Viden om Funktionel Familieterapi

FFT er et terapiforløb i flere faser.

Funktionel Familieterapi er blevet udviklet siden 1970′erne af James Alexander og Bruce Parsons ved University of Utah, USA, og er sidenhen blevet regelmæssigt evalueret af en lang række uafhængige forskere. I Europa anvendes FFT i Belgien, England, Sverige, Holland, Norge og 3 steder i Danmark, men den største udbredelse af programmet findes i USA.

Metoden bygger på en integration af flere velfunderede teoretiske rammer, herunder den systemiske og strukturelle familieterapi, kognitiv terapi og adfærdsterapi.

Metoden kan inddeles i 3 faser – motivationsfasen, adfærdsfasen og generaliseringsfasen. Hver fase har tilknyttet tydelige målsætninger, terapeutiske teknikker og påkrævede egenskaber hos terapeuten. I alle faser og teknikker fastholdes et relationelt fokus.

Behandlingen foregår primært hos terapeuten eller i familiens hjem, men den kan også foregå i andre arenaer, eksempelvis skole, i afsoningssammenhænge og andre steder i lokalsamfundet. Behandlingen er mest intensiv i motivationsfasen.

Faserne kan beskrives som følger:

Fase 1 – Engagement og motivation

Målet er at skabe håb og positive forventninger til forandring. For at skabe engagement arbejder terapeuten på at undgå konfrontationer og på at fastholde en optimistisk og ikke-anklagende tilgang. Terapeuten styrer fokus i diskussioner i familien om den unges udfordrende adfærd fra et individuelt fokus over mod relationelle aspekter ved adfærd. ’Reframing’ er en central teknik til at få familien til at skifte fokus fra udfordrende adfærd til et mere positivt fællesskabsfokus. Terapeuten arbejder bl.a. med at forandre forståelsen af temaer ved at anerkende den dårlige adfærds konsekvenser og påpege mulige gode motiver bag dårlig adfærd.

Fase 2 – Ændring af adfærd

Målet er at ændre problematiske interaktionsmønstre og coping-strategier og erstatte dem med nye, der er mere tilpassede. Ved at analysere information om relationelle processer fra motivationsfasen arbejdes systematisk med adfærdsændringer i et relationelt perspektiv. F.eks. træning af problemløsning, kognitive adfærdsinterventioner (såsom vredeshåndtering og assertionstræning) og pragmatiske teknikker til at øge en positiv kommunikation i familien.

Fase 3 - Generalisering

Målet er at udvide og fastholde positive adfærdsændringer til et bredere miljø. Terapeuten har eksempelvis kontakt til skole og nøglepersoner, der kan understøtte forandringen og hjælpe familien med at forudse fremtidige udfordringer og lægge planer for håndteringen af dem. Ideelt set er behandlingen overstået, når familien har motivationen, evnerne og ressourcerne til at fastholde den positive kurs.

Afprøvninger i Danmark

Herning kommune, Københavns kommune og Familie og Evidens Centret (FEC) er gået i gang med at etablere FFT-teams uafhængigt af Forebyggelsespakken Tidlig Indsats - Livslang Effekt. Arbejdet er påbegyndt i 2013. Der er etableret 1 team i Herning kommune, 2 i Københavns kommune og 1 team i FEC. Implementeringsarbejdet understøttes direkte af den amerikanske programudvikler for alle 4 teams vedkommende. Implementeringsarbejdet er nået til fase 2 jf. beskrivelsen af implementeringens faser ovenfor.

Evaluering af indsatsen

Som et led i projektet gennemføres der en evaluering i de nyoprettede teams.

Evalueringen skal belyse spørgsmål vedrørende:

  1. hvilke resultater der opnås
  2. hvordan FFT kan implementeres i danske kommuner og organisationer, samt
  3. hvad det koster at implementere og drive FFT, og så vidt muligt, hvorvidt indsatsen er omkostningseffektiv.

Viden fra evalueringen om disse tre spørgsmål skal støtte kommuner og leverandører i at træffe valg om forebyggende og familierettede indsatser på et oplyst og gennemsigtigt grundlag. Evalueringen skal endvidere bidrage til at lette implementeringen i kommunerne/hos leverandørerne med operationelle anbefalinger om løsning af konkrete implementeringsudfordringer.

Sidst opdateret 26/10 2015