21/04 2016

Udbud: Udvikling af modeller mv. til økonomisk evaluering

Der skal videreudvikles modeller og redskaber til økonomisk evaluering af sociale indsatser. Socialstyrelsen sender opgaven i udbud. Frist: 25. maj.

Socialstyrelsen udbyder en opgave med fokus på økonomisk evaluering af sociale indsatser. I projektet skal der videreudvikles modeller og redskaber, som bl.a. kan anvendes af kommunerne.

Modellerne og redskaberne skal især bruges til at evaluere nye og eksisterende indsatser, som kan danne grundlag for beslutninger og nye samarbejder mellem forskellige aktører. 

Den udbudte opgave

Der skal udvikles modeller og redskaber til:

  • Tilvejebringelse af skøn for indsatsernes effekter på deltagerne. 
  • Opgørelse og værdisætning af de konsekvenser, der følger af effekten på deltagerne.
  • Samlet økonomisk evaluering samt præsentation af resultaterne.

Der skal desuden udarbejdes et antal cases, som skal bruges til at afprøve redskaberne i praksis.

Projektet skal bidrage til den faglige udvikling af økonomiske evalueringer på socialområdet. Kommunerne skal inddrages i udviklingsarbejdet.

Modellerne og redskaberne skal så vidt muligt kunne anvendes bredt på socialområdet, dog med fokus på stofmisbrugsområdet og voksenområdet generelt.

Praktiske oplysninger

Beløbsrammen er 4 mio. kr. ekskl. moms, og projektperioden er juli 2016 til september 2017.

Frist for aflevering af tilbud: 25. maj 2016 kl. 12.

Yderligere oplysninger og adgang til udbudsmaterialet

Sidst opdateret 21/04 2016