser har vist, at investeringer i tidlig indsats for udsatte børn giver et betydeligt økonomisk afkast, og at det er størst, når man sætter ind i børnenes tidlige leveår. Derefter falder det markant med alderen (se bl.a. James J. Heckmann, ”Return of Investment”, 2008). Det skyldes blandt andet, at der i børnenes tidlige leveår er et ”window of opportunity” for udvikling af en række ikke-kognitive færdigheder, som gradvist lukkes med alderen. Disse færdigheder er vigtige forudsætninger for at kunne begå sig i samfundet.

Økonomisk afkast ved investeringer i social indsats

Figuren illustrerer, at det økonomiske afkast ved sociale indsatser falder i takt med, at alderen stiger på det udsatte barn. Både menneskelige hensyn og sund økonomisk fornuft taler altså for at fokusere på tidlige forbyggende indsatser.

Udsatte børns livsforløb adskiller sig fra den øvrige befolknings

Udsatte børn og unges livsforløb adskiller sig fra den øvrige befolkning på en række områder. I skolen klarer de sig ofte dårligere fagligt og socialt end deres kammerater og opnår i gennemsnit et lavere uddannelsesniveau. De har større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet og for at få problemer med misbrug og en række andre psykiske udfordringer, der kræver behandling. Samtidig vil en større andel af disse børn senere hen blive involveret i kriminalitet. Ud over de menneskelige omkostninger for de berørte børn og unge, er der store omkostninger for samfundet forbundet med disse livsforløb.

Mere om det økonomiske potentiale ved tidlig forebyggende indsatser på socialområdet:

Fold alle teksterne ud eller ind

Gevinster

En række undersøgelser peger på, at der er store menneskelige, faglige og økonomiske gevinster ved at investere i tidlig indsats og forebyggelse

Tidlig indsats kan ændre hele livsforløbet for udsatte børn

Gennem tidligt forebyggende indsatser kan vi påvirke de udsatte børns livsforløb, så de i højere grad kommer til at ligne den øvrige befolkning på en række områder. Ud over effekten på det enkelte menneskes livskvalitet, vil det også bidrage til samfundsøkonomiske gevinster, fordi de udsatte børn får bedre forudsætninger for senere i livet at få et job, og fordi samfundet sparer ressourcer på fx sociale foranstaltninger.

Det kan illustreres ved at sammenligne nettobidraget for en person, der lever hele sit liv i en socialt udsat position med nettobidraget for den øvrige befolkning. Nettobidraget udtrykker forskellen mellem de målbare offentlige udgifter og skatteindtægter, der knytter sig til en persons livsforløb.

Børn uden sociale problemer har et højere nettobidrag

Rambøll har tidligere opgjort nettobidraget for normalbefolkningen til knap 1,2 mio. kr. over et livsforløb, mens nettobidraget for personer, der har været anbragt som børn, i gennemsnit har et nettobidrag på minus 2 mio. kr. (Rambøll, ”Økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge”, 2012). Hvis man kan ændre en persons livsforløb, så det i højere grad ligner normalbefolkningens, er der ifølge disse beregninger en gevinst for samfundet på op til 3,2 mio. kr. pr. individ. Enhver indsats der virker og bringer livsforløbet for anbragte børn tættere på det normale livsforløb vil betyde sparede udgifter og mulighed for øgede skatteindtægter for samfundet – og et bedre liv for det udsatte barn.

Graf over nettobidrag

Figuren ovenfor illustrerer, hvordan det årlige nettobidrag kan se ud over livsforløbet for henholdsvis normalbefolkningen og for en person, der lever sit liv i en udsat position helt fra barndommen.

Arealet mellem de to kurver udgør det maksimale økonomiske potentiale, som det offentlige kan høste gennem indsatser rettet mod udsatte borgere.

Forskellen i nettobidraget dækker over forskelle i beskæftigelse og behov for ydelser

Der er flere årsager til, at nettobidraget er markant lavere for personer i udsatte positioner i forhold til den øvrige del af befolkningen. De væsentligste årsager er forskelle i behovet for sociale foranstaltninger, sundhedsydelser, graden af kriminalitet samt uddannelsesniveauet og beskæftigelsesgraden.

Tabel

Barrierer

Omkostningseffektiv social indsats gennemføres ikke altid, bl.a. fordi omkostninger og gevinster er skævt fordelt på aktører – og fordi gevinsterne først opnås på længere sigt. Ofte er det nemlig ikke dem, som betaler for indsatsen her og nu, der får glæde af gevinsterne på lang sigt. 

Tidlige indsatser er en lille del af den samlede sociale indsats

Det er generelt kendt og accepteret, at der er et stort samfundsøkonomisk potentiale forbundet med tidligt forebyggende indsatser. Alligevel udgør tidlige indsatser en relativt lille andel af de samlede sociale indsatser i Danmark. Vi må undersøge og forstå, hvilke barrierer der står i vejen for dette, og søge løsninger, der kan afhjælpe barriererne og skabe det rette fundament for en omkostningseffektiv social indsats. Nogle af de væsentligste barrierer beskrives nedenfor.

