09/03 2015

Få overblik over nye udbud på rammeaftalen

En række konsulentydelser under Socialministeriet bliver udbudt under en rammeaftale. Alle interesserede kan nu følge med i kommende udbud via nye oversigter. Se, hvad der er på vej!

Nogle af Socialministeriets opgaver bliver udbudt under en rammeaftale, der er indgået med en gruppe leverandører. Andre virksomheder har mulighed for at blive underleverandører.

Udbud under rammeaftalen bliver altid annonceret på Socialstyrelsens hjemmeside under punktet 'Puljer og udbud'.

Som noget nyt offentliggør vi hvert kvartal nye oversigter over de udbud, vi forventer at udbyde på rammeaftalen de følgende måneder. 

Vi håber, oversigterne vil gøre det nemmere for
både leverandørerne på rammeaftalen og potentielle underleverandører at udarbejde de bedst mulige tilbud - også på de opgaver, der har en kort svarfrist.

Rammeaftalen har været i funktion i godt ½ år, og der er indgået ca. 20 kontrakter på grundlag af den. En række konsulentydelser på baggrund af satspuljeaftalen for 2015 er nu på vej til at blive udbudt.

Rammeaftalen omfatter konsulentydelser under både Socialministeriets departement, Ankestyrelsen og Socialstyrelsen.

Se de aktuelle udbud under rammeaftalen og få adgang til oversigterne over udbud i dette kvartal

Information om rammeaftalen

Yderligere oplysninger: Chefkonsulent Jens Ole Melsen, tlf. 41 93 24 35, jom@socialstyrelsen.dk

Sidst opdateret 07/05 2015