02/05 2016

Nordisk konference om sjældne sygdomme og handicap

I Danmark er der 30-50.000, der har en sjælden sygdom. Deltag i konferencen 19.-20. september om sjældne sygdomme og handicap og styrk dit netværk med fagfolk i hele norden.

Der er 30-50.000 mennesker i Danmark, der lever med en sjælden sygdom eller funktionsnedsættelse. Mange er så sjældne, at der måske kun er en eller to personer i landet med netop den sygdom. Det er derfor essentielt at samarbejde på nordisk og internationalt plan for at samle viden og ekspertise til gavn for det menneske, der har en sjælden sygdom.

Den 19.-20. september afholdes den 4. nordiske konference om sjældne sygdomme/handicap i København. Konferencen finder sted på Hotel Scandic Copenhagen.

Konferencen arrangeres af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og det nordiske netværk Rarelink. Der ydes støtte fra Nordisk Ministerråd.

Formålet med konferencen er at dele viden og kompetencer om sjældne sygdomme og handicap i Norden. Samtidig skal konferencen medvirke til at skabe et tættere samarbejdsrelationer imellem fagfolk i de nordiske lande.

Program og praktiske oplysninger

Konferencen henvender sig primært til fagfolk, der arbejder med sjældne sygdomme og handicap inden for det sociale og sundhedsfaglige område, og som ønsker at styrke deres viden og skabe netværk på området. Konferencen er også relevant for repræsentanter for brugerorganisationer og andre med interesse for området.

Se program, tilmeldingsskema og yderligere oplysninger pris, tid og sted for konferencen

Sidst opdateret 02/05 2016