Om projektet

Fritidspas øger livskvaliteten for udsatte børn og unge

Undersøgelser viser, at udsatte børn og unge er mindre aktive i organiserede fritidsaktiviteter, end børn generelt er i Danmark. Det kan fx skyldes dårlige økonomiske forhold i familien eller manglende støtte og opbakning fra forældrene. Internationale studier peger i denne sammenhæng på at deltagelse i fritidsaktiviteter kan forbedre skolepræstationer, skabe bedre trivsel, styrke venskaber og netværk, og være kriminalitetsforebyggende. Derfor ønskes fritidspasordningen udbredt til flere kommuner, da ordningen bidrager til øget livskvalitet for udsatte børn og unge.

I projekt Fritidspas under Tidlig Indsats – Livslang Effekt deltager otte projektkommuner i et toårigt forløb med fokus på at implementere en fritidspasordning.

Målgruppen for Fritidspas

Målgruppen for fritidspasordningen er børn og unge i alderen 6-18 år, der ikke har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på lige vilkår med deres jævnaldrende.

Udsatte børn og unge defineres som børn og unge, der ikke deltager i fritidsaktiviteter, fordi de er udsatte. Evalueringen af det første fritidspasprojekt, ”forsøg med fritidspas”, viste, at de afprøvede fritidspasprojekter primært nåede udsatte børn og unge i ”gråzonen”, men ikke stærkt udsatte børn og unge. De to grupper er ikke præcist defineret, men beskrives overordnet nedenfor.

Et fællestræk ved børn og unge i ”gråzonen” er, at de har personlige og sociale kompetencer til relativt let at kunne indgå i fritidsaktiviteter, og det er fx sjældent, at børnene/de unge, eller deres familier, har en sag i socialforvaltningen. Årsagen til at de alligevel ikke deltager i fritidsaktiviteter skyldes primært forhold i familien eller omgivelser, fx en svag forældreopbakning og manglende økonomiske ressourcer.

Omvendt har gruppen af stærkt udsatte børn og unge (også) i højere grad sociale, personlige og adfærdsmæssige vanskeligheder, samtidig med at mange også har en svag forældreopbakning mm.

Støtte til at komme i gang med Fritidspas

De otte deltagende projektkommuner får omfattende støtte til at implementere deres fritidspasordning.

Implementeringsstøtten består af følgende:

  • Deltagelse i netværksmøder med andre projektkommuner. 
  • Tildeling af en mentorkommune, som er en kommune, der har indgående erfaringer med at implementere en fritidspasordning. 
  • Fire kommunebesøg, inkl. udarbejdelse af individuel implementeringsplan, kommunikationsplan og dokumentationsplan.
Sidst opdateret 26/11 2015