24/05 2016

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde

Uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde er udmeldt. Ansøgningspuljen yder støtte til kursus- og uddannelsesaktiviteter. Ansøgningsfrist: 21. juni.

Socialstyrelsen har udmeldt uddannelsespuljen for frivilligt socialt arbejde. Puljen er på 2,9 mio. kr.

Ansøgningspuljen yder støtte til frivillige sociale organisationer og foreningers kursus- og uddannelsesaktiviteter, afholdt i eget regi.

Formålet med puljen er at støtte opkvalificering og uddannelse af frivillige, som enten selv udfører brugerrettet frivilligt arbejde og/eller har støttefunktioner i forhold til dette. 

Målgruppe

Målgruppen for de uddannelsesaktiviteter, der kan modtage støtte fra ansøgningspuljen, er frivillige og andre medarbejdere i frivillige sociale organisationer og foreninger.

På individniveau er målgrupperne for ansøgningspuljen:

  • Frivillige og evt. ansatte, der har direkte kontakt med brugerne/medlemmerne af foreningen
  • Frivillige og evt. ansatte med støttefunktioner i forhold til det frivillige brugerrettede arbejde, herunder aktivitetsledere, koordinatorer og medarbejdere, der fagligt og organisatorisk støtter og skaber rammerne for den brugerrettede indsats eller bidrager til at løse problemer i frivilliggrupper 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 21. juni 2016 kl. 12.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen henvender sig til frivillige sociale organisationer/foreninger og mere uformelle grupperinger, hvis primære formål er at udføre frivilligt arbejde inden for social- og sundhedsområdet i Danmark. Hermed menes frivilligt arbejde, der sigter på at give udsatte enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg. 

Ansøgere skal være opmærksomme på, at der skal anvendes en NemID-medarbejdersignatur ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge på Tilskudsportalen 

Sidst opdateret 24/05 2016