27/02 2013

Ny vicedirektør i Socialstyrelsen

Socialstyrelsen har netop ansat Torben Buse som ny vicedirektør. Torben Buse skal være chef for Metode-enheden og fungere som stedfortræder for styrelsens direktør. Torben Buse kommer fra en stilling som strategichef i Kora – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Forskning og Analyse.
Ny vicedirektør i Socialstyrelsen

Torben BuseSocialstyrelsen har et helt særligt ansvar for at levere viden til gavn for børn, ældre, handicappede og andre udsatte grupper. Det er styrelsens opgave at sikre, at Folketingets socialpolitiske beslutninger hurtigt og effektivt bliver omsat til praktisk social indsats i kommunerne. Torben Buse skal bidrage til denne målsætning ved at styrke arbejdet med faglighed og metodeudvikling på det sociale område. Han tiltræder stillingen den 1. april.

Torben Buse er 44 år og cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet. Torben Buse har tidlige være ansat i bl.a. KL og Finansministeriet.

Direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup udtaler: ”Torben Buse har solid erfaring med at omsætte analyser og data til praktisk anvendelige løsninger. Med hans kvaliteter kommer Socialstyrelsen et godt skridt nærmere vores mål om at skabe direkte anvendelig viden på det sociale område.”

Sidst opdateret 04/02 2015