18/02 2016

Pulje: Grundfinansiering af etablerede frivilligcentre

Der er udmeldt en ansøgningspulje om støtte til grundfinansiering af eksisterende frivilligcentre. Ansøgningsfristen er 15. marts.

Socialstyrelsen har udmeldt en ansøgningspulje på 21,0 mio. kr. til støtte til grundfinansiering af etablerede frivilligcentre. Støtten går til driften af frivilligcentrene.

Ansøgerkreds

Ansøgningspuljen kan søges af etablerede frivilligcentre i Danmark.

Et frivilligcenter kan være en selvejende institution eller en frivillig forening, som arbejder i et afgrænset lokalområde – typisk en kommune. Et frivilligcenter skal arbejde for at støtte og fremme det lokale frivillige sociale arbejde.

For at opnå støtte skal en række kriterier opfyldes, herunder at der er indgået en aftale med kommunen om medfinansiering af frivilligcentrets drift. Der stilles endvidere krav om, at frivilligcentrets vedtægter sikrer, at formands- og næstformandsposten ikke kan besættes med kommunale repræsentanter. Det bemærkes, at såfremt der for et frivilligcenter er behov for vedtægtsændringer for at opfylde kravet, kan der indsendes en erklæring om, at frivilligcentrets vedtægter søges ændret efterfølgende ved ordinær generalforsamling.

Målgruppe

Målgruppen for de frivilligcentre, der kan opnå støtte, er kommuner, frivillige foreninger og enkeltpersoner, der ønsker at yde en frivillig indsats, samt de borgere der nyder godt af det frivillige sociale arbejde.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 15. marts 2016 kl. 12.

Hvem kan søge?

Ansøgningspuljen kan søges af etablerede frivilligcentre i Danmark.

Ansøg puljen direkte her på tilskudsportalen

Sidst opdateret 18/02 2016