04/02 2014

Forskningsprojekt udvikler ny definition af begrebet koordination

Som et led i forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” er der udviklet en ny definition af koordinationsbegrebet.

Forskningsprojektet ”Bio-psyko-sociale effekter af koordineret hjerneskaderehabilitering” fra Aalborg Universitet peger på, at begreber som forløbskoordinator, tovholder og hjerneskadekoordinatorer i stigende grad bliver brugt på både hjerneskadeområdet og på social- og sundhedsområdet.

Siden 2007 har kommuner oprettet koordinatorstillinger og koordinationsmodeller på senhjerneskadeområdet – initiativer, der skal fremme en sammenhængende og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats. Men hvad dækker begrebet koordination egentlig over? Det har et nyt forskningsprojekt set på og kommer med et bud på en ny definition. 

Dansk definition mangler

Indholdet i koordination har været upræcist beskrevet. Der er ingen klar dansk definition af koordination. Begrebet bliver ofte brugt inkonsistent, og koordination er meget forskelligt tilrettelagt. Derfor kan man ikke generelt dokumentere, om koordinatorfunktioner er en sikker vej til forbedring af komplekse rehabiliteringsforløb.

Sundhedsstyrelsen understøtter sin egen anbefaling fra 2011 om at øge koordinationen i rehabilitering på hjerneskadeområdet med puljemidler. Midlerne skal sikre implementering af koordinationsløsninger. Det betyder, at størstedelen af landets kommuner i dag har implementeret koordinationsløsninger på hjerneskadeområdet.

Forskningen halter bagefter

Men er svaret koordination, når målet er en helhedsorienteret og sammenhængende indsats? Der synes at mangle beviser for effekten af koordinerede rehabiliteringsindsatser på senhjerneskadeområdet. I Danmark kender man fx ikke til berettigelsen af koordination i social- og sundhedsvæsenet, for der er ikke forsket i det.

Man kan sige, at ansættelsen af koordinatorer indtil videre har baseret sig på ikke-testede hypoteser om, at koordination vil medføre en positiv effekt på komplekse rehabiliteringsforløb og deres outcome.

For tidligt at konkludere på effekt

Forskningsprojektet har også udarbejdet et systematisk litteraturreview af effekten af koordineret hjerneskaderehabilitering. Den viser, at der, både i dansk og international sammenhæng, er hypoteser om, at koordination har en effekt i rehabilitering – men at kun få effektstudier validerer hypotesen. Forskningslitteraturen er endnu ikke omfangsrig nok til at give en robust konklusion om effektiviteten af koordination i rehabilitering.

Viden om effekten af koordination er størst i forhold til den rehabilitering, der retter sig mod at komme tilbage til arbejde (vocational case coordination). Der mangler viden om, hvilken effekt koordinerede programmer har på personens fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau. Desuden mangler der godkendte redskaber til at måle effekten på koordinerede rehabiliteringsindsatser. Særligt ses et behov for nye måleredskaber, der kan måle langtidseffekter.

Forskningsprojektet forestås af ph.d.-studerende Chalotte Glintborg ved Aalborg. 

Læs hele reviewet her                                                                                                                             
Ny definition af ”koordination”

”Koordination i rehabiliteringsforløb er en kompetent samordning af de faglige indsatser, både indholdsmæssigt og tidsmæssigt i forhold til det overordnede rehabiliteringsmål, og både internt i kommunen, på tværs af forvaltninger og på tværs af sektorer (i overgange mellem region og kommune samt overgange internt i kommunen) med øje for borgerens bio-psyko-sociale udviklingsbehov. Koordination kræver en tilstrækkelig organisatorisk ledelsesposition. Formålet med koordineringen er, at rehabiliteringsforløbet, både ud fra borgerens, pårørendes, fagfolks og samfundets synsvinkler, har høj kvalitet med hensyn til proces, indhold, ressourceforbrug og det endelige resultat” (Glintborg og Hansen, 2014, in prep). 

Sidst opdateret 04/08 2015