21/11 2016

VISO-konferencen 2016

Sidste chance for tilmelding: VISO holder sin årlige konference den 6. december 2016. Vær med og få gavn af VISOs specialiserede viden om børn, unge og voksne. Tilmeldingsfristen er udskudt til 25. november, så du kan stadig nå det!

Børn, unge og voksne. Handicap, specialundervisning og social udsathed. Vi kommer hele vejen rundt, når VISO holder sin årlige konference, der her i 2016 finder sted den 6. december kl. 9-16 på Hotel Nyborg Strand.

Det kan du opleve på VISO 2016

Konferencens første hovedoplæg præsenteres af professor Hanne Kathrine Krogstrup, Aalborg Universitet. Hun fortæller om nye veje til vidensbaseret socialt arbejde og de udfordringer, det giver, når forskningsmidlerne er få, og indsatserne ofte er komplekse.

Efterfølgende fortæller sundhedsinnovator Peter Thybo om Det Dobbelte KRAM, der er et tværfagligt grundlag for indsatser om bl.a. sundhed og trivsel. Med denne model suppleres de traditionelle KRAM-faktorer med et mentalt aspekt.

Senere på dagen kan du blive klogere på forebyggelse og behandling af angst i barndommen, når professor Barbara Hoff Esbjørn, Københavns Universitet, fortæller om to nye interventionsformer.
Konferencen byder også på 14 videnssessioner med et bredt udvalg af aktuelle temaer med fokus på viden og redskaber indenfor socialt arbejde og specialundervisning.

Udstillingsområde og ny app

Som noget nyt vil der i år være et udstillingsområde med en bred vifte af repræsentanter fra det specialiserede socialområde. Alle standpladser er afsat.

Et andet nyt tiltag er en app, der bl.a. giver dig adgang til at stille spørgsmål til oplægsholderne og deltage i debat med andre deltagere. App’en kan downloades gratis i Googles App Store fra den 21. november 2016.

Tilmelding

Det koster 1.500 kr. (ex moms). at deltage i konferencen. Tilmeldingsfristen er udskudt nogle dage i forhold til tidligere annonceret og er nu 25. november. 

Gå direkte til tilmeldingen til VISO-konferencen 2016

Få anden yderligere information om  VISO-konferencen 2016, herunder program

 

Sidst opdateret 21/11 2016