Omkostninger og gevinster fordeler sig skævt

Selvom en forebyggende indsats er økonomisk fordelagtig samlet set for samfundet, kan der være nogle aktører, der skal betale ekstra, mens andre høster gevinsterne. Det er typisk barnets kommune, der betaler for den tidligt forebyggende indsats, mens gevinsterne i høj grad tilfalder barnets fremtidige kommune samt staten og regionerne.

Tidsmæssig forskydning mellem omkostninger og gevinster

Der er også tit stor tidsmæssig forskydning mellem omkostninger og gevinster. Omkostningerne forekommer, mens børnene er små og gevinsterne høstes typisk gradvist gennem hele personens levetid. Samtidig er det generelt ganske svært at bevise en direkte sammenhæng mellem en konkret tidlig forebyggende indsats og de langsigtede effekter. Usikkerheden omkring effekten er i sig selv en faktor, der kan gøre at langsigtede tiltag vælges fra til fordel for indsatser, der har en umiddelbar effekt og som typisk sættes i gang, når problemerne har vokset sig større.

Det kræver særligt fokus at ændre praksis til mere forebyggelse i de tidlige år

Det kan være svært at ændre praksis mod en højere grad af tidlig forebyggende indsats, fordi det i en periode vil kræve ekstra ressourcer på grund af begrænsede ressourcer. Der er p.t. en række borgere med konkrete sociale udfordringer – bl.a. som konsekvens af, at de ikke har modtaget en tilstrækkelig og effektiv indsats tidligt i deres liv – som har behov for hjælp. Hvis vi vil gøre op med en socialpolitik, der i høj grad afhjælper frem for at forebygge, vil vi i omlægningsperioden stå med dobbeltomkostninger, idet vi både skal forebygge fremtidige sociale problemer, samtidig med at vi skal afhjælpe problemer for de borgere, der ikke modtog forebyggende indsats, da de var børn. Man kan sige, at der er en negativ spiral, der skal brydes. Initiativet ”Tidlig indsats – Livslang effekt” skal være med til at bryde denne negative spiral.

Tidligere studier

Der findes få samfundsøkonomiske studier inden for socialområdet. Vi har samlet en liste over nogle af disse.

Der findes relativt få studier som vurderer samfundsøkonomien for tiltag og indsatser på det sociale område. Det gælder i høj grad for tidligt forebyggende indsatser. Til inspiration introduceres neden for nogle af de danske og svenske studier, som vurderer samfundsøkonomien ved tidlige forebyggende sociale indsatser.

Økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge, Rambøll, 2012:

Analysen vurderer de sociale og økonomiske konsekvenser for det offentlige som helhed og kommunerne specifikt ved udvalgte virksomme forebyggende indsatser målrettet udsatte børn og unge. Indsatserne omfatter MST, TFCO, PMTO, Slægtsanbringelser og DUÅ. 

Læs analysen af de sociale og økonomiske konsekvenser på området udsatte børn og unge her

Det är bättre att stämma i bäcken än i ån, Ingvar Nilsson & Anders Wadeskog, SEE AB, 2008:

Formålet med denne analyse er at illustrere den økonomiske gevinst forbundet med tidlig indsats over for børn og unge samt hvad marginalisering koster samfundet. Her kigges på to cases fra Leksand og Söderköbing kommuner.

Analyse af de økonomiske gevinster forbundet med tidlig indsats over for børn og unge her

Investeringer i tidlige sociale indsatser, CASA, 2010:

Formålet er at illustrere, at det rent samfundsøkonomisk kan betale sig med tidlige sociale indsatser. Der kigges på 4 cases, der hver især illustrerer et typisk ”dårligt livsforløb”, og det vurderes, hvad disse forløb koster samfundet sammenlignet med ”bedre livsforløb”. Casene omfatter: 1) Kvinde uden arbejdsmarkeds-tilknytning, 2) Mand med misbrug og fængsel, 3) Kvinde med løs tilknytning til arbejdsmarkedet og botilbud, 4) Ikke-faglært mand på krisecenter.

Analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser af tidlige sociale indsatser her

Samfundsøkonomisk potentiale ved indførelse af Leksand-modellen i Danmark, CEBR, 2012:

Analysen vurderer de samfundsøkonomiske konsekvenser ved at indføre Leksand-modellen, også kaldet ”Familie med hjerte” i Danmark. Der tages udgangspunkt i de svenske erfaringer samt anvendelse af metoden i Holstebro kommune. Resultaterne herfra opskaleres efterfølgende til landsplan.

Analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelsen af Leksand-modellen her

Skandia-modellen og udenforskabets pris, Skandia 2014:

Skandia har sammen med CEBR udviklet en model, der måler de langsigtede økonomiske gevinster ved tidlige forebyggende indsatser på socialområdet, primært rettet mod kommunerne.

Introduktion til Skandia-modellen

Sidst opdateret 02/11 2016