09/10 2015

Pulje: Støtte til etablering af frivilligcentre

Der udmeldes en pulje til etablering af frivilligcentre. Formålet er udvikling af det frivillige arbejde i kommunerne. Ansøgningsfristen er 15. november.

Socialstyrelsen udmelder en pulje på 2,04 mio. kr. til etablering af nye frivilligcentre, der kan bidrage til udviklingen af frivilligt arbejde i kommunerne. Der er ansøgningfrist 15. november 2015.

Erfaringer viser, at et frivilligcenter i lokalsamfundet blandt andet giver en mere systematisk hjælp til frivillige foreninger og en lettere indgang for borgere, der gerne vil udføre frivilligt socialt arbejde.  

Støtteegnede projekter

Støtteegnede projekter er indsatser, der tager initiativ til etablering af et nyt frivilligcenter, og som kan beskrive en realistisk strategi for rekruttering af frivillige, etablering af kontakt til alle frivillige foreninger i kommunen samt en strategi for etablering af netværk og innovative samarbejder mellem foreninger og evt. kommunen.

Projektet skal desuden kunne fremskaffe egnede lokaler og opnå den påkræve kommunal medfinansiering

Hvem kan søge? 

Ansøgerkredsen udgøres af kommuner, selvejende institutioner, frivillige foreninger samt enkeltpersoner, der tager initiativ til etablering af et nyt frivilligcenter. Kommuner, der i forvejen har et frivilligcenter, der modtager grundfinansiering, falder uden for ansøgerkredsen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 15. november 2015.

Yderligere oplysninger og adgang til at søge via Puljeportalen

Sidst opdateret 09/10 2015