De Utrolige År Dino Stor gruppe

Dino Stor gruppe er et forebyggende program i den evidensbaserede programserie De Utrolige År henvendt til børn. Ved at styrke børnenes sociale færdigheder samt give dem bedre redskaber til konfliktløsning., programmet sigter mod at reducere vanskelig adfærd og understøtte den inkluderende praksis i daginstitutioner og indskoling

Projektperiode:

2016 - 2020

Målgruppe:

Dino Stor gruppe er til børn i alderen 4-8 år og målrettet større grupper af børn i daginstitutioner, i indskolingsklasser og i SFO’en.

Baggrund for projektet:

Den evidensbaserede programserie De Utrolige år er udviklet i USA og anvendt i Danmark siden 2006. Dino Stor gruppe understøtter børnene følelsesmæssigt og socialt gennem brug af hånddukker, snakke ud fra videoklip, lege/rollespil og øvelser, som børnene er aktive deltagere i. Efter hver session øver børnene de gennemgåede temaer i hverdagen sammen med deres pædagog eller lærer.

Formål:

Dino Stor gruppe sigter mod at styrke børnenes sociale kompetencer, skoleparathed, deres evne til konfliktløsning, fremme selvkontrol samt at reducere negativt samspil og mobning. Når børnene får bedre redskaber til problemløsning og bedre sociale færdigheder ses, sædvanligvis, at den vanskelige adfærd aftager.

Dokumentation og evaluering:

Der er ingen dataindsamling på dette program.

Samarbejdsparter:

I 2013 udbød Socialstyrelsen som en del af metodeudbredelsesprogrammet opgaven med at drive uddannelses og vedligeholdelsesydelser i DUÅ i Danmark. Udbuddet blev vundet af et konsortium bestående af VIA UC, UC Lillebælt, UCC, Århus kommune, Holstebro kommune, Ikast-Brande kommune og Herning kommune.

Kontakt:

Maria Lene Aksglæde Dellgren
41 74 00 25
Center for Børn, Unge og Familier
Sidst opdateret 11/08 2016