02/07 2015

Konference: Frivillighed 2015

Sæt kryds i kalenderen 2. september og deltag i konferencen "Frivillighed 2015 - Social velfærd i kommunerne." Hør om frivillighed, aktivt medborgerskab, social innovation og den samskabende kommune.
Hænder i mange farver

I disse år er der meget fokus på aktivt medborgerskab, frivillighed, social innovation og det, der kaldes samskabelse. Dvs. et samarbejde, hvor parterne skaber noget nyt i fællesskab.

Kommuner står midt i en udvikling, hvor det i stigende grad er vigtigt at udvikle metoder, tilgange og organisatoriske strukturer, som fremmer både samarbejdet og samskabelsen med borgere og frivillige. 

Fra myndighed til samskabende kommune

Spørgsmålene er nu i mange kommuner, hvordan de skal agere. Hvad sker der fx, når man går fra at være myndighed til at være samskabende part, og hvordan skal man sikre, at strategier ikke bare er en samling af ord, men også et pejlemærke for reel forandring?

Det er nogle af temaerne for konferencen "Frivillighed 2015 - Social velfærd i kommunerne", som afholdes 2. september. Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Socialstyrelsen og COK.

Der er tilmeldingsfrist 18 august. Pris: 1.900,00 ex. moms.

Socialstyrelsen står aktuelt for en række projekter, der involverer civilsamfund og frivillighed. Styrelsen har også stået for en stribe udgivelser på området.

Socialstyrelsens arbejde med frivillighed og civilsamfund

Kontaktperson: Konsulent Lise Poulsen, tlf. 41 93 25 99.

Sidst opdateret 28/11 2016