07/10 2016

Styrk sagsbehandlingen på handicapområdet

Task forcen på handicapområdet tilbyder hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Kommuner kan nu igen søge om et længere analyse- og udviklingsforløb. Ansøgningsfristen er den 21. november.

Task forcen på handicapområdet tilbyder hjælp til kommuner, der ønsker at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling på enten børnehandicapområdet eller voksenhandicapområdet.

Sådan ansøger I Task forcen

I et længerevarende forløb får kommunen en analyse og konkrete anbefalinger til håndtering af sagsbehandlingsområdet samt en række redskaber, kompetenceudvikling, sparring og viden. Task forcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen.

Task forcen åbner nu en ansøgningsrunde for kommuner, der ønsker et længerevarende analyse- og udviklingsforløb med mulighed for opstart fra februar 2017. Ansøgningsfristen er den 21. november 2016.

Mere information, ansøgningsskema og vejledning til ansøgning om et længerevarende forløb fra Task forcen på handicapområdet 

Regionale temadage fra Task forcen

Task forcen afholder regionale temadage den 22. november i København og den 8. december i Århus. På temadagene sætter Task forcen fokus på, hvordan man som kommune kan skabe gode rammer for sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.

Yderligere information og tilmelding temadag 22. november Kbh.

Yderligere information og tilmelding temadag 8. december Aarhus

Sidst opdateret 07/10 2016